Less Stuff ≈ Undr, Sans og Oplev!

Less Stuff, hvad betyder det, egentlig?

Se, det er jo ikke fordi, vi ikke ejer noget. Og jeg drømmer om, at vi rydder langt mere væk, fordi jeg er et frygteligt uorganiseret menneske, som ikke orker bruge tid på at rydde op/passe/pleje/opbevare ting…

Og jeg drømmer om, vi flytter til noget mindre og helst ude på landet, tæt på skov og vand.
Jeg savner at have høns.
Og vi drømmer om ænder.
Og måske en lille hund. Eller kat.
Og en kæmpestor kanin. Det drømte jeg om som barn.

I titlen “less stuff” bor nok mere en drøm.

Her bor også det, vi trods alt gør: Vi køber sjældent nyt. Genbruger. Han bygger ting.

Det er vigtigt for mig at fortælle, at jeg har ikke styr på ‘det’. Jeg lever ikke fantastisk’t dygtigt og bæredygtigt,
her er bl.a. købekager
og et nyt dartspil ude i haven.
Blandt meget andet.
Jeg er fyldt af selvmodsigelser.

Det er også vigtigt for mig at fortælle, at jeg ikke er minimalist på den måde, at jeg ønsker alt skal være tomt, blankt, nøgent, stål.

Nej… jeg er nok mere til det frodige, livlige,
og musik,
og
lysegrønne glas med solstråler i en vindueskarm,
vilde blomster,
krus med flora udenpå og varm kaffe indeni,
fuglekvidder jeg har hørt før og ikke hørt før,
jordens muligheder, der kan gøre mig helt perpleks i ubeslutsomhed,
en bog med en digter jeg aldrig har hørt om før, men med ét genkender og føler mig hjemme i,
mennesker på nettet, som får mit ♥ til at synge,
et hjemmehæklet tæppe fra min mor i tusinde farver,
duften af tomater i et drivhus en varm sommerdag, som minder mig om min far,
og
de spirer af brændenælder, som kunne lande i en kop te, for så kunne jeg fortabe mig i bladene i vandet, som på en måde er magi, og spændt på om smagen stikker lisså meget, som denne efterplukstilstand gør på mine hænder.

Jeg elsker livet og mangfoldigheden og diversitet
mit sind er op og ned som alle andres
mørke, lys og regnbuer i det hele,
men det er jo det, der skal til for at det kan regne, blæse, tordne, solen skinne,
alt det der skal til for at noget kan gro,
inden i os
og uden for os.

Sådan er jeg også.

Så når jeg skriver “less stuff”, handler det nok allerallermest om, at vi skal stoppe med at købe, overforbruge, fordi det fjerner os fra det smukke i livet, sanseligheden, skønheden, det at være til, bare sådan helt almindeligt,
og rent faktisk også glæden ved ting,
når man ikke tjener penge,
når man ejer mindre, så får det, man har, mere betydning.
Og enhver lille oplevelse, ud over ting, får mere betydning,
et mærkværdigt insekt,
en lyst til at skabe, bare lidt,
en dvælen ved skyernes driven hen over himlen.

At undre sig, forundres, sanse og bare være til.

Hvorfor opgive alt det for mode og ting og butikscentres støj og virvar?

ALT DET du kan give dig selv, ved at opgive overforbrug,
ALT DET DU I STEDET FÅR,
og alt det DU I STEDET GIVER DET LIV OMKRING DIG
som er ved at drukne i plastik og forurening
og sult efter tid og nærvær,
det er win win over hele linien,
kom nuuuu, lad os kommer igang,
købestop nu,
køb lidt munterhed i en genbrugsforretning af og til,
det hele skal nok gå.

Undr, Sans og Oplev!

Fire Fem ting:

Fire Fem ting:

1.
Anbefaling af Jessica Jones sæson 1 på Netflix. Og læs gerne her, hvad den handler om:
Jessica Jones erobrer Netflix med feministisk noir-tv

F.eks anede jeg ikke, at der er noget der hedder Bechdel-test, men det ved jeg nu, efter at have læst ovenstående.

(Ikke at Jessica Jones-serien egentlig har noget med “less stuff” at gøre. Eller, jo, jeg kan få ALT til at hænge sammen med “less stuff”, men det vil nok virke lidt … søgt … )

2.
At denne bog findes.

Jeg lånte den på biblioteket. Fin og god bog, hvis man gerne vil bevæge sig ind i at forbruge mindre og mere bæredygtigt:

Et år uden overforbrug af Trine Baadsgaard

3.
Dette citat, som jeg før har bragt omkring den dag, da Trump blev valgt som præsident. Det er vigtigt, vi stadig gør oprør, om det så “kun” er i eget hjem. Stopper vi med at overforbruge, stopper vi også med at putte pengene i lommer på magtfulde mænd mennesker.

“It’s a sad day today, even across oceans. I’m trying to remind myself this is just a new face obeying to the old unaltered interests. And that we all keep going on by doing revolutionary acts such as growing one’s own food and producing their own energy, supporting local, knitting their own clothes, starting their own small businesses, helping eachother, keep backyard chickens or bees, keeping a clear and critical mind, refusing to get drowned into agression and hate and so many other things to everyday make our own vote on things that directly affect our lives. Does this make sense?”
(Klik her for selve indlægget.)

4.
Måske er det almen viden, men jeg vidste det ikke: At der findes eksamensfri friskoler. Jeg er selv folkeskolebarn og det var mine børn også, indtil vi flyttede for 2½ år siden. Nu går de på en eksamensfri friskole og det er vildt dejligt at være fri for det karakterræs.
(Vores friskole er ikke en Rudolf Steiner, men jeg kan læse hos friskoler.dk at størsteparten af eksamensfri friskoler vistnok ér. Bare til orientering…:-) )

5.
Dette skulle gerne blive mit sidste indlæg her (det har jeg sagt før, haha) for jeg VIL prøve at gå i tænkeboks uden for meget tilstedeværelse på nettet.
Hvis jeg pludselig forsvinder, genopstår jeg sandsynligvis igen en dag, og så håber jeg, at jeg kan findes enten som “lotte johanne” (eller hove) eller “slow living” eller “frodighed”
enten som hjemmeside eller på instagram.
Ja, ja, forvirringen er total, men det er netop grunden til tilbagetrækning. Ro og fred til fordybelse. At genfinde. Genopbygge.
(Og drømme om at købe hus på landet og få høns og ænder og en lille hund og to katte og en stor have og bærbuske og uldtrøjer og og og… åh, disse drømme! )

Vi ses!

 

Produkt af min tid. Undskyldninger. Mark Boyle, som Gør. Afvikling?

Der skal være noget godt at give videre til vores børn.

Det er uomtvisteligt.

Det kan jeg godt drukne lidt i, for jeg er et produkt af min tid,
ikke at det er nogen undskyldning,
men nu,
imens tøjet summer og simrer i vaskemaskinen
og jeg sidder her og skriver på min pc
og elkogekeddelkanden lige har kogt vand til næste kop importeret kaffe fra langbortistan…
Alle disse småbitte hyggelige, hjemlige og helt almindelige handlinger koster på klimakontoen.

Det er bare slet ikke til at overskue.

Mark Boyle har forladt det hele og håndskriver breve til The Guardian og det kan jeg så reflektere over i al mit klynkeri:
My advice after a year without tech: rewild yourself

Han ser det hele i en Sammenhæng, synes jeg.

Fra artiklen:

“Though “living without technology” sounds sacrificial and austere, I’ve found the gains outweigh the initial losses. When you’re connected to wifi you’re disconnected from life. It’s a choice between the machine world and the living, breathing world, and I feel physically and mentally healthier for choosing the latter.”


Tankevækkende ord.

Jeg er ikke et “anti-internet-menneske”. Jeg har fundet de fineste (online)fællesskaber igennem internettet, ligesindede, som jeg ellers aldrig ville have kendt, mennesker, som gavmildt har delt ud af deres tanker om verden. Virtuelle fællesskaber, som har fået mig til at føle mig mindre alene.
(Plus alt det jeg har lært, ved at læse artikler, hjemmesider, blogs, bøger, lyttet podcasts osv. online!)

Men derfor kan man jo godt sætte sig selv lidt på prøve… :

Jeg står nu i min 4. “sociale medier-afholdenhedsmåned” og lige nu vakler jeg mellem, om jeg skal tage skridtet videre og afvikle alle mine hjemmesider eller blive ved med at skrive.

Så det her med at afvikle fremfor at udvikle er kun for at sætte det hele i spil. Som et forsøg på at mærke, hvordan det vil være, efter så mange års aktiv online tilstedeværelse, at give helt slip.

Derfor: Er alting pludselig væk, så er det ikke fordi, der er noget galt. Det er bare fordi, jeg prøver alting af.

På den anden side: Hvis jeg ikke har et sted, at plapre om mine tanker om samfund, tech og forbrug, kan det jo være jeg bliver vanvittig.
Vi får se.

Team Tiny. Liselotte Roosen.

Jeg øver mig stadig i at Give Slip, men som I nok kan se (eftersom jeg lige nu skriver dette indlæg) er jeg ikke afklaret endnu mht. bloggeriet. Hvilket er godt, for der er et par ting, jeg gerne vil vise jer:

1.
Team Tiny DK har fået en hjemmeside, hvilket jeg vildt gerne vil bakke op om:
Team Tiny DK

(Jeg håber en dag, jeg finder ud af hvordan man rent praktisk kan bo Tiny i DK. Ikke så meget selve boligen, men hvor/hvordan, hvis man nu ikke lige kender nogen, der har “matrikel nok” at dele ud af.)

2.
Liselotte Roosen. Moneyless og lowimpact. Læs hendes blog. Den er vildt inspirerende!
Liselotte’s Adventures – A Step-by-step Guide to Freedom

Vinterbillederne er taget for “et par uger” siden. Nu tyder det heldigvis på, det bliver forår.

At give slip.

Morgenstilhed

Der skal ske noget andet nu. Ikke storslået og vildt, men jeg må vist give slip på det her:

Jeg har skrevet om simple living i 12 år: I starten om mit eget liv og de sidste mange år mere og mere om “andres liv” til inspiration.
Desværre har jeg de sidste 4-års-tid ikke haft særlig meget “brændsel” og ildsjæl at gøre godt med. Og jeg bliver lidt… “formørket” af det…

Jeg tænker, jeg må prøve at finde tilbage til mit eget “skaberi”. Og/eller udgangspunkt.
(Jeg har forsøgt at skrive et par mere personlige indlæg her på det sidste, men jeg synes ikke helt jeg kan … finde ud af det…)

At sidde og google, finde og formidle andres ting var supergodt og vigtigt dengang, hvor der ikke var så meget fokus på simpleliving/minimalisme osv. … … men det kan også gå hen og blive en måde at undgå SELV at sige, mene og gøre noget.
En måde at gemme sig (mig) på.
En sovepude.

Jeg ved ikke hvor og hvad og hvordan, jeg nu skal hen (hvis jeg skal nogensteder), men det kan også være det kunne være godt for mig lige helt at holde pause fra at være på blogs/instagram osv. en periode. Og se om jeg kan (gen)finde en snert af min egen stemme (og vilje til handling?).

Tusind tak til jer, som følger mig med tålmodighed, trods min mangel på vedholdenhed, mangel på regelmæssighed, alle mine luner, mine (selvud)slettelser, mine krumspring og mit roderi.

Jeg har dog lige lidt links m.v. jeg gerne vil dele her på falderebet:

Lise Meijer, der taler om at følge sin længsel i et interview hos Bare Skriv.
Jeg har tænkt mig at lytte til mange flere af Charlotte Heje Haase’s podcasts! Jeg bliver konstant beriget, når jeg lytter. Megagode podcasts.

Ind i Verden – en familie der flytter i en tiny bolig. Jeg er så spændt på at følge deres rejse! Særligt fordi de har to drenge som er hhv lidt ældre/lidt yngre end vores.
Og at det også er min drøm. Jeg ønsker denne familie ALT det bedste på deres rejse!

Et foto jeg tog for et par år siden. Det kom aldrig længere end til nogle noter på et stykke papir:

To tegninger af Michael Leunig:
Michael Leunig 1
Michael Leunig 2

Podcast: Jeg er mobilafhængig med Thomas Skov. Særlig dette afsnit, hvor han taler med Bodil Jørgensen.

Denne video, hvor jeg følte et lille længsels-stik inden i, da jeg så hende fortælle, at hun ikke har wifi, imens hun går dér mellem frodige planter og høns nærved.

Hun har denne fabelagtige vogn, hun bor i. Det er som at træde ind i et eventyr. Der er altså ikke et 52 tommer tv. Men en lille brændeovn, en guitar, en kat, et krus te. Jeg bliver ramt af alt det, hun lever. Hvordan hele hendes kreative jeg er levet ud i hendes bolig. Al denne frodighed både i hendes hjem og hendes omgivelser, både indenfor og i haven udenfor. Der er så meget LIV.

Jeg drømmer vist egentlig bare om Uldtrøjer, Høns, Kreativ Inspiration og Enkelthed:

Og så er jeg nået til et punkt, hvor jeg frekventerer Boligsiden flere gange dagligt. Åh, manner. Jeg ved ikke om det betyder, at jeg gerne vil købe hus eller om jeg bare gerne vil have forår.
Vi har det godt, hvor vi er nu. Så jeg håber “bare” det er det sidste.

Vi ses!

Købte en bog på DBA (Julia Cameron, Kunsten at være kreativ) og modtog dette festfyrværkeri af frimærker. Jeg blev glad!

Tilbageblik

Slider 2:
Et lille tilbageglimt, fra dengang det hele startede, mit hjemmeliv, for mange, mange år siden. Så fint og sprudlende det var, engang. Jeg glemte efterhånden at Leve Det undervejs: (#aldrigforsent)

  • Kreativitet.

Det vi gør. Og ikke gør.

Slider 1:
En lille slider om det vi ikke gør og gør. Der er sikkert meget, jeg har glemt at nævne, både af gode og dårlige ting.

  • Mit hykleri er bl.a. frostposer, engangsbind, overforbrug af internet og elektricitet, ikke altid økologiske fødevarer, mandens benzinforbrug til arbejde (langt!), for varme tøjvaske, importerede fødevarer fra langbortistan. M.m.m. Vi har desuden for mange ting.

Den Kollektive Fortrængning. “Hvad skal vi svare?”

Det startede med, at noget i en overskrift fangede mig… “Pak lydigheden ned og red verden” stod der…

Artiklen er skrevet af Thomas Milsted og er en anmeldelse af bogen “Hvad skal vi svare?” af Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig.

Og jeg læste artiklen med en indre, stor jubel over, at det bliver sagt:

“For vi skylder vores børn at give dem et svar på, hvorfor vi har ladet opvasken stå og efterladt oprydningen til dem. Og det er immervæk efter en af de vildeste og tarveligste fester, vi mennesker nogensinde har holdt.”

Det er så sandt og det er så pinligt. Utroligt at vi, os, mig, dig, politikere, ikke FORLÆNGST har gjort noget.

Læs artiklen her:
Ny bog: Pak lydigheden ned og red verden

Og denne artikel er altså i mine øjne spot on og det er klart, at jeg måtte have fingre i bogen også:

Jeg ventede og ventede på at få bogen fra biblioteket og endelig var den her.

Og ALLE BØR LÆSE DEN, den bør være pensum i De Voksnes Skole. Den tydeliggør, skærer ud, kradser op, hvordan det hænger sammen set fra en sociolog og en filosof’s side. Denne bog er en perle med skarpe kanter. Det er umuligt ikke at græde indeni engang imellem.

Udover at bogen opridser flere af de fælder, vi er fanget i, kommer den også med bud på handling og at vi skal være tydelige omkring vores hykleri.

(Meget kort sagt. Jeg skrev så mange noter til denne bog, at jeg til sidst måtte indse, at jeg i stedet skal ønske mig den.)

Og jeg er fuldstændig enig med Thomas Milsted’s kommentar:
“Det er en meget sort bog, men på en måde, der tænder det stærkeste lys i mig. Det lys, der kan og må få os til at handle.”
(Citat fra ovennævnte artikel)

Ud af apatien!
Nu.

Stuffocation af James Wallman

I december måned læste jeg Stuffocation – Living more with less af James Wallman.
Denne bog fortæller om minimalisme, simple living, materialisme/antimaterialisme m.v., hvordan det hele startede og hvor er vi på vej hen. Og fortæller om mennesker, som vælger at leve et enklere liv på hver deres måde. En grundig bog, en god bog.

Jeg har altid haft svært ved at skelne mellem minimalisme, simple living o.a. af disse “forenklings-bevægelser”. Inde i mit hoved flyder det hele sammen og kan koges ned til “mindre materialisme, mere af “noget andet” (sæt selv ind, dette “noget andet”, efter hvem du er.) Og selvom James Wallman gør et ihærdigt forsøg på at forklare forskelligheder, kan jeg stadig ikke se det eller forstå det. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvad han skriver, men jeg ender altid det samme sted: At jeg ikke kan skelne og det hele kan koges ned til det samme. Men det kan snildt være, det bare er mig, der ikke forstår bogen. Det er bestemt ikke utænkeligt.

Men fred nu være med det. Det er en god og forklarende bog om materialisme og bogens budskab må være, at fortælle, at det, der er bedre for langt de fleste mennesker er… tadahhhh… at opleve noget end at købe en masse skrammel ting.

Bogen har jeg lånt på biblioteket. Det er ikke en må-eje bog for mig. Så lån den før du køber den. Eller… gå ud og oplev noget i stedet!

Uanset hvad – så kan jeg anbefale at lytte til denne podcast med James Wallman. Dén synes jeg er god. Den ligger hos Slow Your Home Podcast:

Does slow living have a branding problem? With James Wallman

De mange år med købestop.

Det der med købestop var jo ikke noget, jeg som sådan tænkte over. Det var bare en naturlig konsekvens af at vælge ikke at have en indkomst. At vælge at være hjemmemor. Så var det slut med nyt tøj, dims, rejser, bil (til mig), stort hus, frisør osv osv.

Det har aldrig føltes om afkald.

Og det er klart – at trænger man til lidt pynt, findes der altid genbrugsbutikker med masser af billigt ting og tøj, så jeg har aldrig følt mig ekskluderet fra den “munterhed” der kan ligge i at få “nyt”.

Og så er der ting, det ikke er så nemt for mig at finde på genbrug: Bukser. Det lykkedes mig dog engang at finde et par brugte jeans til syv kroner og jeg sled dem op.
Jeg har også af og til arvet tøj fra min niece (der er kun 12 års forskel, så da hun blev voksen, gav hun mig gavmildt af sit tøj) bl.a. et par sorte fløjlstrompetbukser, som jeg elskede. (Jeg har utvivlsomt lidt hippie i mig ) Dem sled jeg også op og først den dag, de revnede i rø***, imens jeg var til tandlæge, måtte jeg erkende, at jeg måtte have mig nye bukser…

Jeg købte herefter to ens par nye (fløjl), som jeg ved, jeg vil slide op. Det er vist et par år siden nu, men jeg synes stadig, de er “mine nye bukser”.

Jeg glæder mig over disse strømninger af købestop, der er bølget ind over landet de sidste år.

Det har aldrig været et problem for mig at stoppe. Jeg er ikke så vild med at købe tøj. Engang imellem synes jeg, det er sjovt at besøge en tøjbutik, men det er for at kigge, lidt lissom at gå på museum. Blive underholdt af farver, mønstre, former. Jeg bliver stort set aldrig fristet til at købe noget. Aldrig.
Og jeg bliver også ret hurtigt træt af lyde, mennesker, indtryk og vil gerne hjem igen og stå og stirre ud over den Thy’ske vildmark og haw, som vi har lige omme bag vores have.

Der er ikke nogen pointe i denne tekst. Det er bare et lille brudstykke af en tanke, et liv, mit nu, mit da.

Jeg trænger i øvrigt snart til at blive klippet. Så jeg må have fundet køkkensaksen frem. Jeg klarer det selv.

Digital Afklaring?

Alt er hvidt derude, i dag. I morgenmørket var lyset fra fyret var ikke skarpt og direkte, som det plejer, men opløstes blødt og bredt i kulden. Det var meget smukt og magisk, som altid. Fyrtårne i morgenmørke kan anbefales.

Jeg er lidt stille pt., fordi jeg er igang med at afklare mit digitale liv. Jeg har blogget i mange år, krydret med noget instagram indimellem. Men med en følelse af, at noget har taget overhånd og skubbet mit virkelige liv tilbage, er jeg lige igang med at finde ud af, hvordan min digitale tilstedeværelse skal være. Og prøver at finde svar på det spørgsmål, jeg stillede mig selv for nogle måneder siden, herinde, men hele tiden skubber til side:

“…og prøve at se bagom hvorfor jeg har blogget om de her ting i mange år (siden 2006!). Hvad er det, inde i mig, udover ønsket om at dele, inspirere og skabe en renere verden til vores børn. Hvordan ser den ud, den personlige længsel bag det hele.”

Jeg har købt 10 notesbøger og håndskriver på livet løs. Jeg er også online, jeg har ikke trukket stikket fuldstændigt, overhovedet. Emails, Netflix og – stadig – for mange spændende ting at læse på nettet. Det gør jeg stadig. Nu må vi se…

“One day I found myself sitting at a computer and I lost the plot.”

Nedenstående tekst fandt jeg i Alys Fowlers bog “The Thrifty Gardener: How to Create a Stylish Garden for Next to Nothing” og det vakte genklang i mig. Ikke at jeg på nogen måder når Alys Fowler til sokkeholderne eller har haft mit eget tv-program men det her med at ønske sig ‘noget’ af livet for så at sidde foran computeren og søge og læse om det (og indtil fornylig formidle det videre i rigelige mængder) uden at leve det: DET genkender jeg. Og det er det, jeg ønsker at ændre på.

“My best claim to authority is that I love gardening, that I am passionate about plants and that I love dirt and the world around me. But there was a time when this passion drove me elsewhere. One day I found myself sitting at a computer and I lost the plot. Literally lost it, the place where I should have been – out in the dirt growing instead of writing about how others should do it. I’d become someone that would sooner talk about plants than grow them and it needed to be the other way around.

It’s an uneasy feeling knowing you’re not where you should be. I had a dream job making TV shows about gardening; this was supposed to be where it was at, but it wasn’t. To cut this story short, I changed jobs and went back outside. …I joined up as a fully fledged member of the slow movement. I ate slow, travelled slow, gardened slow, and even slowed down my bank account. Once I stopped separating my work from my identity, it all fell into place.”

Fra Kapitlet The slow track. “The Thrifty Gardener” af Alys Fowler

Nille’s permahave og selvforsyning

“Jeg sagde mit job op, jeg vil ikke være en del af karrusellen mere! Mit liv skal være fyldt med kærlighed, ikke stress… Jeg dyrker permakultur, naturen og hjemmet!”

Sådan skriver Nilles fra Nille’s permahave og selvforsyning. Det er en Facebookside, men er man ikke på Facebook (som mig) kan man heldigvis læse med udefra. Hun brænder for sit hjemmeliv, at skabe ting selv, dyrke sin have… (alt det jeg selv ønsker fremover at gøre mere ved og ikke hænge så meget ved min computer. ) Men kig ind på hendes side og lad hende selv, hendes billeder og tekst vise, hvem hun er og hvad hun står for.

En glæde at se, der bliver flere og flere, der vælger denne livsstil!♥

Nille’s permahave og selvforsyning

Ikigai – Den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv


Ikigai – Den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv
af Francesc Miralles & Héctor García

Det her er en af den slags bøger, der på samme tid er enkel at læse, men også giver stof til eftertanke.

Forlagets beskrivelse (fra Saxo):
“Den japanske ø Okinawa har verdens højeste koncentration af hundredårige. Hvad skyldes det?

Héctor García og Francesc Miralles har besøgt øen for at finde svaret. I bogen interviewer de verdens ældste mennesker, som fortsat lever et aktivt og lykkeligt liv, og registrerer, hvordan det japanske øfolk bærer sig ad, hvad de spiser, hvordan de motionerer, hvordan de arbejder og fungerer socialt. Ud over disse ting lader det til, at nøglen er at finde i deres livsindstilling, deres ikigai. De lever efter principperne om at være aktive og levende optagede af det, de gør, det som giver livet mening.

I denne bog skildrer forfatterne deres iagttagelser og udstyrer læserne med værktøj til selv at finde deres ikigai, deres mening med livet, som de hundredårige på Okinawa har gjort det.”

Jeg kom iøvrigt til at tænke på Sisse Fiskers tv udsendelse, Livets Opskrift, hvor hun udforskede disse Blue Zones, hvor folk lever længst. Her rejste hun bl.a. også til Okinawa. Man kan desværre ikke i skrivende stund se tv-udsendelsen på DR, men hun har skrevet en bog om sin rejse: “Livets opskrift – en kort guide til det gode, lange liv”
Jeg skrev i øvrigt et indlæg om tv-udsendelsen her:
Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv.

Biblioteket for langsomhed og enkelthed.

Hej med jer,
jeg holder lige en længere pause (afslutning?) fra at blogge, for at fordybe mig i kreativitet, Peace Pilgrim ♥ og prøve at se bagom hvorfor jeg har blogget om de her ting i mange år (siden 2006!). Hvad er det, inde i mig, udover ønsket om at dele, inspirere og skabe en renere verden til vores børn. Hvordan ser den ud, den personlige længsel bag det hele.

Og jeg, den forsømte bibliotekar , har langt om længe oprettet mit helt eget personlige bibliotek, med mange af de indlæg, jeg har udgivet i årenes løb fra 2010-14 (slowliving.dk) og indlæg her fra lessstuff.dk.
Alt er nu lagt her:

slowliving.dk

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

“I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”
Peace Pilgrim.

Jeg fandt Peace Pilgrim, da jeg fornylig læste Moneyless Manifesto af Mark Boyle og blev nysgerrig.

Jeg lånte et par ting af hende via bibliotek.dk. Og følte denne indre glæde, ligesom da jeg “mødte” Henry David Thoreau og Sarah Ban Breathnach. Denne følelse af … holdbarhed og livsvæsentlighed.

“On both side of us as we walked were displayed the things we can buy if we are willing to stay in the orderly lines day after day, year after year. Some of the things are more or less useful, many are utter trash. Some have a claim to beauty, many are garishly ugly. Thousands of things are displayed – and yet, my friends, the most valueable are missing, Freedom is not displayed, nor health, nor happiness, nor peace of mind. To obtain these things, my friends, you too may need to escape from the orderly lines and risk being looked upon disdainfully.”

Peace Pilgrim er en kvinde, som gav alle sine ejendele væk for at gå for fred. Lidt fra en hjemmeside, som er lavet omkring hende:
“From 1953 to 1981 a silver haired woman calling herself only “Peace Pilgrim” walked more than 25,000 miles on a personal pilgrimage for peace. She vowed to “remain a wanderer until mankind has learned the way of peace, walking until given shelter and fasting until given food.” In the course of her 28 year pilgrimage she touched the hearts, minds, and lives of thousands of individuals all across North America. Her message was both simple and profound. It continues to inspire people all over the world.”
http://www.peacepilgrim.org/

Hendes nedskrevne ord og tanker er samlet i en bog. Af denne bog findes et lille uddrag oversat til dansk. Begge dele kan man downloade gratis fra hendes hjemmeside. Det er simpelthen en gave!
Hele bogen kan findes her:
Peace Pilgrim: Her Life and Work in Her Own Words

Og uddrag oversat til dansk findes her:
Vejen til indre fred af Peace Pilgrim

Jeg har selv printet det lille hæfte ud på dansk og jeg har bestilt bogen, for det er en “må eje” bog. Men giv dig selv lidt tid og læs det lille hæfte på dansk jeg linker til… Det er simpelthen ♥

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. Prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om måden vi lever på.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

Humlen ved det hele

”Jeg har en tilståelse. Jeg kan sagtens argumentere for, at biodiversitet er fuldstændig afgørende for vores overlevelse, at vi har brug for bierne til at bestøve vores afgrøder, og at vi af den grund bør lægge områder ud til fredning. Men i virkeligheden er min motivation for at genoprette denne bestemte eng langt mere egoistisk.

Det er ganske enkelt det smukkeste sted at sidde en sommerdag. Hvis du aldrig selv har gjort det, så prøv at finde en eng med vilde blomster – selvom de er sjældne, er der sikkert en ikke alt for langt væk – tag af sted alene, sæt dig ned i det høje græs og sug det hele til dig.

Tag alle lydene ind: biernes summen, græshoppernes sang, de højfrekvente skrig fra spidsmus, der slås dybt inde i græsset, lærkernes metodiske triller højt oppe under himlen. Indånd alle duftene: af basilikum, timian og jomfru Marias sengehalm og af alle blomsterne rundt om. Se vrimlen af farver: grålilla, gul, lilla og lyserød.

Det er sikkert det tætteste på himlen, nogen af os nogensinde kommer; er det ikke rigelig grund til at skabe og passe på den slags steder?”
Dave Goulson ”Humlen ved det hele”

Jo Nemeth. At leve uden penge.

Spændende og inspirerende livsvalg! Jo Nemeth har valgt et liv uden penge. Læs en artikel om hende her:
No holidays or hot showers: Everything Jo Nemeth gave up to live without money

Og følg også hendes blog:
JOLOWIMPACT – moneyless low impact living

Instagram:
Jo LowImpact – Instagram

Facebook:
Jo LowImpact – Facebook

Enden på verden som vi kender den. Erlend Loe

Jeg har fulgt Dopplers rejse fra bog 1. I denne sidste bog fandt jeg det vanvid, som er i vores samfund og jeg fandt det liv, jeg selv ønsker mig. Jeg læste denne anmeldelse i Information, som beskriver bogen som en komedie, uden det bliver rigtig sjovt. Anmelderen er ikke specielt begejstret…

Jeg har en helt anden opfattelse af bogen. Jeg tager bogen dybt alvorligt. Jeg har ikke læst den for at have det sjovt. Jeg ser den som en karikatur. Ja, det er nærmest ingengang en karikatur.

Jeg blev ikke skuffet.

De passager, som vækker genklang i mig, er desværre for lange til at gengive her. Hvis du vil læse bogen, så vær forberedt på lidt af hvert.

“Enden på verden som vi kender den” af Erlend Loe.

God sommer!

Klitmøller

Og efter at have skrevet dagens indlæg “Sluk” er det jo meget passende at “walk the talk”:

Med lidt sommerstemningsfotos herfra Thy, hvor jeg bor, vil jeg nu holde feriepause fra bloggen.

Jeg ønsker jer alle en rigtig god sommer og tak for I læser med!

Hanstholm Flora
Vigsø
Vores vilde ‘baghave’: Nationalpark Thy
Hanstholm

“SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid.

“Så i en verden, hvor milliarder af mennesker går rundt med den samme slags smartphones, befinder sig på de samme sociale medier, jagter de samme materialistiske goder og efterhånden alle lider af samme grad af informationsoverload, er det på sin plads at stille et spørgsmål, som det ikke er sikkert, vi ønsker at høre svaret på: Hvem og hvad styrer egentlig den menneskelige adfærd i dag?”

Citatet er fra bogen “SLUK af Imran Rashid, som jeg har ventet længe og utålmodigt på fra biblioteket. Jeg har læst den og vil hermed anbefale den til dem, for hvem det interesserer, hvad det gør ved vores hjerner, opmærksomhed og adfærd konstant at fylde os selv med informationer, likes, nyheder… disse dopaminfix, som gør os afhængige.

Jeg har selv oplevet at være digital afhængig og hvordan det stjæler mit liv og hvordan min bevidsthed havde det med at være mere i cyberspace end i det virkelige liv. Det er stadig noget, jeg slåsser med. F.eks. ejer jeg ikke længere en smartphone, for det går simpelthen ikke. I stedet har jeg en iPod, men det er stadig lidt for nemt liiige at lange ud og tilfredsstille en tilfældig nysgerrighed på google. Disse selvforstyrrelser er rimelig irriterende, synes jeg. De bryder mine tanker og min evne til at fordybe mig, skrive eller læse en bog.

Min facebookprofil slettede jeg for ca. 3 år siden. Om jeg vender tilbage, ved jeg ikke. (Det var ikke så enkelt for mig :O) Læs evt her på min gamle blog, som jeg lige åbner igen et øjeblik: At slette min facebookprofil )

Jeg prøver mig frem med forskellige tiltag (og “fratag”) for jeg ønsker jo ikke helt at fjerne mig fra den digitale verden. Den balance er bare så svær at finde, synes jeg. Jeg prøver stadig at få brikkerne til at falde på plads.

Men nok om mig. Tilbage til bogen, som jeg føler mig både klogere og beriget af og herfra gør mig tanker om MIN egen vej (og mine børns… gisp…) videre på nettet.

Herunder et par citater fra bogen, fordi de rammer noget virkelig essentielt, synes jeg: Berøringen. (Og i mine øjne: At sanse.) Og at miste den frie vilje og kontrollen over egen tid.

“Det mest tankevækkende er måske, hvor store påvirkninger udviklingen på så få år har haft på vores basale måde at være på og opføre os på. Hvordan det egentlig er gået til, at vi i dag med stor sandsynlighed rører mere ved vores smartphones end ved vores børn eller ægtefæller? Og hvordan den frie vilje og kontrollen over sin egen tid og opmærksomhed nærmest lader til at være forsvundet som dug for solen?”
Fra SLUK af Imran Rashid

“Vi ser således kun en forsvindende lille del af vores Twitter- og Facebookfeed, og den del, vi ser, er bestemt ud fra kriterier, der fokuserer på at fastholde os og sikre, at vi vender tilbage. Om vi føler os oplyste, har fået reflekteret over verden, eller om vi fik dækket vores behov for et mere nuanceret verdensbillede, er tilsyneladende underordnet. Problemet er, at vi ikke er klar over, i hvor høj grad nyhedsfeeds filtreres, og hvor lidt af den sande virkelighed vi får at se.”
Fra SLUK af Imran Rashid

Til slut en beskrivelse af bogen hentet fra forlaget Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Her kan du også finde en læseprøve på bogen. Klik dig ind her:
Sluk – Lindhardt og Ringhof

“Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.

Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.

Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie – startende helt tilbage fra hulemalerierne – er produceret indenfor de seneste to år.”
Tekst herfra: Sluk – Lindhardt og Ringhof

Kontrol eller Frodighed? Om bier. (Eller indlægget, der kunne hedde: Hvorfor må vi ikke være glade.)

Det er mig en gåde, hvorfor politikerne ikke slipper alt de har hænderne, forbyder alskens giftstoffer og grøftekantsslåning og i stedet suser ud for at så frø til vilde blomster alle mulige og umulige vejne.

Læs:
Biavler mistede halvdelen af sine bier: Det er trist at se

Hver femte bifamilie er død

Men nej, de vil meget hellere slå det hele ihjel.
“Regeringen kæmper imod et EU-forbud mod en række sprøjtegifte, der har vist sig at føre til fugle- og bidød.”

Læs mere her:
Måske kan regeringen bare ikke lide fugle og bier

Vi kan selv gøre lidt.
Læs:
Gode råd: Sådan kan du hjælpe bien

Nogengange tænker jeg virkelig at os, Folket, burde TAGE mere magt. Vi har givet det til tåber og pengemaskiner og resultatet er katastrofalt.

Vi er selv i en strøm af hjernevask, at alt skal være så utroligt pænt og ordentligt, kontrolleret, for at vi på en eller anden (bizar!) måde accepteres (af hinanden?). Græsset må være max 3 cm højt, vi går amok, hvis vi ser mælkebøtter eller mos… Og round up er bare løsningen på ALT utidigt. Og ellers er der De Grå Granitskærver, man kan lægge hen over det hele og så bliver det jo så PÆÆÆNT.
Og grøftekantsblomsterne må lade livet for at bilerne kan køre hurtigere og hurtigere… Jamen, det er da osse utroligt vigtigt. Suk!

Hvad i alverden blev der er mangfoldigheden, diversiteten og det vilde? Hvorfor i alverden må nogetsomhelst ikke være ude af vores kontrol, når belønningen ville være frodighed og flora og bier og bær og frugt? Som ovenikøbet ville gøre os GLADE?

(Hvorfor må vi ikke være glade?)

Når man kommer til at slette sin Instagram profil.

I går kom jeg til at slette min Instagram profil. Jeg er enormt glad for Instagram. Ikke afhængig, bare glad. Derfor ville jeg aldrig med vilje slette den.
Men at prøve at deaktivere den, det var en anden sag. F.eks. som et eksperiment, at leve uden sociale medier i en uges tid, også fordi det jo bl.a. er det, jeg skriver om her. Hvorfor ikke sætte sig selv lidt i spil. Så i går legede jeg lidt med dét, dog uden med den hensigt at prøve det lige nu, men bare engang.

Hvad jeg ikke var opmærksom på, er, at man åbenbart både kunne deaktivere den og deaktivere den PERMANENT. Det har jeg ikke skænket en tanke. Jeg troede, at hvis jeg kom dertil, ville jeg møde begrebet “slette”. Og det allerpinligste er, at der kom et par røde bjælker inden den endelig afslutning. Hvorfor i alverden læste jeg ikke hvad der stod, hvorfor tænkte jeg bare…
…nårh ja, ingenting, tænkte jeg. Jeg var ret træt.

Eftersom man jo bare skulle logge ind i igen fra en pc, for at genaktivere sin konto, blev jeg derfor noget paf, da det i dag gik op for mig, at jeg ikke eksisterer længere.

Og nu er det ikke sådan, at jeg har en millionmillard følgere, men dem jeg har og dem jeg selv følger, er nogen der betyder noget for mig.
Nogen har fulgt mig igennem mine blogs og nogen er bloggere, jeg selv har fulgt, og jeg er glad for nu at have fået mere kontakt til dem via insta. Jeg er på ingen måde ligeglad og det er ikke med sådan en følelse af lettelse, at min profil er slettet, ligesom dengang for nogle år siden, da jeg sagde farvel til facebook.

MEN ALTSÅ. Det er heller ikke jordens undergang.

Jeg kan genfinde dem, jeg gerne vil genfinde og bliver nok også selv genfundet. Når engang, det er.
Jeg har ikke mistet mine fotografier, eftersom langt de fleste er taget med mit Canon og ligger ligeså fint herinde på min pc og eksterne harddisk.

Så hvad så nu?

Jamen. Lad mig prøve at være tilstede et par dage helt uden sociale medier. Nu, hvor det er sådan, det er.
Jeg overvejer endda, om jeg skal tilbage til facebook, eftersom jeg gerne vil være i kontakt med fjerne venner og familie.
Men det kan jeg så tænke over.
Jeg kan også tænke lidt over, hvad jeg skal med denne blog: Skal den fortsætte, udvikles, afvikles, måske skal jeg simpelthen igang med noget helt, helt andet.
Jeg savner også dialogen, kommentarfelterne, alt det jeg fjernede, fordi jeg får lidt nedtur, når der ikke er nogen, der siger kommenterer på mine indlæg: Så tror jeg det er noget frygtelig L*** jeg har skrevet. Men jeg ved godt, at det er sådan det er: At det ER på de sociale medier (insta, facebook) samtalerne mest foregår nu om dage. Og det forstår jeg godt, for det er enkelt og ligetil.

En nonfirmation venter lige om hjørnet.
Det her er vist det første personlige indlæg, jeg har skrevet længe.
Nu holder jeg en lille pause fra alskens formidling.
Altså: en LILLE pause!

SHED Tiny House- An Outdoor Lovers Dream

Det, jeg synes er rigtig vigtigt i denne Tiny House video, er hvordan de prioriterer at have plads i deres Tiny House til al deres outdoor-grej: Denne her prioritering af ting. Ting, der er med til at give fantastiske oplevelser, oplevelser man ønsker i sit liv.

I mine øjne illustrerer filmen på fineste vis, at minimalisme og tiny houses ikke er at give afkald, men at give plads.

SMALLish Blog

Det er altid dejligt, at finde en blog (med tilhørende facebookside), som bliver skrevet med varme og personlighed.

At bo småt/alternativt for at sænke sine faste udgifter (og få et mere frit liv) er noget, der ligger mig meget på sinde.

Personerne bag SMALLish Blog har selv været på denne rejse, fra et “normalt” liv til et liv med mindre bolig og mere tid og mening. Læs her fra deres “About”:

“Ten years ago we were on track for the normal mid-income American life of more and bigger. We had a “starter” house of 1,300 sq. ft. but it never felt like home. We felt squeezed financially, overwhelmed with stuff that didn’t bring us joy and lost in sq. ft. that we didn’t know what to do with all at the same time. It didn’t make sense.”

Det er vel ret “naturligt” (unaturligt!) for de fleste af os at starte i dét spor, for sådan gør man jo (?!), selvom det for en del føles meningsløst.

Derfor hurraaa for de, som deler deres historier.

Læs SMALLish Bloggen her:
SMALLish Blog

og deres facebookside:
SMALLish Blog Facebook

At finde plads til et Tiny House.

Team Tiny DK har fået kontakt til Egtved Camping, som vil skabe rum for Tiny Houses:
Egtved Camping og Tiny Houses (Facebook link)

Det er bare virkelig, virkelig fedt, at Team Tiny DK gør dette store stykke arbejde for at skabe bedre vilkår for at bo småt i Danmark!

(Jeg har før skrevet om Team Tiny DK her: “Lev stærkt, bo småt!” Er det muligt at bo Tiny i Danmark?)

The Little Book of Hygge af Meik Wiking

Jeg blev nysgerrig efter at se denne bog, efter at have hørt rygter om at “hygge” er ved at være et begreb, som nu rækker ud over landets grænser.

Det er bestemt en bog, som lever op til sin titel. Bogen inddrager undersøgelser om dit og dat og kommer bredt rundt om begrebet hygge. Den giver et lille kik til emner som samvær, brødbagning, filmaftener, hyggebukser, snobrød, gløg, slow food og meget andet.

Jeg har ikke læst bogen fra ende til anden, men bladret og kigget. Og for en ‘simple-slow-living-instagram-agtig-drømmer’ som mig, er det … ren hygge.

Om bogen:

“Denmark is often said to be the happiest country in the world. That’s down to one thing: hygge.

‘Hygge has been translated as everything from the art of creating intimacy to cosiness of the soul to taking pleasure from the presence of soothing things. My personal favourite is cocoa by candlelight…’

You know hygge when you feel it. It is when you are cuddled up on a sofa with a loved one, or sharing comfort food with your closest friends. It is those crisp blue mornings when the light through your window is just right.

Who better than Meik Wiking to be your guide to all things hygge? Meik is CEO of the Happiness Research Institute in Copenhagen and has spent years studying the magic of Danish life. In this beautiful, inspiring book he will help you be more hygge: from picking the right lighting and planning a dinner party through to creating an emergency hygge kit and even how to dress.

Meik Wiking is the CEO of the Happiness Research Institute in Copenhagen. He is committed to finding out what makes people happy and has concluded that hygge is the magic ingredient that makes Danes the happiest nation in the world.”
Tekst herfra.

Marias Fregner

Marias Fregner er en “Facebook-blog”, som handler om at vælge et andet liv, et liv på landet, et antiforbrugende liv, med tid til børn, hjemmedyrk og nærvær. Altid dejligt at læse med.

Find Marias Fregner her:
Marias Fregner Facebook

Læs bl.a. et indlæg fra hendes hånd om forbrug:
Marias Fregner – Forbrug

(Jeg er ikke selv på Facebook, men man kan heldigvis godt læse med “udefra”.

Stenbjerglykke

For et stykke tid siden var der en udsendelse i tv der hed “Far, mor og børn” med Søren Ryge og en familie, som har valgt at leve et simpelt liv på en gård, et alternativ til vor tids forbrug og hamsterhjul. Jeg kan desværre ikke se, at 1 og 2 længere er tilgængelig på DR, men det er 3 og 4 heldigvis (i skrivende stund … Jeg har ikke selv set 3 og 4, endnu):
Far, mor og børn 3
Far, mor og børn 4

Familien har en hjemmeside:
Stenbjerglykke
og er også på Facebook:
Fødegården Stenbjerglykke Facebook

“Lev stærkt, bo småt!” Er det muligt at bo Tiny i Danmark?

“Lev stærkt, bo småt!” citatet kommer fra Team Tiny DK, som er Malene og Lasse, der bor og lever i et tiny house her i DK. Det er megagodt gået!

Her en “tiny house tour”, hvor vi får lov til at se, hvordan de bor.

Prøv at læse med inde på facebook. Der deles ideer og erfaringer og i kommentartrådene er der også masser at hente…
(OPDATERING 29/10: Jeg kan se at man nu skal være logget ind for at læse deres facebooksider, så jeg aner ikke om de stadig eksisterer, eftersom jeg ikke er på facebook.)
Team Tiny DK

Og læs evt. dette opslag, hvor de kommer med ideer til “mulige muligheder” for at bo tiny i DK:

https://www.facebook.com/TeamTinyDK/posts/608133936062184

Og til slut lige en artikel fra Alt for damerne om Malene og Lasse:

Malene og Lasse skal bo på 15m2: “Vi får en husleje på maks. 1.500 kr”

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar. (Demain)

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)
(Opdateret 2017: Filmen kan nu ses “gratis” på Filmstriben. Klik Her.)

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen.

»Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ”

Fra Politken om Andrea Hejlskov:
“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

Klædt af – til det gode familieliv. DR.

Lige nu kan man se:
Klædt af – til det gode familieliv på DR.

Tekst fra DR’s hjemmeside:
“Hvad er egentlig det gode familieliv? I programserien “Klædt af – til det gode familieliv” sætter DR fokus på det gode liv og undersøger, hvordan vores ting påvirker vores familieliv. For hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie, hvis vi ingenting har udover os selv?
Tre familier har meldt sig til et eksperiment. Deres hjem bliver tømt for ting og familierne skal derefter fortsætte deres almindelige hverdag og leve 14 dage efter eksperimentets regler: De må hverken købe eller låne ting med hjem, men må hver hente én ting hver dag. Alt sammen for at teste: Hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie?”

Konceptet er det samme som det, jeg tidligere omtalte her:
My stuff – Klædt af
men denne gang er det familier, som deltager i programmet.

Lige en lille tilføjelse:
Vores smartphones, tablets osv. fylder meget i vores (mangel på) fællesskab, som vi også hører om i disse programmer, men i øvrigt også i programmerne “Skru tiden tilbage”: Her ønskede nogle af familierne at prøve at opleve samvær med hinanden uden elektronikken.
Hvorfor lader vi det fylde så meget, når det nu samtidig føles så… livsstjælende?

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR.

Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside:
“Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende.
Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval.
Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?”

Se udsendelsen her:
Livets opskrift – Grækenland

Og i perioder kan udsendelsen ikke ses. Men der er et lille klip fra hendes rejse til Grækenland her:
VIDEO På Ikaria lever man længere – og går ikke med ur
Og Sisse Fisker har også skrevet en bog om sin rejse. Bogen hedder “Livets Opskrift”.

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Når natten faldt på, turde jeg ikke engang gå ud på min egen grund. Alt der foregik derude var skræmmende for mig. Og det kom bag på mig. Det fortæller Sus Corazon, der fik et helt andet syn på naturen, efter hun forlod byen og jobbet på universitetet for at slå sig ned i en afsidesliggende og primitiv bjerghytte midt i Italiens vilde natur. Miljøpsykologen havde i årevis længtes efter et mere simpelt liv i naturen, men naturen levede ikke op til drømmen.”
(Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard)
Tekst fra Natursyn, P1, DR.

Lyt til programmet her:
Natursyn: Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

Minimalisme – Hvor mange ting ejer du?

Eksistens, P1, om Minimalisme:

“Vores liv er fyldt med ting. De færreste af os har dog tal på, hvor mange ting vi egentlig ejer, men det har forfatteren Morten Brask. Han ejer 200 ting. For et par år siden skilte Morten Brask sig af med de fleste af sine ejendele og indrettede sig minimalistisk. Den nye tilværelse med færre ting, har gjort livet lettere at leve, fortæller han. Eksistens handler denne gang om den minimalistiske livsstil og menneskets forhold til ting.
Medvirkende: Morten Brask, forfatter og Anne Marie Pahuus, filosof og prodekan ved Aarhus Universitet. Vært: Bjarke Stender. Tilrettelægger: Anne Termansen.”

Man skal lige lidt hen i programmet, før interviewet med Morten Brask starter.
Lyt til programmet her:
Minimalisme – Hvor mange ting ejer du?

TAK til M.T.S., for at gøre mig opmærksom på dette program!

Becoming a one income family. Down to Earth.

“I’m queen of my home and here with my king, we grow, make, recycle, mend, bake, ferment, preserve, cook and do as much for ourselves as we can. Doing that helps us live a frugal life where we make the most of our assets and live according to our values and not those of multi-national corporations, advertising agencies or politicians who tell us to keep spending for the sake of the economy.”

Læs to dejlige indlæg hos Down to Earth om at vælge, som familie, at leve af én indkomst:
Becoming a one income family
Living on one income – part 2

Decluttered and healthy with Courtney Carver.

‘Minimalism is about living with less, simplifying your life, and finding happiness. But what about health benefits – can minimalism improve your physical body as well as your psyche?

Like many other Americans, Courtney Carver was stressed and overworked. She shopped for fun and constantly accumulated things.
“Maybe I told myself I was buying things because they would bring me joy,” she said. “But I was really buying to medicate myself from feeling the stress and being overwhelmed and working too hard.” ‘

Se video’en (og læs resten af teksten) med Courtney Carver fra Bemorewithless her:
Decluttered and healthy with Courtney Carver

My Minimalist Kitchen and Simple Foods I Eat. / Things I Don’t Have

Dejligt at finde en kvinde, som virkelig skærer ind til benet omkring, hvor lidt man kan undvære/nøjes med. Ung og fri, javist, men alligevel. Hvem siger, at det kun er unge, som kan være frie… Det er min drøm, at retænke hele vores måde at leve på og være på, også som familier. Måske er det en utopi, at det kan være anderledes end det er nu, men…

Øverst fortæller hun om, hvad hun bruger i et køkken. Nedenfor en lidt spøjs video om dét hun ikke har…

(Jeg har stadig til gode at se en del af hendes videoer, men det er nok ikke sidste gang vi møder hende her…)

Om te.

IMG_20150415_094709

Jeg bliver klogere dag efter dag på ting, jeg ellers ikke har skænket en tanke. F.eks. læste jeg dette indlæg på Instagram om te: Produktionen af te, teposer, te-emballage. Og hvor enkelt det er at finde grønt i naturen til sin te i stedet for at købe:

grandmothersmedicine – om te

(Det skulle gerne være muligt at åbne linket, selvom man ikke er på Instagram.)

Unplugged. Vaner. Og likes og selvværd.

img_20140425_160827

“When you experience the freedom of being off — really offline — when becoming aware of hearing sounds you haven’t noticed for a long time, when you start coming to your senses; maybe that is balance. Having hours, days and nights offline, weekends and vacations. Try it. Just do it.”

“Start with dramatic changes in your digital habits, then stay on that narrow road. Have no fear, you will be rewarded,” the psychiatrist says.”

Mindfulness: Are We Losing Ourselves in the Digital World?

I ovenstående artikel beskrives også kort, hvordan internettet fjerner os fra det rigtige liv. Og noget omkring at “likes” rent faktisk gør noget ved os: Og har man i forvejen et lavt selvværd, kan ret meget lige pludselig afhænge af antallet af likes.
(Pyha… Tænk, at et klik – eller mangel på samme – kan påvirke et menneskes velbefindende i positiv eller negativ retning.)

Og her et link til, hvordan man så via 6 simple skridt kan forberede sig til at gå offline, hvis man ønsker en digital detox. De seks råd er gode, fordi de opfordrer til, at man drømmer sig frem til, og sætter ord på, hvad det er man ønsker at sætte i stedet for onlinetid:
How To Prep For A Digital Detox In 6 Simple Steps

Om at blive kaldt ind i virkeligheden

Nogengange kan jeg henfalde i drømme om en brændeovn, der buldrer i morgenmørke, imens jeg nyder min kop kaffe og børnene stadig sover, og det hele er selvfølgelig offgrid i en autentisk hytte langt ude, hvor ingen er, udover træer, dyr og bjerge…

og nogengange er det også godt, når nogen kalder mig op til virkeligheden igen. (Jeg synes nu stadigvæk tanken er besnærende…:-) )

“Living in the country is not just about frolicking in the woods and walking in the meadows, or harvesting perfect produce, taking selfies with goats and sitting in a rocking chair in your tiny cabin playing the banjo.”

What They Don’t Tell You On Cabin Porn

Men… et par måneder efter ovenstående indlæg, skriver denne dejlige kvinde et nyt indlæg:
“Back in January, I wrote about all the misconceptions people sometimes have about country life, and how dreamy, or magical the day-to-day of farming, or homesteading might be. Well, today I guess, I’m going to write a little about how dreamy and magical it actually can be.”

Læs hele indlægget her:
“If You Don’t Have Time To Pick Nettles…”