Kategori: digital detox

“One day I found myself sitting at a computer and I lost the plot.”

Nedenstående tekst fandt jeg i Alys Fowlers bog “The Thrifty Gardener: How to Create a Stylish Garden for Next to Nothing” og det vakte genklang i mig. Ikke at jeg på nogen måder når Alys Fowler til sokkeholderne eller har haft mit eget tv-program men det her med at ønske sig ‘noget’ af livet for så at sidde foran computeren og søge og læse om det (og indtil fornylig formidle det videre i rigelige mængder) uden at leve det: DET genkender jeg. Og det er det, jeg ønsker at ændre på.

“My best claim to authority is that I love gardening, that I am passionate about plants and that I love dirt and the world around me. But there was a time when this passion drove me elsewhere. One day I found myself sitting at a computer and I lost the plot. Literally lost it, the place where I should have been – out in the dirt growing instead of writing about how others should do it. I’d become someone that would sooner talk about plants than grow them and it needed to be the other way around.

It’s an uneasy feeling knowing you’re not where you should be. I had a dream job making TV shows about gardening; this was supposed to be where it was at, but it wasn’t. To cut this story short, I changed jobs and went back outside. …I joined up as a fully fledged member of the slow movement. I ate slow, travelled slow, gardened slow, and even slowed down my bank account. Once I stopped separating my work from my identity, it all fell into place.”

Fra Kapitlet The slow track. “The Thrifty Gardener” af Alys Fowler

Phono Sapiens. Når mobilen tager magten.

To bøger som på hver deres måde fortæller om, hvad sociale medier og internettet gør ved os. Jeg ønsker at vide lidt om, hvorfor jeg er, som jeg er i forhold til internettet og de sociale medier og hvorfor min bevidsthed har det med at forlade mig og suse ud i cyberspace, selv når jeg ikke er på. Jeg vil gerne forstå, hvorfor jeg bliver hængende, når jeg egentlig kun lige ville tjekke om der var nye indlæg fra de mennesker, jeg følger på instagram. Jeg læste først SLUK! af Imran Rashid. De her to bøger er absolut også anbefalelsesværdige:

Phono Sapien – det langsomme pattedyr på speed af Katrine K. Pedersen
Teknologiens blinde vinkler kommer ofte bag på os, fordi vi ikke forholder os i tide, og fordi de lovgivende instanser, politikere og beslutningstagere ikke kan følge med markedets eksplosive udvikling. Hvordan skal vi kunne forestille os konsekvenserne, når udviklingen konstant tager nye retninger?

Denne bog begynder, hvor grænsen for digital fascination går. Den stiller spørgsmålstegn ved teknologien med særligt fokus på smartteknologien, dens påvirkning af mennesket, dets hjerne, hjerte og drømme.

Phono Sapiens – det langsomme pattedyr på speed handler om, hvordan smartteknologien forvandlede Homo Sapiens til Phono Sapiens.
(Forlagets beskrivelse, tekst sakset fra Saxo.)

Når mobilen tager magten – nærvær i den digitale tidsalder af Morten Munthe Fenger

“Smartphones og iPads sluger meget tid i mange menneskers – unge som gamles – hverdag og dagligliv, men hvilke konsekvenser har det for vores nærvær og samvær med andre, vores familieliv, vores børn og unges udvikling, og lærer/elev-relationen at meget af vores tid går med at se ind i en skærm? Denne bog beskriver, hvordan den digitale teknologi og de sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat direkte går ind og udnytter menneskets instinkter og tilfredsstiller vores behov hurtigere end vores forstand og vilje kan ’følge med’ og ’sige fra’.”
(Udpluk af forlagets beskrivelse, sakset fra Saxo)

Thomas Skov. Jeg er mobilafhængig. SLUK!

Ønsker du at ændre din digitale adfærd, så prøv at lytte til dette program med Thomas Skov. Det er muntert og motiverende. I hvert program taler han f.eks. med forfatteren til bogen SLUK, Imran Rashid. (Jeg har skrevet om bogen her.)
Thomas Skov – Jeg er mobilafhængig

Jeg kan f.eks. selv genkende Leonora Christine Skovs måde at nedskrive på papir, hver gang hun får trang til at google noget, i stedet for at google det straks. Det er en enorm god øvelse i at lade være med konstant at forstyrre sig selv med at gå online bare for en pludselig indskydelse.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. Prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om måden vi lever på.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

Enden på verden som vi kender den. Erlend Loe

Jeg har fulgt Dopplers rejse fra bog 1. I denne sidste bog fandt jeg det vanvid, som er i vores samfund og jeg fandt det liv, jeg selv ønsker mig. Jeg læste denne anmeldelse i Information, som beskriver bogen som en komedie, uden det bliver rigtig sjovt. Anmelderen er ikke specielt begejstret…

Jeg har en helt anden opfattelse af bogen. Jeg tager bogen dybt alvorligt. Jeg har ikke læst den for at have det sjovt. Jeg ser den som en karikatur. Ja, det er nærmest ingengang en karikatur.

Jeg blev ikke skuffet.

De passager, som vækker genklang i mig, er desværre for lange til at gengive her. Hvis du vil læse bogen, så vær forberedt på lidt af hvert.

“Enden på verden som vi kender den” af Erlend Loe.

“SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid.

“Så i en verden, hvor milliarder af mennesker går rundt med den samme slags smartphones, befinder sig på de samme sociale medier, jagter de samme materialistiske goder og efterhånden alle lider af samme grad af informationsoverload, er det på sin plads at stille et spørgsmål, som det ikke er sikkert, vi ønsker at høre svaret på: Hvem og hvad styrer egentlig den menneskelige adfærd i dag?”

Citatet er fra bogen “SLUK af Imran Rashid, som jeg har ventet længe og utålmodigt på fra biblioteket. Jeg har læst den og vil hermed anbefale den til dem, for hvem det interesserer, hvad det gør ved vores hjerner, opmærksomhed og adfærd konstant at fylde os selv med informationer, likes, nyheder… disse dopaminfix, som gør os afhængige.

Jeg har selv oplevet at være digital afhængig og hvordan det stjæler mit liv og hvordan min bevidsthed havde det med at være mere i cyberspace end i det virkelige liv. Det er stadig noget, jeg slåsser med. F.eks. ejer jeg ikke længere en smartphone, for det går simpelthen ikke. I stedet har jeg en iPod, men det er stadig lidt for nemt liiige at lange ud og tilfredsstille en tilfældig nysgerrighed på google. Disse selvforstyrrelser er rimelig irriterende, synes jeg. De bryder mine tanker og min evne til at fordybe mig, skrive eller læse en bog.

Min facebookprofil slettede jeg for ca. 3 år siden. Om jeg vender tilbage, ved jeg ikke. (Det var ikke så enkelt for mig :O) Læs evt her på min gamle blog, som jeg lige åbner igen et øjeblik: At slette min facebookprofil )

Jeg prøver mig frem med forskellige tiltag (og “fratag”) for jeg ønsker jo ikke helt at fjerne mig fra den digitale verden. Den balance er bare så svær at finde, synes jeg. Jeg prøver stadig at få brikkerne til at falde på plads.

Men nok om mig. Tilbage til bogen, som jeg føler mig både klogere og beriget af og herfra gør mig tanker om MIN egen vej (og mine børns… gisp…) videre på nettet.

Herunder et par citater fra bogen, fordi de rammer noget virkelig essentielt, synes jeg: Berøringen. (Og i mine øjne: At sanse.) Og at miste den frie vilje og kontrollen over egen tid.

“Det mest tankevækkende er måske, hvor store påvirkninger udviklingen på så få år har haft på vores basale måde at være på og opføre os på. Hvordan det egentlig er gået til, at vi i dag med stor sandsynlighed rører mere ved vores smartphones end ved vores børn eller ægtefæller? Og hvordan den frie vilje og kontrollen over sin egen tid og opmærksomhed nærmest lader til at være forsvundet som dug for solen?”
Fra SLUK af Imran Rashid

“Vi ser således kun en forsvindende lille del af vores Twitter- og Facebookfeed, og den del, vi ser, er bestemt ud fra kriterier, der fokuserer på at fastholde os og sikre, at vi vender tilbage. Om vi føler os oplyste, har fået reflekteret over verden, eller om vi fik dækket vores behov for et mere nuanceret verdensbillede, er tilsyneladende underordnet. Problemet er, at vi ikke er klar over, i hvor høj grad nyhedsfeeds filtreres, og hvor lidt af den sande virkelighed vi får at se.”
Fra SLUK af Imran Rashid

Til slut en beskrivelse af bogen hentet fra forlaget Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Her kan du også finde en læseprøve på bogen. Klik dig ind her:
Sluk – Lindhardt og Ringhof

“Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.

Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.

Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie – startende helt tilbage fra hulemalerierne – er produceret indenfor de seneste to år.”
Tekst herfra: Sluk – Lindhardt og Ringhof

At skære ned på sit digitale forbrug.

Apropos mit uheldige, klodsede stunt med min instagram-profil, (Instagram, som jeg ellers er vældig, vældig glad for!), kommer herunder links til interview med en kvinde, som har skåret kraftigt ned på sit forbrug af sociale medier. Så vidt jeg kan forstå, udfra artiklen, er hun dog stadig på facebook.
Læs med, hvis du har lyst.

Interessant interview med Sabrina, som “…har fjernet alle sine sociale medier og skåret kraftigt ned på sit digitale forbrug. Ændringerne har forøget hendes livskvalitet, lykke og selvværd i en sådan grad, at hun ikke kunne forestille sig at vende tilbage til hendes gamle vaner. I dag fortæller Sabrina om de særlige udfordringer, der har været omkring hendes valg, og hun giver her hendes bedste råd til os, der også ønsker at komme mere tilbage i nuet og livet og mindre bag skærmen.”

Læs artiklerne her på Happy Healthy:
(Artiklerne er på dansk.)

Sabrina shut down all her social media and has never felt better, part 1/2
Sabrina shares her best tips to cut down on social media and digital usage, part 2/2

Når man kommer til at slette sin Instagram profil.

I går kom jeg til at slette min Instagram profil. Jeg er enormt glad for Instagram. Ikke afhængig, bare glad. Derfor ville jeg aldrig med vilje slette den.
Men at prøve at deaktivere den, det var en anden sag. F.eks. som et eksperiment, at leve uden sociale medier i en uges tid, også fordi det jo bl.a. er det, jeg skriver om her. Hvorfor ikke sætte sig selv lidt i spil. Så i går legede jeg lidt med dét, dog uden med den hensigt at prøve det lige nu, men bare engang.

Hvad jeg ikke var opmærksom på, er, at man åbenbart både kunne deaktivere den og deaktivere den PERMANENT. Det har jeg ikke skænket en tanke. Jeg troede, at hvis jeg kom dertil, ville jeg møde begrebet “slette”. Og det allerpinligste er, at der kom et par røde bjælker inden den endelig afslutning. Hvorfor i alverden læste jeg ikke hvad der stod, hvorfor tænkte jeg bare…
…nårh ja, ingenting, tænkte jeg. Jeg var ret træt.

Eftersom man jo bare skulle logge ind i igen fra en pc, for at genaktivere sin konto, blev jeg derfor noget paf, da det i dag gik op for mig, at jeg ikke eksisterer længere.

Og nu er det ikke sådan, at jeg har en millionmillard følgere, men dem jeg har og dem jeg selv følger, er nogen der betyder noget for mig.
Nogen har fulgt mig igennem mine blogs og nogen er bloggere, jeg selv har fulgt, og jeg er glad for nu at have fået mere kontakt til dem via insta. Jeg er på ingen måde ligeglad og det er ikke med sådan en følelse af lettelse, at min profil er slettet, ligesom dengang for nogle år siden, da jeg sagde farvel til facebook.

MEN ALTSÅ. Det er heller ikke jordens undergang.

Jeg kan genfinde dem, jeg gerne vil genfinde og bliver nok også selv genfundet. Når engang, det er.
Jeg har ikke mistet mine fotografier, eftersom langt de fleste er taget med mit Canon og ligger ligeså fint herinde på min pc og eksterne harddisk.

Så hvad så nu?

Jamen. Lad mig prøve at være tilstede et par dage helt uden sociale medier. Nu, hvor det er sådan, det er.
Jeg overvejer endda, om jeg skal tilbage til facebook, eftersom jeg gerne vil være i kontakt med fjerne venner og familie.
Men det kan jeg så tænke over.
Jeg kan også tænke lidt over, hvad jeg skal med denne blog: Skal den fortsætte, udvikles, afvikles, måske skal jeg simpelthen igang med noget helt, helt andet.
Jeg savner også dialogen, kommentarfelterne, alt det jeg fjernede, fordi jeg får lidt nedtur, når der ikke er nogen, der siger kommenterer på mine indlæg: Så tror jeg det er noget frygtelig L*** jeg har skrevet. Men jeg ved godt, at det er sådan det er: At det ER på de sociale medier (insta, facebook) samtalerne mest foregår nu om dage. Og det forstår jeg godt, for det er enkelt og ligetil.

En nonfirmation venter lige om hjørnet.
Det her er vist det første personlige indlæg, jeg har skrevet længe.
Nu holder jeg en lille pause fra alskens formidling.
Altså: en LILLE pause!

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)
(Opdateret 2017: Filmen kan nu ses “gratis” på Filmstriben. Klik Her.)

Klædt af – til det gode familieliv. DR.

Lige nu kan man se:
Klædt af – til det gode familieliv på DR.

Tekst fra DR’s hjemmeside:
“Hvad er egentlig det gode familieliv? I programserien “Klædt af – til det gode familieliv” sætter DR fokus på det gode liv og undersøger, hvordan vores ting påvirker vores familieliv. For hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie, hvis vi ingenting har udover os selv?
Tre familier har meldt sig til et eksperiment. Deres hjem bliver tømt for ting og familierne skal derefter fortsætte deres almindelige hverdag og leve 14 dage efter eksperimentets regler: De må hverken købe eller låne ting med hjem, men må hver hente én ting hver dag. Alt sammen for at teste: Hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie?”

Konceptet er det samme som det, jeg tidligere omtalte her:
My stuff – Klædt af
men denne gang er det familier, som deltager i programmet.

Lige en lille tilføjelse:
Vores smartphones, tablets osv. fylder meget i vores (mangel på) fællesskab, som vi også hører om i disse programmer, men i øvrigt også i programmerne “Skru tiden tilbage”: Her ønskede nogle af familierne at prøve at opleve samvær med hinanden uden elektronikken.
Hvorfor lader vi det fylde så meget, når det nu samtidig føles så… livsstjælende?

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

Ismael af Daniel Quinn

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige.

Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside:

‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.”

Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres.

Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål.

Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.”

En samtale mellem en gorilla og et menneske lyder måske lidt langhåret, men det er virkelig en læseværdig bog, hvis man ligesom mig interesserer sig for, hvorfor i al verden vores kultur er skruet så destruktivt sammen: Særligt måden at anskue mennesker/kultur som enten “tagere”  eller “slippere” er tankevækkende.
Jeg blev ret påvirket og det er jeg stadig. Og må læse den igen.

(Jeg fandt lige denne lille “video-tekst-anbefaling” af bogen her.)

Det er lige årstiden for film, så hvis du en novembermørk aften ønsker at se filmen Instinct, findes den på youtube. Jeg kan dog hverken garantere for kvalitet eller om hele filmen er med, for jeg har ikke set filmen dér. Men her er et par links: 

Instinct – full movie

Instinct – trailer

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR.

Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside:
“Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende.
Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval.
Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?”

Se udsendelsen her:
Livets opskrift – Grækenland

Og i perioder kan udsendelsen ikke ses. Men der er et lille klip fra hendes rejse til Grækenland her:
VIDEO På Ikaria lever man længere – og går ikke med ur
Og Sisse Fisker har også skrevet en bog om sin rejse. Bogen hedder “Livets Opskrift”.

Unplugged. Vaner. Og likes og selvværd.

img_20140425_160827

“When you experience the freedom of being off — really offline — when becoming aware of hearing sounds you haven’t noticed for a long time, when you start coming to your senses; maybe that is balance. Having hours, days and nights offline, weekends and vacations. Try it. Just do it.”

“Start with dramatic changes in your digital habits, then stay on that narrow road. Have no fear, you will be rewarded,” the psychiatrist says.”

Mindfulness: Are We Losing Ourselves in the Digital World?

I ovenstående artikel beskrives også kort, hvordan internettet fjerner os fra det rigtige liv. Og noget omkring at “likes” rent faktisk gør noget ved os: Og har man i forvejen et lavt selvværd, kan ret meget lige pludselig afhænge af antallet af likes.
(Pyha… Tænk, at et klik – eller mangel på samme – kan påvirke et menneskes velbefindende i positiv eller negativ retning.)

Og her et link til, hvordan man så via 6 simple skridt kan forberede sig til at gå offline, hvis man ønsker en digital detox. De seks råd er gode, fordi de opfordrer til, at man drømmer sig frem til, og sætter ord på, hvad det er man ønsker at sætte i stedet for onlinetid:
How To Prep For A Digital Detox In 6 Simple Steps

My Stuff. Klædt af.

Petri Luukkainen, en ung mand fra Finland, har lavet en film om et spændende projekt, han kastede sig ud i:
Han afgav alle sine ejendele til opbevaring andetsteds og måtte så hver dag hente én ting. (Jeg har desværre endnu ikke set filmen.)
Se traileren her:

Om filmen (fra filmens hjemmeside):
“Meet Petri Luukkainen, 26. Amidst an existential crisis, he arrives at the idea that his happiness might be found by rebuilding his everyday existence. What does he really need – and what about all that stuff?

The concept: Take all of your stuff into a storage, and bring back only one item per day. The result? An everyday adventure driving him deeper and deeper into the empty spot in his heart. You’re right: this would be borderline insane even without his decision of constantly filming himself.

Buck naked at his flat in Helsinki, it’s another story – not a pretty one but pretty damn fun to watch.”

På filmens hjemmeside findes bl.a. også en “Personal experiment generator”, hvis du gerne selv vil igang med et projekt:
My Stuff Movie – Your Experiment

DR har iøvrigt for ikke længe siden vist et program, “Klædt af”, som minder meget om det finske projekt: Fire mennesker afgav alle deres ejendele til en aflåst container og hver dag måtte de så hente én ting. Projektet varede 30 dage. Og, som den unge finske mand, startede de projektet nøgne, uden nogetsomhelst, bortset fra tag over hovedet.
Det, som er spændende ved sådan et projekt er, hvad de lærer undervejs. Og ud fra min begrænsede hukommelse, var det omtrent dette:

En klippede sit dankort over.
En fandt ud af, at han ikke havde brug for så mange ting og fik dermed plads til at leje et værelse ud.
En lærte at blive mere ligeglad med, hvad andre folk tænker om ham.
Og en fandt en ny ro.

(Programmet er desværre ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside.)