Digital Afklaring?

Alt er hvidt derude, i dag. I morgenmørket var lyset fra fyret var ikke skarpt og direkte, som det plejer, men opløstes blødt og bredt i kulden. Det var meget smukt og magisk, som altid. Fyrtårne i morgenmørke kan anbefales.

Jeg er lidt stille pt., fordi jeg er igang med at afklare mit digitale liv. Jeg har blogget i mange år, krydret med noget instagram indimellem. Men med en følelse af, at noget har taget overhånd og skubbet mit virkelige liv tilbage, er jeg lige igang med at finde ud af, hvordan min digitale tilstedeværelse skal være. Og prøver at finde svar på det spørgsmål, jeg stillede mig selv for nogle måneder siden, herinde, men hele tiden skubber til side:

“…og prøve at se bagom hvorfor jeg har blogget om de her ting i mange år (siden 2006!). Hvad er det, inde i mig, udover ønsket om at dele, inspirere og skabe en renere verden til vores børn. Hvordan ser den ud, den personlige længsel bag det hele.”

Jeg har købt 10 notesbøger og håndskriver på livet løs. Jeg er også online, jeg har ikke trukket stikket fuldstændigt, overhovedet. Emails, Netflix og – stadig – for mange spændende ting at læse på nettet. Det gør jeg stadig. Nu må vi se…

This entry was posted in digital detox, simpelt liv, ønsker og drømme and tagged , , , , , , , , . Bookmark the permalink.