‘De fleste mennesker lever deres liv i stille desperation’. Den personlige revolution. Og Thoreaus hytte

img_4985-1_16

Bogen “Walden – livet i skovene” af Henry David Thoreau er skrevet i 1854 og er stadig temmelig relevant – måske mere end nogensinde. Jeg citerer her fra en avisartikel i Kultur, Weekendavisen 3.-9. januar 1997:

“Selv om Walden er et politisk manifest og en bragende kritik af det bestående, er bogens primære mål ikke samfundsomstyrtende: Det er den personlige revolution, Thoreau agiterer for. Al forandring må tage udgangspunkt i det enkelte menneske og dets gerninger og først der igennem kan man håbe på fællesskabets forbedring – at tro på den omvendte sammenhæng ville være ren utopi.

‘De fleste mennesker lever deres liv i stille desperation,’ skriver Thoreau. Denne sørgelige tilstand er resultatet af, at folk arbejder alt for meget for at tjene pengene til at kunne købe luksus og behageligheder, der ikke blot er unødvendige, men også bliver til rene hindringer for at leve det gode, bevidste liv. Ens lønningspose er ikke kun betaling for det arbejde, man reelt har udført, men også en kompensation for den tid, man har mistet ved det – og i dette regnskab er det Thoreaus fundamentale overbevisning, at man betaler en alt for høj pris ved at gøre sig fortjent til en stor løn.”