Kategori: simpelt liv

“Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.”

img_6974_4
”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv end dette uafladelige arbejde.”

Henry David Thoreau. Civil ulydighed, 80

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

img_1941_27Artikel fra Politiken med Bodil Jørgensen:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Læs resten her:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

How little we actually need…

IMG_8852-1_3
“It’s quite illuminating how little we actually need to keep ourselves alive: a simple shelter, clothing to regulate our body temperature, water, food, a few containers, and some cooking implements. (If this is all you own, you can stop reading now; if not, join the rest of os, and press on!)

Beyond the bare essentials are items not necessary to survival, but still very useful: beds, sheets, laptops, tea kettle, combs, pens, staplers, lamps, books, plates, forks, sofas, extension cords, hammers, screwdrivers, whisks – you get the picture. Anything you use often, and which truly adds value to your life, is a welcome part of a minimalist household.”

Fra “The joy of less – a minimalist living guide” af Francine Jay.

Clutterfree with Kids af Joshua Becker

“Nobody really believes possessions equal joy. In fact, if specifically asked the question, nobody in their right mind would ever say the secret to a joyful life is to own a lot of stuff. Deep down, nobody really thinks it’s true. Yet almost all of us live like it is.”

Joshua Becker. Clutterfree with Kids: Change your thinking. Discover new habits. Free your home.

Jeg er igang med at læse Clutterfree with Kids af Joshua Becker. Jeg har købt e-bogen, eftersom jeg synes, jeg mangler mere inspiration omkring børn og ting/det enkle liv/minimalisme. Ovenstående citat er hentet fra bogen og det er både inspirerende og en nydelse at læse hans tanker omkring materialisme, liv og hverdag.

Læs et par gode anmeldelser af bogen her:

Köpstoppsbloggen

Unclutterer

Forbrug. Fællesskab. Identitet. Fortælling.

“Vi har mistet følelsen af at høre hjemme i verden. Vi fokuserer i stedet på forbrug, rigdom, magt og at øge vores status. Det er alt sammen kompensation for en identitet, der ellers burde vokse frem af samvær. Det er godt for erhvervslivet, men egentlig blot en opskrift på menneskelig elendighed”, siger Charles Eisenstein og pointerer, at vi nu har gennemlevet 2.000 års teknologiske fremskridt fokuseret på at skabe nye ting. Hvorfor arbejder vi stadigvæk lige så hårdt?
“Det gør vi, fordi vores forbrug konstant øges. Men sådan behøver det ikke at være.”

“Selvbedraget må slutte”. Artikel m. Charles Eisenstein. Magisterbladet s. 22-23

How do we change the world? Change the story.
“The greatest illusion of this world is the illusion of separation.”

Se evt. denne fine video, med Charles Eisenstein som fortæller.

Ting tager tid

”Folk har glemt, at ting tager tid. Et bål er ikke bare noget, man kan tænde for med en stikkontakt. Et godt bål kræver omsorg og opmærksomhed.”
Han sad på hug og vågede over bålet, som om det var et lille barn.
”Folk har glemt, hvordan den virkelige verden er. De lever i en verden omgivet af maskiner og knapper. On. Off. Lys, der bare tænder. Sådan er der jo ingenting, der er i den virkelige verden! Nej.” Han rystede på hovedet og lagde flere grene på. ”Den virkelige verden kræver din absolutte opmærksomhed.”

Andrea Hejlskov, Og den store flugt.

Everything is amazing and nobody is happy. Smartphones, internet og Uopmærksomheden.

Da jeg fornylig anskaffede mig en brugt smartphone, var jeg vildt begejstret over alt den kunne, men så kom nedslaget, en tristhed over, hvor meget den også kunne fjerne mig fra mit liv.
Og det er fordi jeg er mig, jeg er for nysgerrig og jeg tog konsekvensen og gav smartphonen videre til min mand. Jeg har overtaget min mors brugte Doro-mobil, som ‘kun’ kan smse og telefonere.

Og så læste jeg denne artikel, som nogen delte på fb:

Louis C.K.’s Explanation of Why He Hates Smartphones Is Sad, Brilliant

Dét er virkelig tankevækkende. Hvordan børn møder børn – hhv. i virkeligheden – eller via smartphones/internet…

Her er det videoklip, som artiklen handler om. Det er humoristisk fortalt, men samtidig frygtelig sørgeligt. Om børn. Og os. Og hvordan vi ikke længere tør mærke os selv og være alene. Stilhed.

I ovennævnte artikel linkes også til denne video “Everything is amazing and nobody is happy”.

(SOM JEG IKKE LÆNGERE KAN FINDE!)

“Everything is amazing and nobody is happy” by Meowbay

Han fortæller bl.a. at han sidder i et fly og internetforbindelsen bryder sammen. Og de rejsende føler, noget er taget fra dem, noget som de har “ejet” i 10 minutter. Men hallo! De sidder på en stol midt i skyerne. Og det er da f***ing amazing! (…and nobody is happy…:O) ) Muntert og tankevækkende fortalt af Louis CK.

Xorin Balbes “SoulSpace – Transformér dit hjem, forvandl dit liv”

“Sandsynligvis er du ikke i en situation, så du kan forlade det sted du har givet skylden. [(…for din elendighed/dine problemer…*)], og flytte til noget bedre. Men hvis der er noget i dit liv, som virkelig generer dig, er jeg ikke overbevist om, at det at flytte overhovedet ville hjælpe så meget som du forestiller dig – du ville tage hele din bagage med dig til det nye sted. Dermed er det tid til at droppe alt hvad der hedder “hvis” og “men”, sige farvel til undskyldningerne og gøre dit rum til dit eget. Du er nødt til at flytte rigtigt ind, dér hvor du er nu, for at finde dig selv i et bedre rum, både inde i dig selv og udenfor.”
Xorin Balbes, SoulSpace.

*…”for din elendighed/dine problemer” er tilføjet af mig… for at skabe mening i forh. til den sammenhæng citatet er revet ud af.

Xorin Balbes bog “SoulSpace” fandt jeg tilfældigt på biblioteket og viser sig at være en af de bedste (og måske eneste?) boligindretningsbøger jeg nogensinde har læst. Måske fordi boligindretningsbøger er sådan nogen, jeg normalt bare bladrer igennem og hyggekigger på billederne, for at høste lidt inspiration. (…som jeg så glemmer igen…) Men i denne bog er der ikke ét eneste billede, udover dét på forsiden.

I stedet er det en bog, der tager godt og grundig fat om det, vi har, der, hvor vi bor. Der, vi lever. Dem, vi er, men som vi forsømmer, vi er. Alle de begrænsninger vi lægger for os selv, fordi vi ikke har mod, fordi græsset er altid grønnere på den anden side, fordi vi altid er på vej videre og derfor ikke rigtig orker gør noget ved det sted, vi er NU.
Det, at vi evig og altid sammenligner os med andre, i stedet for at se, hvad vi selv har brug for og hvordan vi egentlig ønsker at leve og indrette os.

Xorin Balbes tager fat om det hele. Og det, der også er så unikt, er, at han selv står og jonglerer med store, vilde, arkitektoniske boliger med mange rum og møblementer, der går langt ud over min egen pengepung og formåen. MEN ALLIGEVEL så er den her bog altså helt nede på jorden, på en¨venlig, skabende måde… Og det behøver bestemt ikke være de store tiltag, der skal til: Man behøver ikke bruge 300.000 på fine samtalekøkkener for at “få et bedre liv” med mere samtale og sundere mad…
Mindre kan gøre det.

Bogens indhold:

Forord af Marianne Williamson
Introduktion: De otte SoulSpace-stadier.

1. del: Kend fortiden.
1. stadium: Skab overblik [Luk øjnenene op og se, hvad der virkelig er der.]
2. stadium: Giv slip. [Giv slip på den fortid, der ikke længere gavner dig, og gør plads til din fremtid.]
3. stadium: Gør rent. [Få fat i taknemmeligheden ved at gøre rent og passe på det hele.]

2. del: Manifestér fremtiden.
4. stadium: Drøm. [Forestil dig hvordan din bolig kan støtte dine drømme.]
5. stadium: Gå på opdagelse. [Find de ting, der inspirerer dig til at leve et mere sjælfuldt liv.]
6. stadium: Vær skabende. [Giv dine drømme lov til at blive virkelighed.]

3. del: Lev i nuet.
7. stadium: De højere sfærer. [Gør dit hjem til et tempel for din sjæl.]
8. stadium: Hold fest! [Lev og elsk i dit nye SoulSpace.]

Konklusion: Velkommen hjem
Tak.

(Jeg har endnu ikke gennemgået bogen i praksis, men kun læst den. Særligt 3. stadium ville være noget af en udfordring for mig. :O) )

Do Less. Get more done. Leo Babauta: The Power of Less – the fine art of limiting yourself to the essential … in business and in life.

Jeg har netop læst Leo Babautas bog “The Power of Less – the fine art of limiting yourself to the essential … in business and in life”. (Bogen kan lånes via bibliotek.dk)

Beskrivelse af bogen (fundet Her):

Do Less. Get More Done.

With the countless distractions that come from every corner
of modern life, it’s amazing that we’re ever able to accomplish
anything. The Power of Less demonstrates how to streamline your
life by identifying the essential and eliminating the unnecessary —
freeing you from everyday clutter and allowing you to focus on
accomplishing the goals that can change your life for the better.

The Power of Less will show you how to:

* Break down any goal into manageable tasks
* Focus on only a few tasks at a time
* Create new and productive habits
* Hone your focus
* Increase your efficiency

Bogen er kærlig og omsorgsfuld skrevet og jeg sidder tilbage med følelsen af at ALT kan lade sig gøre, hvis bare jeg udvælger, fravælger, fokuserer og tager små skridt. Jeg farer dog en lillebitte smule vild i opbygningen af “goals/projects/tasks”, men det skal jeg nok få styr på. Bogen er i mine øjne en praktisk bog/en brugsbog, hvis du har nogle vaner, du ønsker at ændre, og/eller en drøm, du gerne vil igang med at realisere.
(Bogen er IKKE egnet som lydbog, for der er en masse lister og grupperinger, som jeg ville fare helt vild i, hvis jeg skulle lytte.)

Jeg har tyvstjålet disse ord, fra en anmeldelse på Amazon. Det beskriver vist meget godt principperne i Leo Babautas bog:

1.. Fastsætte begrænsninger
2.. Vælg de væsentlige
3.. Forenkle
4.. Fokus
5.. Opret vaner
6.. Start i det små

Bogen har sin egen hjemmeside:

The Power of Less.

Her kan man bl.a. læse følgende om Leo Babauta:

Babauta is a former journalist and freelance writer of 18 years, a husband and father of six children, and lives on the island of Guam where he leads a very simple life.

He started Zen Habits to chronicle and share what he’s learned in his life transformation that started in 2005. In two years, he changed a number of habits through the effective habit-change techniques he shares in The Power of Less:

Quit smoking (on Nov. 18, 2005)
Became a runner.
Ran several marathons and triathlons.
Began waking early.
Became organized and productive.
Began eating healthy
Became a vegetarian
Tripled his income.
Wrote a novel and a non-fiction book.
Eliminated his debt.
Simplified his life.
Lost weight (50 pounds).
Wrote two best-selling ebooks.
Started a successful Top 100 blog.
Started a second blog for writers and bloggers.
Started a successful ebook publishing company.

Babauta står bag én af verdens mest læste blogs: Zenhabits.

Her i videoen fortæller Leo Babauta om sit liv og sine tanker i en fin samtale med Jonathan Fields. Jeg blev lidt generet af lydene fra cafeen, men det er en biting.

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

Om succes og om frygten for at fejle og blive latterliggjort. Alain de Botton.


Alain de Botton fortæller:

  • Om karriereangst og jobsnobberi. Om fordomme.
  • Om mødet med spørgsmålet “og hvad laver du så?”…
  • At snobberi er, når vi tager en lille del af et menneske og gør det til en helhedsvurdering af et menneske.
  • Om at være vores egen lykkes smed i et “meritokratisk samfund”, dvs. hvor vi via talent og færdigheder kan komme til tops… intet kan stoppe os! De, som fortjener toppen, når også toppen. Men så har vi også bunden. Og når de, som fortjener toppen, når toppen, så har de, som når bunden, også fortjent bunden…  (suk!…)
  • De, som i dag hedder “taberne”, hed engang “de mindre heldige”, fordi der dengang var en Gud, som også var ansvarlig…
  • Om materialisme – at det, at eje ting ikke nødvendigvis er et udtryk for grådighed, men viser et behov for belønning og kærlighed. Det er virkeligheden synd for mennesker, som har behov for ting, ting, ting.
  • At frygten for at fejle ikke kun handler om ængstelsen for tab af indkomst og status: Frygten for at fejle handler i høj grad om frygten for at blive DØMT og LATTERLIGGJORT af andre.
  • At mennesket er helte i vores samfund. Det er dét/dem, vi tilbeder. Vi har ikke længere noget transcendent… noget der er større end os selv… en naturkraft, en gud…
  • Og om vores forestilling om succes: Denne forestilling er sjældent vores egen, men noget vi bærer fra andre. Men hvad er succes? Vi må finde vores egen definition på succes og holde fast i dén!

Alt i alt et rammende, frisk pust af ord om vores samfund og syn på hinanden, lystigt formidlet af Alain de Botton.

Beskrivelse fra TED.com:
“Alain de Botton undersøger vores opfattelse af succes og fiasko – og stiller spørgsmålstegn ved de antagelser, der ligger til grund for opfattelsen. Er succes altid velfortjent? Er fiasko? Han forklarer på en velformuleret og morsom måde, hvordan vi skal komme over snobberi for at finde sand glæde i vores arbejde.”

Tilføjelse:
Alain de Boton er iøvrigt forfatter bl.a. til bogen Statusangst)

At tage den varme dyne af vores lille dyreunge. I jagten efter prestige og gyldne mønter.

“Vi insisterer stivnakkede på at ville have det hele. Det betragtes som en menneskeret i det vestlige nye årtusinde at have dyre vaner, eventyrlige rejser og smukke velkomponerede hjem. Og vi er villige til at tage den varme dyne af vores lille dyreunge, for at vi kan løbe videre ud i byen i jagten efter prestige og gyldne mønter.

Vi går fra børnene, selvom de græder med deres skuffede ansigter bag institutionens ruder. Alligevel vinker de farvel til os med små tapre hænder og oprejste pander.

A’ ve’ mæ’, som min lille søn siger med de blødeste, bedende øjne. Så rækker han hænderne frem mod mig og vil op.

Jeg undrer mig dagligt over, hvad det er, der gør, at jeg alligevel går. Hvorfor går jeg – sammen med de andre blødende forældresind – ud af institutionens låge? Hvordan kan vi lyve så meget for os selv, at vi tror, der er noget i verden, der er vigtigere end at tage fat om de nøgne, buttede hænder, der rækker ud efter os? Og give os mere tid til både børnene og hinanden?”

Smerteligt, godt spurgt af Maria Holkenfeldt Behrendt. Fra ‘Du kan bare vente dig’.

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3

Læs om Apropos tema om civilisation her:
Apropos – Civilisation

Besøg Andrea Hejlskovs blog:
& the pioneer life

Tammy Strobel – You Can Buy Happiness (And It’s Cheap)

“Through her letters my aunt taught me about happiness, love, and the good life. In one of her letters, she described the seemingly mundane tasks of her everyday life, like watering the flowers, walking to the grocery store, and talking to her neighbors. Toward the end of the letter she wrote a few lines that surprised me. She said:

“Remember, Tammy, life is short. Do what you love and help others, too. It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true. It’s okay to be yourself. This is just a small reminder: Don’t lose track of your dreams.”

Jeg har netop afsluttet Tammy Strobels bog “You Can Buy Happiness (and It’s Cheap) – How One Woman Radically Simplified Her Life and How You Can Too” og det har været en sand fornøjelse at læse bogen.

Tammy Strobel og hendes mand valgte for få år siden at bygge og flytte ind i et ganske lille hus på hjul. Og de overvejelser, der ligger til grund for dette valg, skriver Tammy Strobel om i sin bog. De har virkelig simplificeret deres liv og afhændet en stor del af deres ejendele for at bo, som de gør. Tiden er blevet deres egen. De ejer kun det absolut nødvendigste og behøver ikke gøre sig overvejelser om anskaffelser eller bruge oceaner af tid på oprydning og rengøring.

Og jeg synes altid, det er vildt spændende at læse om mennesker, som vælger sådan en livsform. At nedsætte sit forbrug og leve et helt andet liv end det de fleste vælger at leve.

Overskriften til bogens introduktionskapitel er “Rethinking Normal”, og så er min nysgerrighed jo straks vakt.
Og til slut: “Love Life, Not Stuff”.

Tammy Strobels blog:
RowdyKittens – go small, think big and be happy

og Tiny House Photo Gallery

NOK! af John Naish

img_1352

I december læste jeg en vidunderlig bog af John Naish: “Nok! – Gør dig fri af mere mentaliteten”. Det var en rejse igennem genkendelighed, øjenåbning, eftertanke og ønsker som: “gid-rigtig-mange-ville-læse-denne-bog”…

Beskrivelse fra Saxo: “I millioner af år har mennesker anvendt en genial overlevelsesstrategi. Vi halser efter det, vi kan lide: Mad, status, information, ting. Sådan har vi overlevet tørke, epidemier, konflikter og naturkatastrofer, og efterhånden fik vi underlagt os hele kloden. Men i dag har vi langt mere, end vi kan bruge, nyde eller betale. Det forhindrer os ikke i fortsat at stræbe efter endnu mere, men det gør os samtidig syge, trætte, overvægtige, stressede, vrede og dybt forgældede. Vi har brug for at udvikle en sans for nok. I stedet for at lade vores forhistoriske hjernevindinger bilde os ind, at vi stadig ikke har nok til at være lykkelige, må vi udvikle en ny overlevelsesstrategi. Nu rettet imod den overflodskultur vi selv har skabt. John Naish inddrager nye forskningsresultater i psykologi, sociologi og økonomi og henter overrumplende konklusioner fra uventede kilder. Resultatet er en humoristisk og tankevækkende vejviser til en verden, der hele tiden lokker med mere end nok.”

De emner, han kommer omkring, er opdelt i følgende kapitler:
NOK – af information
NOK – af mad
NOK – af ting og sager
NOK – af arbejde
NOK – af valg
NOK – af lykke
NOK – af vækst
Aldrig NOK

Og jeg har lånt og læst bogen, men det er for mig én af de bøger, jeg gerne vil genlæse og dykke ned i. Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg gerne vil eje.
Rettelse: Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg må genlåne, igen og igen, på biblioteket. ;O)

TAK til Lotte B. for at anbefale mig den!

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Vacuum og Overflod.

IMG_2870-1_2”En ældgammel metafysisk lov siger, at hvis vi ønsker større overflod i vort liv, må vi først skabe et vacuum, så vi kan modtage det gode vi søger. Hvordan kan der komme mere godt i vort liv, hvis der ikke er plads til det? Vacuum skaber vi ved at give de ting væk, vi ikke længere ønsker eller har brug for, men som andre kan have gavn af.”

Sarah Ban Breathnach, Naturlig Overflod.

Not Buying It: My Year Without Shopping. Judith Levine

img_5465_2
Jeg læste denne bog “Not Buying It: My Year Without Shopping ” af Judith Levine. Jeg fandt og lånte bogen via bibliotek.dk

Ethvert tiltag til mindreforbrug tages imod med kyshånd. Derfor er det godt denne bog eksisterer. Og at hun forsøger og gennemfører på sine helt egne præmisser er det vigtigste.
Og kan den opmuntre andre til mindre forbrug, så er alt godt!!!
Og det er altid godt med selvransagelse og kritik af vores forbrugssamfund.
Men hendes liv er godt nok meget langt fra mit liv. Hun har f.eks. to huse og tre biler, så vidt jeg forstår. Men det kan snildt være, jeg har misforstået noget.
Jeg ved ikke. Jeg sad lidt med en mærkelig følelse, da jeg havde læst bogen.
Fred være med det.

Lidt om bogen her (fra Amazon.com):
“Many of us have tried to call a halt to our spending at one time or another. But what if we decided not to buy anything for a whole year? Obviously, we would need necessities like food and soap, but how would be manage without new clothes, treats, entertainment? Funny, smart and self-deprecating, Not Buying It is a close look at our society’s obsession with shopping and the cold turkey confession of a woman we can all identify with – someone who can’t live without French roast coffee and expensive wool socks, but who has had enough of spending money for the sake of it. Without consumer goods and experiences, Levine and her partner Paul pursue their careers, nurture family relationships and try to keep their sanity and humour intact. Tracking their progress and lapses, she contemplates the meanings of need and desire, scarcity and security, consumerism and citizenship. She asks the big questions – can the economy survive without shopping? Are Q-tips a necessity? A thought-provoking account of the pleasures and perils of the purchase-driven life, Not Buying It will get readers talking about their reliance on the act of buying and the possibility of getting off the merry-go-round.”

The Deadweight Loss of Christmas

img_20141203_150334

Om et øjeblik er det jul og straks indtræder massiv storm af reklamer, markedsføring for dit og dat,
og helt nye dingenots-behovs-skabelser.

Begrebet “The Deadweight Loss of Christmas” har jeg mødt i “The Happy Minimalist” af Peter Lawrence. Det forklares cirka sådan:

Når du køber en gave til Tante Ella og har brugt 500 kroner på en henrivende lysestage, så kan det meget vel være at Tante Ella ikke synes særlig godt om denne lysestage,
næh hun har egentlig nok af lysestager og andet skrammel, og i hendes øjne har den kun værdi af 50 kroner.

Dette “tab” imellem det, du har betalt, og den værdi modtageren mener gaven har, dvs. 450 kroner, se dét er The Deadweight Loss. Og dette “tab” kunne være brugt til så meget andet. Mennesker, som virkelig er i nød. Eller i det mindste befri vores Moder Jord for denne unødvendige overlast af forbrug og produktion af skrammel.

Sikke et tåbeligt regnestykke, kan man så påstå, for det at give gaver handler jo om kærlighed og varme.
Og jo, det kan man have ret i, men hvis det er DET, det handler om, kunne man måske vælge at gøre noget ANDET: Skrive et lille kærligt brev og vedhæfte det en pose hjemmebagte småkager.
Eller noget.
Se, DET er kærlighed, personlighed, varme. Og koster ikke særlig meget andet end tid, opfindsomhed og ja… KÆRLIGHED.

Men der ER altså gået økonomi i det med gaver. Større, bedre, dyrere. Det skal helst være lige-for-lige og ingen vil jo anses for at være for nærig til at give en “god” gave?

Tjah…

Jeg skal bestemt ikke påstå, at jeg forstår alt eller har helt styr på teorien omkring “The Deadweight Loss of Christmas”. Men har du lyst til at vide mere og læse mere om teorien, så klik dig ind på Joel Waldfogels tekst. Jeg har ikke læst den! Det er blot en service til dig :O) :
The Deadweight Loss of Christmas by Joel Waldfogel

The Happy Minimalist af Peter Lawrence

Jeg blev nysgerrig efter at læse denne bog “The Happy Minimalist – Financial independence, Good health, and a better planet for us all” af Peter Lawrence af to grunde:

Jeg finder det altid spændende at læse om mennesker, der vælger at leve minimalistisk og vælger at stå af forbrugsræset og vælger at OPLEVE i stedet for at EJE.

Og den anden grund er, at han i sin introduktion af bogen forklarer, at han blev diagnosticeret med for høj kolesterol, men nægtede at tage medicin og omlagde i stedet sit liv og sin kost. Og med et godt resultat!

Desværre kommer han ikke nærmere ind på kolesterol og kost i sin bog eller også har jeg overset det godt og grundigt. Til gengæld fortæller han om økonomi og forbrug og minimalistisk livsstil på en fin, enkelt og konkret måde. Så det var bestemt ikke spild af tid at læse.

Beskrivelse af bogen, fra Xlibris’ hjemmeside:

“The life of a minimalist does not have to be deprived. It is simple living focused on what is truly needed to make you happy. It can be filled with enriching experiences, as demonstrated by Peter’s life. Of humble beginnings, Peter is currently financially independent—not through winning a lottery, inheriting wealth, or joining a start-up. In this book, Peter poses questions, provides facts, and shares his personal experience. It is a timely call to examine one’s life, to achieve financial independence, to attain good health, and to create a better planet for all.”

Og om forfatteren:
“Peter Lawrence was born and raised in Singapore and lives in Santa Clara, California. He has been able to retire well before the normal retirement age not because he won a lottery, inherited wealth, or joined a start-up. In fact, he has humble beginnings. Peter attributes his early retirement to his minimalist lifestyle. The life of a minimalist does not have to be deprived. Rather, it is simple living focused on what is truly needed to make a person happy and can be filled with enriching experiences—as demonstrated by Peter’s life. Peter spent time in the army and in the monastery. He has bungee-jumped in New Zealand and sky dived in Australia. He has floated on the lowest point of Earth and ridden a camel to the Great Pyramids. He also spent time in Europe, South America, and Central America. Peter holds a Bachelor in Information Technology from an Australian University and an Executive MBA from an American University.”

Jeg har fundet og lånt bogen via bibliotek.dk

“Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt?”

“Dernæst talte vi om lege og sport. Jeg fortalte dem, at vi amerikanere er meget interesserede i sportsbegivenheder. Vi betaler faktisk boldspillere meget mere, end vi betaler skolelærere. Jeg sagde, at jeg gerne ville vise, hvad jeg mente, og foreslog, at vi alle sammen stillede os på linie med hinanden, og derpå løb så hurtigt, som vi kunne. Den, som løb hurtigst, ville blive vinderen.

De stirrede intenst på mig med deres store, smukke øjne, og derefter på hinanden. Til sidst sagde en af dem:

“Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt? Hensigten med at lege er jo at more sig. Hvorfor vil du udsætte en person for noget sådant og dernæst forsøge at overbevise ham om, at han virkelig er en vinder? Den skik er vanskelig at forstå. Fungerer den leg fint for dit folk?”

Jeg smilede bare og rystede på hovedet for at vise, at det gjorde den ikke.”

Marlo Morgan, Det ægte folk.

I en verden, hvor alt måles, vejes, vægtes, vurderes, sammenlignes… vindere og tabere… er det bare enormt befriende at læse et citat som dette… Citatet understreger en følelse… TAK!

Bagefter. Efterlade. Og om garager og rod.

Tænk. Se her: Amerikanerne. Deres garager er så fyldt op med rod og ting og sager at kun 25% har plads til bilen. Vildt! Og hvordan ser det så ikke ud på lofter, skabe, skuffer, udhuse…

Da jeg så dette, blev det endnu en motivation til oprydning: Der er nogen, der skal rydde op efter mig en dag! Og jeg synes helt ærlig ikke, jeg kan tillade mig, at overlade det besvær til andre.

Ja, det er kedeligt, træls, svært at rydde op og give væk. Sortere. Og det er en udfordring at stoppe med at købe nyt. Men der er så meget andet i livet end dét. Oplevelser, der ikke fylder “fysisk”, men beriger, glæder og lagrer sig i din indre “garage”. Hvad med at samle til huse dér, i stedet for… ?!

Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

“For ikke så længe siden overværede jeg en auktion over de effekter en hjælpepræst havde efterladt sig, for han havde ikke ligget på den lade side i sit liv: ‘Det onde, som mennesker gør, lever efter dem’.

Som sædvanlig var det skrammel det meste af det, ragelse som var begyndt at hobe sig op allerede mens hans far levede. Blandt andet var der en tørret bændelorm. Og nu, hvor disse ting havde ligget et halvt århundrede på hans loft og andre støvede steder, blev de ikke brændt. I stedet for at forsvinde i et bål, en rensende ødelæggelse, kom de på auktion. Naboerne stimlede ivrigt sammen for at se på dem, købte dem allesammen og bar dem omhyggeligt hjem til deres støvede lofter, hvor de kan have dem liggende til deres bo engang skal gøres op, så det kan begynde forfra.”

Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene, s. 63.

Thoreau beskriver senere i sin tekst en renselsesfest, der hvert år foregår hos Muclasse indianerne:

“Når en by holder dansefest […] har de først forsynet sig med nyt tøj, nye gryder og pander og andre slags køkkentøj og bohave, og derefter samler de alt deres slidte tøj og andre foragtelige sager, fejer og rydder deres huse og torve, hele byen, for snavs, som sammen med det tiloversblevne korn og andet gammelt forråd bliver lagt i en stor bunke, som de så lader ilden fortære. Når de har taget medicin og fastet i tre dage, slukkes al ild i hele byen. Under fasten afholder de sig fra at tilfredsstille såvel sult som alle andre drifter. Der udråbes genrel amnesti: alle lovbrydere kan vende tilbage til byen.”
“om morgenen den fjerde dag tænder ypperstepræsten ved at gnide tørre træstykker mod hinanden et nyt bål på det store torv, og derfra kan alle byens husstande forsyne sig med ny og ren ild.”

Så holder de festmåltid på nyhøstet majs og friske frugter og danser og synger i tre dage, “og de næste fire dage modtager de besøg og glæder sig sammen med venner fra nabobyerne, som på samme måde har renset og forberedt sig.”

Henry David Thoreau, Walden – livet i skovene, s.63-64

Med de kæmpelagre af ting og skrammel vi samler til huse nu om dage, ville det nok være en global katastrofe, om vi smed alt på bålet. Men selve tanken om at gøre sig fri og blive renset og starte på en frisk… Og tanken om ikke bare at overtage andres ting og stille det på loftet… Tjah… Det hele handler om frihed, tror jeg. At føle sig fri, frisk og klar til en ny start. I stedet for at slæbe mængder af ting, skidt, skrammel med sig fra andre, fra os selv. Men, ja… gøre os fri. Tanken føles befriende og lys. Synes jeg. 

Ting samler støv.

img_3758_13
“Jeg havde tre stykker kalksten stående på mit skrivebord, men blev forfærdet over at opdage at de skulle støves af hver dag, mens der endnu ikke var faldet støv på sindets møblement, og jeg smed dem ud ad vinduet med afsky. Hvordan kunne jeg da have et møbleret hus? Jeg ville hellere sidde i det fri, for græsset samler ikke støv, undtagen hvor mennesket har pløjet jorden op.”

Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene.

Sommerhusliv og når Livet virker lettere. Det Skæve.

“For mig er minder sansninger: dufte, smag, lyde, følelser og tusinde billeder for mit indre blik. Når jeg tænker på min barndoms fantastiske universer, indeholdt de alle denne ukomplicerede oplevelse af tilværelsen. Som voksne kommer vi nærmere det lette, sorgløse liv med sommerens livsstil. Vores krav til os selv i en travl hverdag bliver erstattet af en uhøjtidelighed, for i sommerlivet er der ikke så mange regler; besøg af gæster, de fælles måltider og husholdningen bliver alt sammen mere afslappet. De skæve bliver charmerende, og vi kan acceptere fejl med et skuldertræk – livet virker lettere.”

Fra ‘Sommerhusliv hele året’ af Dorrit Elmquist og Birgitta Wolfgang Drejer.

(…og hvor kunne det da bare være en lettelse, om vi kunne bringe dette skæve, afslappede ind i vores hverdag året rundt. Lade det selvskabte og genbrugte med alle ‘fejl’ og krummelurer blive til frodighed og munterhed i vores hverdag. Betragte ukrudtet som skønhed og rod og revner som tegn på liv. At vi slapper mere af i forhold til Det Ordentlige Hjem og i stedet nyder, lever og sanser… )

The 100 Thing Challenge

Kunne du bringe antallet af ting, du ejer, ned på 100?

Dave Bruno skriver om det i bogen og hjemmesiden “The 100 Ting Challenge”. Lidt om formålet her:

“I totally believe that living without an abundance of personal possessions for an extended period of time is the first step we ought to take in order to realize that we don’t need ever-more stuff.
If you do this — if you will give up your stuff for a while — I am sure you’ll never go back. You’ll spend the rest of your life creating a more valuable life, instead of wasting your money and time on stuff. You will be glad. And best of all, the people around you will be blessed by your efforts to prioritize more meaningful pursuits.”

Klik dig ind på hans hjemmeside:
The 100 Thing Challenge

og
About the 100 Thing Challenge

Tiny Homes – Simple Shelter af Lloyd Kahn

Jeg har netop læst en bog om at bo småt: Tiny Homes – Simple Shelter af Lloyd Kahn. En vidunderlig bog rig på illustrationer og billeder af mennesker, som har valgt at bygge og bo småt på mange forskellige måder. I mange typer rum og omgivelser. Her er ovenikøbet en lillebittesmule vejledning i at bygge hus. Og ja, i det store hele simpelthen kræs for bo-småt-og-enkelt-passionister som mig.

Jeg er så heldig, at der findes en “book-trailer” på Youtube. Så kig med her:

Ps. Bogen har jeg lånt på biblioteket. Mit lokale bibliotek måtte ‘fjernlåne’ det. Prøv at søge efter bogen på bibliotek.dk, hvis ikke dit eget bibliotek har det.

At bo småt. Bygge sit eget hjem i en container.

At bo stort med masser af rum og plads og bekvemmeligheder er dyrt. Rum skal varmes op, ting skal passes og plejes. At være forgældet og ejet af banken stjæler frihed og tid, som man i stedet kunne bruge på hinanden og på at være, at dele og at skabe.

Igen en lille video om at bo småt og at indrette sig, så man har tid til livet.

Hun fortæller om sine grunde til at bo, som hun gør, og viser og fortæller om, hvordan hun har skabt sit hjem. Jeg ta’r hatten af for denne kvinde.

Hun nævner også, at efter Argentinsk standard ville hendes hjem være absolut fint. Imens man nok ser lidt anderledes på hendes måde at indrette sig på i vores vestlige lande. Og det synes jeg giver noget at tænke over. Lever vi efter dén standard, der hersker i vores samfund, for at føle accept? Eller lever vi virkelig, som vi allerhelst ønsker det: Låne mange penge i banken for at låne til et stort hus med to badeværelser og store børneværelser og fire fladskærms tv…

Tjah…

Personligt finder jeg det livsbekræftende, når nogen træffer et andet valg. At leve sparsommeligt og nøjsomt, men have masser af tid til at nyde og være i livet. Tid, ro og natur.

Life is easy. Why do we make it so hard?

Jeg bliver glad, når jeg ser denne video. Fordi det opmuntrer til et alternativ, til det ræs vi lever pt. Hvorfor er alting blevet så kompliceret. Kan vi ændre vores situation. Keep it simple.

Tekst fra Youtube om video’en:
Jon is a farmer from northeastern Thailand. He founded the Pun Pun Center for Self-reliance, an organic farm outside Chiang Mai, with his wife Peggy Reents in 2003. Pun Pun doubles as a center for sustainable living and seed production, aiming to bring indigenous and rare seeds back into use. It regularly hosts training on simple techniques to live more sustainably. Outside of Pun Pun, Jon is a leader in bringing the natural building movement to Thailand, appearing as a spokesperson on dozens of publications and TV programs for the past 10 years. He continually strives to find easier ways for people to fulfill their basic needs.

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

img_1354

Det her er en af de bedste bøger jeg har læst, i forhold til mine drømme om at leve enkelt. Det var simpelthen en øjenåbner af format – tænk, at nogen valgte at leve sådan – selvforsynende, bæredygtigt, med multtoilet, køer, hjemmebørn, nærvær, selvfundne sten fra stranden til badeværelsesgulvet… I bogen fortæller Katrine Rudolph nøje og ligetil om restaurering af hus, opbygning af multtoilet, om det at være selvforsynende, om stofbleer og bind, genbrug, antiforbrug. At tage sig tid til hinanden, både børn og ældre, i stedet for at suse afsted i dén travlhed, som vi åbenbart vælger at leve efter og leve for. Hun gør sig mange overvejelser om livsværdier omkring husholdning og samfund.

Fra bogens bagside:
“Et liv med tid til livet er en opløftende beretning om livsværdier, nærhed og kontakt til børnene. Det er samtidig en brugsbog for dem, som har lyst til at skabe et sundt og naturligt miljø og stå af forbrugerræset.

Forfatteren, der lever med mand og børn på et husmandssted, øser rundhåndet af erfaringer og praktiske råd fra det daglige liv som hjemmegående husmor. Familien lever af én indtægt og stort set selvforsynende. De dyrker jorden og har et mindre husdyrhold. Huset fungerer med egen brønd, komposttoilet, brændekomfur med vandtank og et rodzoneanlæg til spildevand – alt sammen ting, der gør stedet til en levende organisme.

Katrine Rudolphs bog er ikke kun en skarp kritik af det moderne forbrugersamfund og børnenes vilkår, den er også en glødende og inspirerende håndsrækning til dem, som ønsker at leve tættere på livet.”

Bogen er desværre – så vidt jeg ved – udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

‘De fleste mennesker lever deres liv i stille desperation’. Den personlige revolution. Og Thoreaus hytte

img_4985-1_16

Bogen “Walden – livet i skovene” af Henry David Thoreau er skrevet i 1854 og er stadig temmelig relevant – måske mere end nogensinde. Jeg citerer her fra en avisartikel i Kultur, Weekendavisen 3.-9. januar 1997:

“Selv om Walden er et politisk manifest og en bragende kritik af det bestående, er bogens primære mål ikke samfundsomstyrtende: Det er den personlige revolution, Thoreau agiterer for. Al forandring må tage udgangspunkt i det enkelte menneske og dets gerninger og først der igennem kan man håbe på fællesskabets forbedring – at tro på den omvendte sammenhæng ville være ren utopi.

‘De fleste mennesker lever deres liv i stille desperation,’ skriver Thoreau. Denne sørgelige tilstand er resultatet af, at folk arbejder alt for meget for at tjene pengene til at kunne købe luksus og behageligheder, der ikke blot er unødvendige, men også bliver til rene hindringer for at leve det gode, bevidste liv. Ens lønningspose er ikke kun betaling for det arbejde, man reelt har udført, men også en kompensation for den tid, man har mistet ved det – og i dette regnskab er det Thoreaus fundamentale overbevisning, at man betaler en alt for høj pris ved at gøre sig fortjent til en stor løn.”

 

Tilfredshed og Rigdom

img_8682-1_9
”Rousseaus synspunkt bygger på en bestemt hypotese angående velstand: at velstand ikke er det samme som at have mange ting. Velstand involverer det vi længes efter. Velstand er ikke noget absolut. Det er relativt i forhold til ønskerne. Hver gang vi ønsker os noget som vi ikke har råd til, bliver vi fattigere, uanset hvor velhavende vi er. Og hver gang vi er tilfredse med hvad vi har, kan vi regne os for rige, uanset hvor lidt vi faktisk ejer.”
Alain de Botton, Statusangst

Fortravlethed og Arbejde mod Poesi, Filosofi og selve Livet.

img_1807_2
”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv end dette uafladelige arbejde.”
Henry David Thoreau, Civil ulydighed, s. 80

At give lyst og glæde i bytte

img_20131030_203950-1024x1024
“På mange underfundige måder – inden for uddannelse, politik, økonomi og på arbejdet – kræver vi, at mænd og kvinder giver deres lyst og glæde i bytte for økonomisk succes og social billigelse, og således spreder vi den depression, der er vor tids karakteristiske følelsesmæssige sygdom.”
Thomas Moore, Det Autentiske Selv

Kapital og Flitterstads.

”[Adam] Smith indledte med at indrømme, at man ikke nødvendigvis blev lykkelig af at have mange penge: ”Rigdomme giver mindst lige så meget og sommetider mere grund til bekymring, frygt og sorger.” Han bemærkede sarkastisk, at nogen var dumme nok til at bruge hele livet på at jage ”flitterstads og nips”. Men samtidig udtrykte han en stor taknemmelighed over at der var så mange af den slags typer. Hele civilisationen og alle samfunds velfærd afhang af folks begær efter og evne til at akkumulere unødvendig kapital og prale med deres anskaffelser.”
Alain de Botton, Statusangst