Kategori: (anti)forbrug

My Stuff. Klædt af.

Petri Luukkainen, en ung mand fra Finland, har lavet en film om et spændende projekt, han kastede sig ud i:
Han afgav alle sine ejendele til opbevaring andetsteds og måtte så hver dag hente én ting. (Jeg har desværre endnu ikke set filmen.)
Se traileren her:

Om filmen (fra filmens hjemmeside):
“Meet Petri Luukkainen, 26. Amidst an existential crisis, he arrives at the idea that his happiness might be found by rebuilding his everyday existence. What does he really need – and what about all that stuff?

The concept: Take all of your stuff into a storage, and bring back only one item per day. The result? An everyday adventure driving him deeper and deeper into the empty spot in his heart. You’re right: this would be borderline insane even without his decision of constantly filming himself.

Buck naked at his flat in Helsinki, it’s another story – not a pretty one but pretty damn fun to watch.”

På filmens hjemmeside findes bl.a. også en “Personal experiment generator”, hvis du gerne selv vil igang med et projekt:
My Stuff Movie – Your Experiment

DR har iøvrigt for ikke længe siden vist et program, “Klædt af”, som minder meget om det finske projekt: Fire mennesker afgav alle deres ejendele til en aflåst container og hver dag måtte de så hente én ting. Projektet varede 30 dage. Og, som den unge finske mand, startede de projektet nøgne, uden nogetsomhelst, bortset fra tag over hovedet.
Det, som er spændende ved sådan et projekt er, hvad de lærer undervejs. Og ud fra min begrænsede hukommelse, var det omtrent dette:

En klippede sit dankort over.
En fandt ud af, at han ikke havde brug for så mange ting og fik dermed plads til at leje et værelse ud.
En lærte at blive mere ligeglad med, hvad andre folk tænker om ham.
Og en fandt en ny ro.

(Programmet er desværre ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside.)

The Tiny Mess

IMG_20150315_110207

I dag kom jeg (i en kommentar) i tanke et instagram-sted, jeg gerne vil vise jer. Og det handler om, hvor meget plads, vi egentlig har brug for, for at lave mad. Er det virkelig nødvendigt med et helt nyt køkken til flere hundredetusinde. Nej, selvfølgelig ikke. Og forleden skrev jeg om denne her tilrettelagte skabelse af utilfredshed. Jo flere reklamer vi ser, med lykkelige samværsfamilier og fortryllende friske krydderurter, jo mere utilfredse bliver vi med det vi har. Men det hjælper altså ikke at købe et køkken ligesom det vi ser. Og det ved vi jo godt. Det er bare ikke særlig nemt at stå i mod, når vi præsenteres for al den lykke igen og igen.
(Nogle bliver selvfølgelig glade for et nyt køkken, som man måske har sparet op til i mange år, og det synes jeg er vidunderligt! Det er slet ikke dér, jeg vil hen. Det er mere denne her udefra-skabte behov for nyt, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.)

Så nu viser jeg lige noget andet. Noget rod, noget småt, noget kaotisk. Der er altså ikke mange hvide skuffer med rullelyd, organiseret bestik og fancy stålbørstet ovn over det her:
The Tiny Mess

Og så fik jeg vist for alvor åbnet min blog! Hjertelig velkommen og TAK til alle jer som kigger forbi!

Tilrettelagt skabelse af utilfredshed.

Planlagt forældelse af et produkt startede allerede ved glødelampen og senere var det direktøren for General Motors, som flyttede den planlagte forældelse, fra selve produktets funktion, ind i vores hoveder, som en tilrettelagt skabelse af utilfredshed. En slags psykologisk omprogrammering af os forbrugere for at få os til at forbruge mere.

Dette og meget mere kan man blive klogere på, hvis man går ind og ser programmet “Dem der gjorde os til forbrugere” på DR.
Det er aldeles tankevækkende.

Afsnit 2 af 3 sendes i aften på DR2 kl. 20.

Samtalekøkkener, Kogebøger og Færdigretter. Paradoks.

kitchen

“Små lejligheder kan stadig have små aflukkede køkkener, hvor den, der opholder sig i køkkenet, er alene, enten for at lave mad, eller for ro. Her er køkkenet i høj grad et solosted. De nye samtale-køkkener er tvært imod anlagt som det sociale sted pr. excellence. Disse køkkener tager sig ud. Det er det rum i de danske hjem, som igennem de seneste år er blevet renoveret mest (og dyrest). Antallet af nyindrettede køkkener stiger, antallet af kogebøger ligeledes, og salget af færdigretter i super-markederne tilsvarende.”

Ida Wentzel Winther, Hjemlighed.


Et lille paradoks: At vi investerer i samtalekøkkener og kogebøger, men har ikke tid. Derfor må vi også investere i færdigretter. Tænk, om det er sådan, det hænger sammen…

“Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.”

img_6974_4
”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv end dette uafladelige arbejde.”

Henry David Thoreau. Civil ulydighed, 80

Selvbelønning, fordi.

”Jeg er så skidetræt af ambitionerne, og den måde ingenting er godt nok, den måde jeg altid burde få mere, være mere, opnå mere. Det er håndtasken jeg gav den til mig selv som belønning, for jeg havde siddet i et kommunalt rum og fortalt de kommunale mænd om innovation og kommunikation, og det var mig, der var ildsjælen, og der var ild i mit hår, og håndtasken var en belønning, en belønning – jeg fyldte den med al min make up fra Mac. Tusindvis af tusindvis af tusindvis af kroner, jeg havde brugt på øjenskygge i turkis og læbestift i revolutionsrød; jeg havde malet mig med krigsmaling, som om jeg var i krig, med i virkeligheden sad jeg bare henne på kommunen.”
Andrea Hejlskov, Og den store flugt.

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

img_1941_27Artikel fra Politiken med Bodil Jørgensen:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Læs resten her:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

“I dag lever vi med ensartethed og upersonlige forbindelser. Det svækker sjælen og gør livet fattigt.”

img_0722-1_2
“Hvad er forskellen på en tomat fra supermarkedet og en, som min nabo har dyrket og foræret mig? Hvad er forskellen på et præfabrikeret hus og et, jeg bygger sammen med nogen, der kender mig og mit liv?

Forskellen ligger i de specifikke relationer, som omfatter giverens og modtagerens unikke natur. Når livet er fuldt af ting, der er skabt med omhu og forbundet med et net af historier om folk og steder, vi kender, er det et rigt og nærende liv. I dag lever vi med ensartethed og upersonlige forbindelser. Det svækker sjælen og gør livet fattigt.”

Charles Eisenstein, artikel i Nyt aspekt april-juni 2013, 45. årg. nr. 2.

Forbrug og Frihed. At tænke som en rejsende: Medbring kun det, du har brug for.

“Removing ourselves from the culture of consumption that surrounds us allows wonderful habits to emerge in our lives: contentment, gratitude, freedom from comparison, and the opportunity to pursue greater significance.

Breaking free from excessive consumerism is an essential step not just for a simplified life, but for any life that desires to be lived intentionally. How then can we realize this freedom and what steps can we take to break free? I have come to realize this is not an easy step for people and there are no easy shortcuts. Consumerism has been branded into our hearts and souls our entire lives. It is going to take more than a few pages in a book to overcome it. But I believe strongly that given the chance to understand and embrace these following principles, it can be overcome in our lives. Believe it is possible. There are numerous people throughout history and the present who have adopted a minimalist lifestyle. They have rejected materialism and overcome consumerism. Find motivation in their example and know you can join their ranks. Victory always begins there. Adopt a traveler’s mentality. When we travel, we take only what we need for the journey. As a result, we feel lighter, freer, more flexible. Adopting a traveler’s mindset for life provides the same benefit— not just for a weeklong vacation, but in everything we do. Adopt a mindset that seeks to carry only what you need for the journey.”

Fra Clutterfree with Kids af Joshua Becker

How little we actually need…

IMG_8852-1_3
“It’s quite illuminating how little we actually need to keep ourselves alive: a simple shelter, clothing to regulate our body temperature, water, food, a few containers, and some cooking implements. (If this is all you own, you can stop reading now; if not, join the rest of os, and press on!)

Beyond the bare essentials are items not necessary to survival, but still very useful: beds, sheets, laptops, tea kettle, combs, pens, staplers, lamps, books, plates, forks, sofas, extension cords, hammers, screwdrivers, whisks – you get the picture. Anything you use often, and which truly adds value to your life, is a welcome part of a minimalist household.”

Fra “The joy of less – a minimalist living guide” af Francine Jay.

Forbrug. Fællesskab. Identitet. Fortælling.

“Vi har mistet følelsen af at høre hjemme i verden. Vi fokuserer i stedet på forbrug, rigdom, magt og at øge vores status. Det er alt sammen kompensation for en identitet, der ellers burde vokse frem af samvær. Det er godt for erhvervslivet, men egentlig blot en opskrift på menneskelig elendighed”, siger Charles Eisenstein og pointerer, at vi nu har gennemlevet 2.000 års teknologiske fremskridt fokuseret på at skabe nye ting. Hvorfor arbejder vi stadigvæk lige så hårdt?
“Det gør vi, fordi vores forbrug konstant øges. Men sådan behøver det ikke at være.”

“Selvbedraget må slutte”. Artikel m. Charles Eisenstein. Magisterbladet s. 22-23

How do we change the world? Change the story.
“The greatest illusion of this world is the illusion of separation.”

Se evt. denne fine video, med Charles Eisenstein som fortæller.

“Vi har opgivet religion og filosofi … Vi gør hvad som helst, hvis markedet fortæller os, at vi skal gøre det.«

“Mujica siger, at de, som anser ham for fattig, ikke forstår, hvad virkelig rigdom er.

»Jeg er ikke den fattigste præsident. Den fattigste er den, der hele tiden har brug for rigtig meget for bare at leve,« siger han.

[…]

»Vi kan genbruge næsten alt i dag. Hvis vi levede i overensstemmelse med vores ressourcer – ved at være tilbageholdende – kunne verdens syv milliarder mennesker få alle deres grundlæggende behov dækket. Den globale politik bør bevæge sig i den retning,« siger han. »Men vi tænker hellere som folk og lande, ikke som en art.«

Fra en fin, tankevækkende artikel om Uruguays præsident José Mujica Guerillasoldaten som blev præsident, Information 28. dec. 2013.

Everything is amazing and nobody is happy. Smartphones, internet og Uopmærksomheden.

Da jeg fornylig anskaffede mig en brugt smartphone, var jeg vildt begejstret over alt den kunne, men så kom nedslaget, en tristhed over, hvor meget den også kunne fjerne mig fra mit liv.
Og det er fordi jeg er mig, jeg er for nysgerrig og jeg tog konsekvensen og gav smartphonen videre til min mand. Jeg har overtaget min mors brugte Doro-mobil, som ‘kun’ kan smse og telefonere.

Og så læste jeg denne artikel, som nogen delte på fb:

Louis C.K.’s Explanation of Why He Hates Smartphones Is Sad, Brilliant

Dét er virkelig tankevækkende. Hvordan børn møder børn – hhv. i virkeligheden – eller via smartphones/internet…

Her er det videoklip, som artiklen handler om. Det er humoristisk fortalt, men samtidig frygtelig sørgeligt. Om børn. Og os. Og hvordan vi ikke længere tør mærke os selv og være alene. Stilhed.

I ovennævnte artikel linkes også til denne video “Everything is amazing and nobody is happy”.

(SOM JEG IKKE LÆNGERE KAN FINDE!)

“Everything is amazing and nobody is happy” by Meowbay

Han fortæller bl.a. at han sidder i et fly og internetforbindelsen bryder sammen. Og de rejsende føler, noget er taget fra dem, noget som de har “ejet” i 10 minutter. Men hallo! De sidder på en stol midt i skyerne. Og det er da f***ing amazing! (…and nobody is happy…:O) ) Muntert og tankevækkende fortalt af Louis CK.

We The Tiny House People (Documentary)

“TV producer and Internet-video personality Kirsten Dirksen invites us on her journey into the tiny homes of people searching for simplicity, self-sufficiency, minimalism and happiness by creating shelter in caves, converted garages, trailers, tool sheds, river boats and former pigeon coops.”
(Tekst fra Youtube)

Your Money, Your Life, Your Happiness

“Published 20 years ago, Your Money or Your Life was written for these times, asserts co-author Vicki Robin. Following its nine steps has transformed our own lives and those of some of our Peak Moment guests. People examine their assumptions about money, decide what is “Enough,” get out of debt, and free up life energy to invest in what matters most to them. Vicki discusses applying these same tools to relationships with our time, opportunities for creativity and exchange, building community, and her ten-mile food diet.”
(Tekst fra youtube.)

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3

Læs om Apropos tema om civilisation her:
Apropos – Civilisation

Besøg Andrea Hejlskovs blog:
& the pioneer life

NOK! af John Naish

img_1352

I december læste jeg en vidunderlig bog af John Naish: “Nok! – Gør dig fri af mere mentaliteten”. Det var en rejse igennem genkendelighed, øjenåbning, eftertanke og ønsker som: “gid-rigtig-mange-ville-læse-denne-bog”…

Beskrivelse fra Saxo: “I millioner af år har mennesker anvendt en genial overlevelsesstrategi. Vi halser efter det, vi kan lide: Mad, status, information, ting. Sådan har vi overlevet tørke, epidemier, konflikter og naturkatastrofer, og efterhånden fik vi underlagt os hele kloden. Men i dag har vi langt mere, end vi kan bruge, nyde eller betale. Det forhindrer os ikke i fortsat at stræbe efter endnu mere, men det gør os samtidig syge, trætte, overvægtige, stressede, vrede og dybt forgældede. Vi har brug for at udvikle en sans for nok. I stedet for at lade vores forhistoriske hjernevindinger bilde os ind, at vi stadig ikke har nok til at være lykkelige, må vi udvikle en ny overlevelsesstrategi. Nu rettet imod den overflodskultur vi selv har skabt. John Naish inddrager nye forskningsresultater i psykologi, sociologi og økonomi og henter overrumplende konklusioner fra uventede kilder. Resultatet er en humoristisk og tankevækkende vejviser til en verden, der hele tiden lokker med mere end nok.”

De emner, han kommer omkring, er opdelt i følgende kapitler:
NOK – af information
NOK – af mad
NOK – af ting og sager
NOK – af arbejde
NOK – af valg
NOK – af lykke
NOK – af vækst
Aldrig NOK

Og jeg har lånt og læst bogen, men det er for mig én af de bøger, jeg gerne vil genlæse og dykke ned i. Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg gerne vil eje.
Rettelse: Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg må genlåne, igen og igen, på biblioteket. ;O)

TAK til Lotte B. for at anbefale mig den!

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Not Buying It: My Year Without Shopping. Judith Levine

img_5465_2
Jeg læste denne bog “Not Buying It: My Year Without Shopping ” af Judith Levine. Jeg fandt og lånte bogen via bibliotek.dk

Ethvert tiltag til mindreforbrug tages imod med kyshånd. Derfor er det godt denne bog eksisterer. Og at hun forsøger og gennemfører på sine helt egne præmisser er det vigtigste.
Og kan den opmuntre andre til mindre forbrug, så er alt godt!!!
Og det er altid godt med selvransagelse og kritik af vores forbrugssamfund.
Men hendes liv er godt nok meget langt fra mit liv. Hun har f.eks. to huse og tre biler, så vidt jeg forstår. Men det kan snildt være, jeg har misforstået noget.
Jeg ved ikke. Jeg sad lidt med en mærkelig følelse, da jeg havde læst bogen.
Fred være med det.

Lidt om bogen her (fra Amazon.com):
“Many of us have tried to call a halt to our spending at one time or another. But what if we decided not to buy anything for a whole year? Obviously, we would need necessities like food and soap, but how would be manage without new clothes, treats, entertainment? Funny, smart and self-deprecating, Not Buying It is a close look at our society’s obsession with shopping and the cold turkey confession of a woman we can all identify with – someone who can’t live without French roast coffee and expensive wool socks, but who has had enough of spending money for the sake of it. Without consumer goods and experiences, Levine and her partner Paul pursue their careers, nurture family relationships and try to keep their sanity and humour intact. Tracking their progress and lapses, she contemplates the meanings of need and desire, scarcity and security, consumerism and citizenship. She asks the big questions – can the economy survive without shopping? Are Q-tips a necessity? A thought-provoking account of the pleasures and perils of the purchase-driven life, Not Buying It will get readers talking about their reliance on the act of buying and the possibility of getting off the merry-go-round.”

The Deadweight Loss of Christmas

img_20141203_150334

Om et øjeblik er det jul og straks indtræder massiv storm af reklamer, markedsføring for dit og dat,
og helt nye dingenots-behovs-skabelser.

Begrebet “The Deadweight Loss of Christmas” har jeg mødt i “The Happy Minimalist” af Peter Lawrence. Det forklares cirka sådan:

Når du køber en gave til Tante Ella og har brugt 500 kroner på en henrivende lysestage, så kan det meget vel være at Tante Ella ikke synes særlig godt om denne lysestage,
næh hun har egentlig nok af lysestager og andet skrammel, og i hendes øjne har den kun værdi af 50 kroner.

Dette “tab” imellem det, du har betalt, og den værdi modtageren mener gaven har, dvs. 450 kroner, se dét er The Deadweight Loss. Og dette “tab” kunne være brugt til så meget andet. Mennesker, som virkelig er i nød. Eller i det mindste befri vores Moder Jord for denne unødvendige overlast af forbrug og produktion af skrammel.

Sikke et tåbeligt regnestykke, kan man så påstå, for det at give gaver handler jo om kærlighed og varme.
Og jo, det kan man have ret i, men hvis det er DET, det handler om, kunne man måske vælge at gøre noget ANDET: Skrive et lille kærligt brev og vedhæfte det en pose hjemmebagte småkager.
Eller noget.
Se, DET er kærlighed, personlighed, varme. Og koster ikke særlig meget andet end tid, opfindsomhed og ja… KÆRLIGHED.

Men der ER altså gået økonomi i det med gaver. Større, bedre, dyrere. Det skal helst være lige-for-lige og ingen vil jo anses for at være for nærig til at give en “god” gave?

Tjah…

Jeg skal bestemt ikke påstå, at jeg forstår alt eller har helt styr på teorien omkring “The Deadweight Loss of Christmas”. Men har du lyst til at vide mere og læse mere om teorien, så klik dig ind på Joel Waldfogels tekst. Jeg har ikke læst den! Det er blot en service til dig :O) :
The Deadweight Loss of Christmas by Joel Waldfogel

The Happy Minimalist af Peter Lawrence

Jeg blev nysgerrig efter at læse denne bog “The Happy Minimalist – Financial independence, Good health, and a better planet for us all” af Peter Lawrence af to grunde:

Jeg finder det altid spændende at læse om mennesker, der vælger at leve minimalistisk og vælger at stå af forbrugsræset og vælger at OPLEVE i stedet for at EJE.

Og den anden grund er, at han i sin introduktion af bogen forklarer, at han blev diagnosticeret med for høj kolesterol, men nægtede at tage medicin og omlagde i stedet sit liv og sin kost. Og med et godt resultat!

Desværre kommer han ikke nærmere ind på kolesterol og kost i sin bog eller også har jeg overset det godt og grundigt. Til gengæld fortæller han om økonomi og forbrug og minimalistisk livsstil på en fin, enkelt og konkret måde. Så det var bestemt ikke spild af tid at læse.

Beskrivelse af bogen, fra Xlibris’ hjemmeside:

“The life of a minimalist does not have to be deprived. It is simple living focused on what is truly needed to make you happy. It can be filled with enriching experiences, as demonstrated by Peter’s life. Of humble beginnings, Peter is currently financially independent—not through winning a lottery, inheriting wealth, or joining a start-up. In this book, Peter poses questions, provides facts, and shares his personal experience. It is a timely call to examine one’s life, to achieve financial independence, to attain good health, and to create a better planet for all.”

Og om forfatteren:
“Peter Lawrence was born and raised in Singapore and lives in Santa Clara, California. He has been able to retire well before the normal retirement age not because he won a lottery, inherited wealth, or joined a start-up. In fact, he has humble beginnings. Peter attributes his early retirement to his minimalist lifestyle. The life of a minimalist does not have to be deprived. Rather, it is simple living focused on what is truly needed to make a person happy and can be filled with enriching experiences—as demonstrated by Peter’s life. Peter spent time in the army and in the monastery. He has bungee-jumped in New Zealand and sky dived in Australia. He has floated on the lowest point of Earth and ridden a camel to the Great Pyramids. He also spent time in Europe, South America, and Central America. Peter holds a Bachelor in Information Technology from an Australian University and an Executive MBA from an American University.”

Jeg har fundet og lånt bogen via bibliotek.dk

Mette Reissmann. Podcast om økonomi. Og Luksusfælden.

“Danskernes gæld er stadig en folkesygdom og flere danskere end nogensinde har brug for økonomisk førstehjælp. Derfor trækker TV3’s eksperter, Gustav Juul og Louise Frost, for 8. sæson i arbejdstøjet og rykker ud til familier, der sidder fast i en gældsfælden.”

Måske kender du Luksusfælden på TV3. Ellers kan du prøve at klikke dig ind på TV3’s hjemmeside, hvor man kan gense nogle af de tidligere programmer. Jeg har det ambivalent med at være tilskuer til menneskers økonomiske deroute og besværligheder. For samtidig interesserer det mig at se, hvorfor vi agerer, som vi gør, i forhold til forbrug, økonomi og at sætte os i gæld. Afhængighed af at shoppe. Eller spille. Eller ubetænksomhed. Uansvarlighed. Er det grådighed, tristhed eller at angst for ikke at ‘høre til’, som skaber et stort forbrug. Der er mange aspekter.

Lige med undtagelse af et par programmer med Mr. Fetterlein handler de fleste af Luksusfælden’s programmer om relativ almindelig gæld, overforbrug, privatforbrug og økonomi. Og der er, så vidt jeg ved, altid en løsning på de problemer, der tages op.

Hvis du vil vide mere om Luksusfælden:
Luksusfælden – TV3

Mette Reissmann var tidligere med hos Luksusfælden som vært. Hos Jette Harthimmer kan du lytte til en podcast med Mette Reissmann “Få styr på din økonomi”.

Klik her og lyt:
Podcast nr. 83, Mette Reissmann – Få styr på din økonomi.

Tilføjelse: Mette Reissmann er nu medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Du kan finde flere artikler og interviews med Mette Reissmann på hendes hjemmeside. Det er nok værd at kigge nærmere på:
Om Mette
Hun har desuden skrevet en bog om økonomi.

Bagefter. Efterlade. Og om garager og rod.

Tænk. Se her: Amerikanerne. Deres garager er så fyldt op med rod og ting og sager at kun 25% har plads til bilen. Vildt! Og hvordan ser det så ikke ud på lofter, skabe, skuffer, udhuse…

Da jeg så dette, blev det endnu en motivation til oprydning: Der er nogen, der skal rydde op efter mig en dag! Og jeg synes helt ærlig ikke, jeg kan tillade mig, at overlade det besvær til andre.

Ja, det er kedeligt, træls, svært at rydde op og give væk. Sortere. Og det er en udfordring at stoppe med at købe nyt. Men der er så meget andet i livet end dét. Oplevelser, der ikke fylder “fysisk”, men beriger, glæder og lagrer sig i din indre “garage”. Hvad med at samle til huse dér, i stedet for… ?!

Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

“For ikke så længe siden overværede jeg en auktion over de effekter en hjælpepræst havde efterladt sig, for han havde ikke ligget på den lade side i sit liv: ‘Det onde, som mennesker gør, lever efter dem’.

Som sædvanlig var det skrammel det meste af det, ragelse som var begyndt at hobe sig op allerede mens hans far levede. Blandt andet var der en tørret bændelorm. Og nu, hvor disse ting havde ligget et halvt århundrede på hans loft og andre støvede steder, blev de ikke brændt. I stedet for at forsvinde i et bål, en rensende ødelæggelse, kom de på auktion. Naboerne stimlede ivrigt sammen for at se på dem, købte dem allesammen og bar dem omhyggeligt hjem til deres støvede lofter, hvor de kan have dem liggende til deres bo engang skal gøres op, så det kan begynde forfra.”

Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene, s. 63.

Thoreau beskriver senere i sin tekst en renselsesfest, der hvert år foregår hos Muclasse indianerne:

“Når en by holder dansefest […] har de først forsynet sig med nyt tøj, nye gryder og pander og andre slags køkkentøj og bohave, og derefter samler de alt deres slidte tøj og andre foragtelige sager, fejer og rydder deres huse og torve, hele byen, for snavs, som sammen med det tiloversblevne korn og andet gammelt forråd bliver lagt i en stor bunke, som de så lader ilden fortære. Når de har taget medicin og fastet i tre dage, slukkes al ild i hele byen. Under fasten afholder de sig fra at tilfredsstille såvel sult som alle andre drifter. Der udråbes genrel amnesti: alle lovbrydere kan vende tilbage til byen.”
“om morgenen den fjerde dag tænder ypperstepræsten ved at gnide tørre træstykker mod hinanden et nyt bål på det store torv, og derfra kan alle byens husstande forsyne sig med ny og ren ild.”

Så holder de festmåltid på nyhøstet majs og friske frugter og danser og synger i tre dage, “og de næste fire dage modtager de besøg og glæder sig sammen med venner fra nabobyerne, som på samme måde har renset og forberedt sig.”

Henry David Thoreau, Walden – livet i skovene, s.63-64

Med de kæmpelagre af ting og skrammel vi samler til huse nu om dage, ville det nok være en global katastrofe, om vi smed alt på bålet. Men selve tanken om at gøre sig fri og blive renset og starte på en frisk… Og tanken om ikke bare at overtage andres ting og stille det på loftet… Tjah… Det hele handler om frihed, tror jeg. At føle sig fri, frisk og klar til en ny start. I stedet for at slæbe mængder af ting, skidt, skrammel med sig fra andre, fra os selv. Men, ja… gøre os fri. Tanken føles befriende og lys. Synes jeg. 

Når du ser noget du bare MÅ have: Træk vejret og vent et øjeblik. Hvad ligger bag?

Jeg husker, jeg engang fik et H&M katalog. Dér var noget tøj, jeg simpelthen MÅTTE have. Jeg bestilte det og fik det og var da også glad for det. Men det var jo ikke NØDVENDIGT. Jeg gav mig til at tænke over, hvad det var, som gjorde, at jeg simpelthen måtte eje det tøj. Jeg kiggede igen i kataloget og så, at bag modellerne var smukke bjerge, natur, luft…

Ahhh…

Jeg ønskede mig natur. Bjerge. Luft… Frihed?! Det kan man jo ikke købe sig til. Men der gik en prås op for mig. Der var altså et skjult behov bagved mit umiddelbare ‘behov’.

Prøv næste gang der er noget du føler, du simpelthen må have. Prøv at vente et øjeblik. Prøv at tænke dig lidt om: Hvad ligger bagved?

Det er en sjov og fin analyse. Som måske ovenikøbet kan spare dig for at bruge flere penge og i stedet gemme penge til det, som virkelig ligger bag…

The 100 Thing Challenge

Kunne du bringe antallet af ting, du ejer, ned på 100?

Dave Bruno skriver om det i bogen og hjemmesiden “The 100 Ting Challenge”. Lidt om formålet her:

“I totally believe that living without an abundance of personal possessions for an extended period of time is the first step we ought to take in order to realize that we don’t need ever-more stuff.
If you do this — if you will give up your stuff for a while — I am sure you’ll never go back. You’ll spend the rest of your life creating a more valuable life, instead of wasting your money and time on stuff. You will be glad. And best of all, the people around you will be blessed by your efforts to prioritize more meaningful pursuits.”

Klik dig ind på hans hjemmeside:
The 100 Thing Challenge

og
About the 100 Thing Challenge

Life is easy. Why do we make it so hard?

Jeg bliver glad, når jeg ser denne video. Fordi det opmuntrer til et alternativ, til det ræs vi lever pt. Hvorfor er alting blevet så kompliceret. Kan vi ændre vores situation. Keep it simple.

Tekst fra Youtube om video’en:
Jon is a farmer from northeastern Thailand. He founded the Pun Pun Center for Self-reliance, an organic farm outside Chiang Mai, with his wife Peggy Reents in 2003. Pun Pun doubles as a center for sustainable living and seed production, aiming to bring indigenous and rare seeds back into use. It regularly hosts training on simple techniques to live more sustainably. Outside of Pun Pun, Jon is a leader in bringing the natural building movement to Thailand, appearing as a spokesperson on dozens of publications and TV programs for the past 10 years. He continually strives to find easier ways for people to fulfill their basic needs.

‘De fleste mennesker lever deres liv i stille desperation’. Den personlige revolution. Og Thoreaus hytte

img_4985-1_16

Bogen “Walden – livet i skovene” af Henry David Thoreau er skrevet i 1854 og er stadig temmelig relevant – måske mere end nogensinde. Jeg citerer her fra en avisartikel i Kultur, Weekendavisen 3.-9. januar 1997:

“Selv om Walden er et politisk manifest og en bragende kritik af det bestående, er bogens primære mål ikke samfundsomstyrtende: Det er den personlige revolution, Thoreau agiterer for. Al forandring må tage udgangspunkt i det enkelte menneske og dets gerninger og først der igennem kan man håbe på fællesskabets forbedring – at tro på den omvendte sammenhæng ville være ren utopi.

‘De fleste mennesker lever deres liv i stille desperation,’ skriver Thoreau. Denne sørgelige tilstand er resultatet af, at folk arbejder alt for meget for at tjene pengene til at kunne købe luksus og behageligheder, der ikke blot er unødvendige, men også bliver til rene hindringer for at leve det gode, bevidste liv. Ens lønningspose er ikke kun betaling for det arbejde, man reelt har udført, men også en kompensation for den tid, man har mistet ved det – og i dette regnskab er det Thoreaus fundamentale overbevisning, at man betaler en alt for høj pris ved at gøre sig fortjent til en stor løn.”

 

Tilfredshed og Rigdom

img_8682-1_9
”Rousseaus synspunkt bygger på en bestemt hypotese angående velstand: at velstand ikke er det samme som at have mange ting. Velstand involverer det vi længes efter. Velstand er ikke noget absolut. Det er relativt i forhold til ønskerne. Hver gang vi ønsker os noget som vi ikke har råd til, bliver vi fattigere, uanset hvor velhavende vi er. Og hver gang vi er tilfredse med hvad vi har, kan vi regne os for rige, uanset hvor lidt vi faktisk ejer.”
Alain de Botton, Statusangst

Taknemmelighed mod Forbrug.

”Taknemmelighed er en kraftfuld øvelse for de fleste. Især fordi vi lever i en forbrugskultur, hvor vi igennem medierne får messet ind i bevidstheden, at det, vi har, ikke er godt nok, og vi skal eje, købe og gøre en masse, for at vi og vores omgivelser kan blive tilfredse og ’gode nok’. Anskaf smart tøj, så du kan blive okay. Køb dig fri af dine rynker, lav dit køkken om osv. Det kan nok føre os ud i et never ending ræs efter ”mere”, fordi vi håber, at en dag skal det nok lykkes at blive medlemmer af ”vi-er-gode-nok-klubben”. Det, der er galt med denne her livsstrategi er at den for det første er anstrengende at leve i, og for det andet skaber den en zone af negative frekvenser, fordi vi hele tiden fokuserer på det, vi mangler og ikke har. Det skaber ikke en ”jeg har det godt følelse” i kroppen. Det modsatte af taknemmelighed skaber frygt.”

Gitte Jørgensen. Pippi Power.

Boblende og Begejstret. Om Velvære. Fra Dit Indre Klima.

img_6114-1_1
”Det allerbedste, du kan gøre for os alle sammen lige nu, er at tage det fulde ansvar for, at du har det godt, og gøre det på en måde, som er ansvarlig overfor os andre.

Jeg mener nemlig ikke at have det godt i en stor firhjulstrækker, på en ferie med stor luksus eller ved at forbruge hensynsløst. Den slags får man det jo i virkeligheden ikke godt af på sigt.

Jeg mener virkelig at have det godt – indeni. Den slags velvære, som ikke afhænger af, om du kører i en stor flot bil, har de rigtige designermøbler, en fed stilling, status i samfundet, eller af noget som helst i det ydre liv. Jeg mener den slags velvære, som børn besidder. Den der boblende, begejstrede og humoristiske strøm, som kommer fra hjertet, og som intet har at gøre med din materielle status, dit udseende, din levestandard eller noget andet ydre.”

Anne Christine Hagedorn, Dit indre klima.

Into the Wild

En filmoplevelse er altid en individuel oplevelse. Forleden så jeg “Into the Wild” og det er én af de mest intense, smukke, langsomme, tryllebindende film, jeg har set.

Filmens ideologi rammer min inderste kerne og vækker en genklang, som jeg har svært ved at forklare. Fordi jeg er et produkt af i dag, fordi jeg er en almindelig kernefamiliemor og forbruger af supermarkedets kolonialvarer, fordi der er en afgrund så dyb at springe over, mellem mig og dét.

Dét vil altid stå for mig som et paradoks: Længslen efter naturen og friheden kontra denne afhængighed af civilisationens “styrke” og min egen mangel på samme.
Det er mig en gåde, hvordan de to elementer kan forenes. Inden i mig. Med mine børn.

Og ikke mindst, at genfinde det absolutte ansvar overfor naturen, kommende slægter og den cyklus vi har bevæget os ud af.

Det er en film med smukke, dybe, tankevækkende, eksistentielle ord og oplevelser. Billeder. Livsdrift. Frihed.

Han siger nej tak til en ny bil. Siger nej tak til en karriere. Han sætter ild til sine pengesedler.

Og læser Thoreau.

Into the Wild er instrueret af Sean Penn og er bygget over en sand historie. Kort om filmen:

“Into the wild er inspireret af den sande historie om Christopher MacCandless, en ung mand, der forlader sit komfortable liv til fordel for det frie liv på landevejen. Hans søgen bringer ham til Alaskas vildmark, hvor han stilles over for sit livs udfordring.”

Kapital og Flitterstads.

”[Adam] Smith indledte med at indrømme, at man ikke nødvendigvis blev lykkelig af at have mange penge: ”Rigdomme giver mindst lige så meget og sommetider mere grund til bekymring, frygt og sorger.” Han bemærkede sarkastisk, at nogen var dumme nok til at bruge hele livet på at jage ”flitterstads og nips”. Men samtidig udtrykte han en stor taknemmelighed over at der var så mange af den slags typer. Hele civilisationen og alle samfunds velfærd afhang af folks begær efter og evne til at akkumulere unødvendig kapital og prale med deres anskaffelser.”
Alain de Botton, Statusangst