Kategori: hjemmedyrk

“One day I found myself sitting at a computer and I lost the plot.”

Nedenstående tekst fandt jeg i Alys Fowlers bog “The Thrifty Gardener: How to Create a Stylish Garden for Next to Nothing” og det vakte genklang i mig. Ikke at jeg på nogen måder når Alys Fowler til sokkeholderne eller har haft mit eget tv-program men det her med at ønske sig ‘noget’ af livet for så at sidde foran computeren og søge og læse om det (og indtil fornylig formidle det videre i rigelige mængder) uden at leve det: DET genkender jeg. Og det er det, jeg ønsker at ændre på.

“My best claim to authority is that I love gardening, that I am passionate about plants and that I love dirt and the world around me. But there was a time when this passion drove me elsewhere. One day I found myself sitting at a computer and I lost the plot. Literally lost it, the place where I should have been – out in the dirt growing instead of writing about how others should do it. I’d become someone that would sooner talk about plants than grow them and it needed to be the other way around.

It’s an uneasy feeling knowing you’re not where you should be. I had a dream job making TV shows about gardening; this was supposed to be where it was at, but it wasn’t. To cut this story short, I changed jobs and went back outside. …I joined up as a fully fledged member of the slow movement. I ate slow, travelled slow, gardened slow, and even slowed down my bank account. Once I stopped separating my work from my identity, it all fell into place.”

Fra Kapitlet The slow track. “The Thrifty Gardener” af Alys Fowler

Nille’s permahave og selvforsyning

“Jeg sagde mit job op, jeg vil ikke være en del af karrusellen mere! Mit liv skal være fyldt med kærlighed, ikke stress… Jeg dyrker permakultur, naturen og hjemmet!”

Sådan skriver Nilles fra Nille’s permahave og selvforsyning. Det er en Facebookside, men er man ikke på Facebook (som mig) kan man heldigvis læse med udefra. Hun brænder for sit hjemmeliv, at skabe ting selv, dyrke sin have… (alt det jeg selv ønsker fremover at gøre mere ved og ikke hænge så meget ved min computer. ) Men kig ind på hendes side og lad hende selv, hendes billeder og tekst vise, hvem hun er og hvad hun står for.

En glæde at se, der bliver flere og flere, der vælger denne livsstil!♥

Nille’s permahave og selvforsyning

Salikons Roser. Om Marie, som bor i en skurvogn.

“– Jeg har virkelig erfaret, at når jeg skruer ned for blusset under gryden, har jeg tid til at være. Jo mere man skruer op, jo mere skal man røre. Det er ikke et liv for mig, siger hun.”

En rigtig fin artikel om Marie, som bor i en skurvogn på hendes forældres økologiske landbrug:

28-årige Marie bor alene i en skurvogn på landet: “Jeg trives godt i mit eget selskab”

Marie på Instagram: Salikons Roser

Ikigai – Den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv


Ikigai – Den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv
af Francesc Miralles & Héctor García

Det her er en af den slags bøger, der på samme tid er enkel at læse, men også giver stof til eftertanke.

Forlagets beskrivelse (fra Saxo):
“Den japanske ø Okinawa har verdens højeste koncentration af hundredårige. Hvad skyldes det?

Héctor García og Francesc Miralles har besøgt øen for at finde svaret. I bogen interviewer de verdens ældste mennesker, som fortsat lever et aktivt og lykkeligt liv, og registrerer, hvordan det japanske øfolk bærer sig ad, hvad de spiser, hvordan de motionerer, hvordan de arbejder og fungerer socialt. Ud over disse ting lader det til, at nøglen er at finde i deres livsindstilling, deres ikigai. De lever efter principperne om at være aktive og levende optagede af det, de gør, det som giver livet mening.

I denne bog skildrer forfatterne deres iagttagelser og udstyrer læserne med værktøj til selv at finde deres ikigai, deres mening med livet, som de hundredårige på Okinawa har gjort det.”

Jeg kom iøvrigt til at tænke på Sisse Fiskers tv udsendelse, Livets Opskrift, hvor hun udforskede disse Blue Zones, hvor folk lever længst. Her rejste hun bl.a. også til Okinawa. Man kan desværre ikke i skrivende stund se tv-udsendelsen på DR, men hun har skrevet en bog om sin rejse: “Livets opskrift – en kort guide til det gode, lange liv”
Jeg skrev i øvrigt et indlæg om tv-udsendelsen her:
Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv.

Jo Nemeth. At leve uden penge.

Spændende og inspirerende livsvalg! Jo Nemeth har valgt et liv uden penge. Læs en artikel om hende her:
No holidays or hot showers: Everything Jo Nemeth gave up to live without money

Og følg også hendes blog:
JOLOWIMPACT – moneyless low impact living

Instagram:
Jo LowImpact – Instagram

Facebook:
Jo LowImpact – Facebook

Enden på verden som vi kender den. Erlend Loe

Jeg har fulgt Dopplers rejse fra bog 1. I denne sidste bog fandt jeg det vanvid, som er i vores samfund og jeg fandt det liv, jeg selv ønsker mig. Jeg læste denne anmeldelse i Information, som beskriver bogen som en komedie, uden det bliver rigtig sjovt. Anmelderen er ikke specielt begejstret…

Jeg har en helt anden opfattelse af bogen. Jeg tager bogen dybt alvorligt. Jeg har ikke læst den for at have det sjovt. Jeg ser den som en karikatur. Ja, det er nærmest ingengang en karikatur.

Jeg blev ikke skuffet.

De passager, som vækker genklang i mig, er desværre for lange til at gengive her. Hvis du vil læse bogen, så vær forberedt på lidt af hvert.

“Enden på verden som vi kender den” af Erlend Loe.

Marias Fregner

Marias Fregner er en “Facebook-blog”, som handler om at vælge et andet liv, et liv på landet, et antiforbrugende liv, med tid til børn, hjemmedyrk og nærvær. Altid dejligt at læse med.

Find Marias Fregner her:
Marias Fregner Facebook

Læs bl.a. et indlæg fra hendes hånd om forbrug:
Marias Fregner – Forbrug

(Jeg er ikke selv på Facebook, men man kan heldigvis godt læse med “udefra”.

Stenbjerglykke

For et stykke tid siden var der en udsendelse i tv der hed “Far, mor og børn” med Søren Ryge og en familie, som har valgt at leve et simpelt liv på en gård, et alternativ til vor tids forbrug og hamsterhjul. Jeg kan desværre ikke se, at 1 og 2 længere er tilgængelig på DR, men det er 3 og 4 heldigvis (i skrivende stund … Jeg har ikke selv set 3 og 4, endnu):
Far, mor og børn 3
Far, mor og børn 4

Familien har en hjemmeside:
Stenbjerglykke
og er også på Facebook:
Fødegården Stenbjerglykke Facebook

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar. (Demain)

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)
(Opdateret 2017: Filmen kan nu ses “gratis” på Filmstriben. Klik Her.)

9/11.

I dag vandt Trump. Det i sig selv er jo en stor ufattelighed, men ikke en overraskelse. Og uanset fortæller det noget om Verden. Jeg ved ikke, om det gør mig modløs, men jeg bliver sgu lidt …polemisk?… indeni, for det kan bare ikke være rigtigt.
Vi har børn,
og de skal have et godt liv.

Lyt til, hvad Cat fra theolivetreesandthemoon siger om dagen i dag:

“It’s a sad day today, even across oceans. I’m trying to remind myself this is just a new face obeying to the old unaltered interests. And that we all keep going on by doing revolutionary acts such as growing one’s own food and producing their own energy, supporting local, knitting their own clothes, starting their own small businesses, helping eachother, keep backyard chickens or bees, keeping a clear and critical mind, refusing to get drowned into agression and hate and so many other things to everyday make our own vote on things that directly affect our lives. Does this make sense?”
(Klik her for selve indlægget.)

DET giver mig håb, det giver mig en slags fremdrift.

img_1624

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen.

»Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ”

Fra Politken om Andrea Hejlskov:
“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR.

Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside:
“Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende.
Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval.
Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?”

Se udsendelsen her:
Livets opskrift – Grækenland

Og i perioder kan udsendelsen ikke ses. Men der er et lille klip fra hendes rejse til Grækenland her:
VIDEO På Ikaria lever man længere – og går ikke med ur
Og Sisse Fisker har også skrevet en bog om sin rejse. Bogen hedder “Livets Opskrift”.

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Når natten faldt på, turde jeg ikke engang gå ud på min egen grund. Alt der foregik derude var skræmmende for mig. Og det kom bag på mig. Det fortæller Sus Corazon, der fik et helt andet syn på naturen, efter hun forlod byen og jobbet på universitetet for at slå sig ned i en afsidesliggende og primitiv bjerghytte midt i Italiens vilde natur. Miljøpsykologen havde i årevis længtes efter et mere simpelt liv i naturen, men naturen levede ikke op til drømmen.”
(Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard)
Tekst fra Natursyn, P1, DR.

Lyt til programmet her:
Natursyn: Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

Becoming a one income family. Down to Earth.

“I’m queen of my home and here with my king, we grow, make, recycle, mend, bake, ferment, preserve, cook and do as much for ourselves as we can. Doing that helps us live a frugal life where we make the most of our assets and live according to our values and not those of multi-national corporations, advertising agencies or politicians who tell us to keep spending for the sake of the economy.”

Læs to dejlige indlæg hos Down to Earth om at vælge, som familie, at leve af én indkomst:
Becoming a one income family
Living on one income – part 2

Om te.

IMG_20150415_094709

Jeg bliver klogere dag efter dag på ting, jeg ellers ikke har skænket en tanke. F.eks. læste jeg dette indlæg på Instagram om te: Produktionen af te, teposer, te-emballage. Og hvor enkelt det er at finde grønt i naturen til sin te i stedet for at købe:

grandmothersmedicine – om te

(Det skulle gerne være muligt at åbne linket, selvom man ikke er på Instagram.)

Moneyless Manifesto

“Mark Boyle has lived completely without money in England for two and a half years, an experience which formed the basis for his first book, The Moneyless Man… […] …He is currently in the process of creating a fully localised, land-based gift economy in Éire which will demonstrate how all the ideas and practical solutions described in The Moneyless Manifesto can be integrated into one holistic system design.”
Tekst herfra.

Jeg har endnu til gode at læse hele manifestet. Klik på nedenstående link, for at læse. Med forord af Charles Eisenstein:

Moneyless Manifesto

Bøger om at finde sine fødevarer lokalt.

img_2648_10

For et stykke tid siden læste jeg to bøger:
Vicki Robin: Blessing the Hands That Feed Us
– What Eating Closer to Home Can Teach Us About Food, Community, and Our Place on Earth
og
Barbara Kingsolver: Animal, Vegetable, Miracle
– A Year of Food Life
To ret forskellige forfattere i to projekter, som minder om hinanden:

Vicki Robin ønsker at finde sine fødevarer indenfor en radius af 10 mil fra hendes hjem. Robin stiller i løbet af bogen spørgsmål til mig, som læser, om min egen fortid og forhold til mad: Hvorfor er det, som det er?

Barbara Kingsolver ønsker også at finde sine fødevarer lokalt og ønsker derudover selv at dyrke frugt og grønt. Hele familien inddrages og hvert medlem har et “snydefødeemne”, f.eks. kaffe, som importeres lang vejs fra.

Begge bøger tager udgangspunkt i problematikker omkring transport af fødevarer, industrielt dyrkede fødevarer osv.  Jeg har ikke læst bøgerne fra ende til anden, men læst hist og her, og egentlig en del, og begge bøger er på hver deres måde dejlige bøger at dykke ned i. Så trænger du til lidt inspiration og opmuntring til at kaste dig ud i at skaffe fødevarer lokalt, så er der noget at hente hos både Robin og Kingsolver.

(Jeg holder meget af Kingsolver som romanfortatter, og må indrømme at skulle jeg anskaffe mig en af disse bøger, ville det nok blive hendes. Måske. Eller… Man behøver heldigvis ikke vælge: Begge bøger kan lånes på bibliotek.dk)

Og ps.: Lige en tilføjelse:
En artikel om fødevarer og klimaforandringer fra Etisk Råd:
Fødevarernes andel af klimabelastningen

Og nogle forslag fra artiklen til, hvad vi kan gøre, for at mindske klimabelastningen:

  • Ændret sammensætning af kosten: mindre kød og mejeriprodukter og mere fra den lavere ende af fødekæden
  • Frilandsgrøntsager fra sæsonen (mindre opbevaring, opvarming og transport – vælg sæsonens danske produkter hvis muligt, ellers sæsonens produkter fra udlandet)
  • Undgå produkter, der er fløjet hertil, og produkter fra drivhuse
  • Vælg produkter, der er mindre afhængig af køling (mere robuste fødevarer, hyppigere indkøb hos den lokale købmand)
  • Reducer fødevarespildet (spis hvad der indkøbes, og hurtigt efter at det er købt)
  • Klimavenlig tilberedning (lav mad til flere dage af gangen, brug ovnen mindre)

 

The Tiny Mess

IMG_20150315_110207

I dag kom jeg (i en kommentar) i tanke et instagram-sted, jeg gerne vil vise jer. Og det handler om, hvor meget plads, vi egentlig har brug for, for at lave mad. Er det virkelig nødvendigt med et helt nyt køkken til flere hundredetusinde. Nej, selvfølgelig ikke. Og forleden skrev jeg om denne her tilrettelagte skabelse af utilfredshed. Jo flere reklamer vi ser, med lykkelige samværsfamilier og fortryllende friske krydderurter, jo mere utilfredse bliver vi med det vi har. Men det hjælper altså ikke at købe et køkken ligesom det vi ser. Og det ved vi jo godt. Det er bare ikke særlig nemt at stå i mod, når vi præsenteres for al den lykke igen og igen.
(Nogle bliver selvfølgelig glade for et nyt køkken, som man måske har sparet op til i mange år, og det synes jeg er vidunderligt! Det er slet ikke dér, jeg vil hen. Det er mere denne her udefra-skabte behov for nyt, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.)

Så nu viser jeg lige noget andet. Noget rod, noget småt, noget kaotisk. Der er altså ikke mange hvide skuffer med rullelyd, organiseret bestik og fancy stålbørstet ovn over det her:
The Tiny Mess

Og så fik jeg vist for alvor åbnet min blog! Hjertelig velkommen og TAK til alle jer som kigger forbi!

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3

Læs om Apropos tema om civilisation her:
Apropos – Civilisation

Besøg Andrea Hejlskovs blog:
& the pioneer life

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

img_1354

Det her er en af de bedste bøger jeg har læst, i forhold til mine drømme om at leve enkelt. Det var simpelthen en øjenåbner af format – tænk, at nogen valgte at leve sådan – selvforsynende, bæredygtigt, med multtoilet, køer, hjemmebørn, nærvær, selvfundne sten fra stranden til badeværelsesgulvet… I bogen fortæller Katrine Rudolph nøje og ligetil om restaurering af hus, opbygning af multtoilet, om det at være selvforsynende, om stofbleer og bind, genbrug, antiforbrug. At tage sig tid til hinanden, både børn og ældre, i stedet for at suse afsted i dén travlhed, som vi åbenbart vælger at leve efter og leve for. Hun gør sig mange overvejelser om livsværdier omkring husholdning og samfund.

Fra bogens bagside:
“Et liv med tid til livet er en opløftende beretning om livsværdier, nærhed og kontakt til børnene. Det er samtidig en brugsbog for dem, som har lyst til at skabe et sundt og naturligt miljø og stå af forbrugerræset.

Forfatteren, der lever med mand og børn på et husmandssted, øser rundhåndet af erfaringer og praktiske råd fra det daglige liv som hjemmegående husmor. Familien lever af én indtægt og stort set selvforsynende. De dyrker jorden og har et mindre husdyrhold. Huset fungerer med egen brønd, komposttoilet, brændekomfur med vandtank og et rodzoneanlæg til spildevand – alt sammen ting, der gør stedet til en levende organisme.

Katrine Rudolphs bog er ikke kun en skarp kritik af det moderne forbrugersamfund og børnenes vilkår, den er også en glødende og inspirerende håndsrækning til dem, som ønsker at leve tættere på livet.”

Bogen er desværre – så vidt jeg ved – udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.