Tag: Forbrug

Nille’s permahave og selvforsyning

“Jeg sagde mit job op, jeg vil ikke være en del af karrusellen mere! Mit liv skal være fyldt med kærlighed, ikke stress… Jeg dyrker permakultur, naturen og hjemmet!”

Sådan skriver Nilles fra Nille’s permahave og selvforsyning. Det er en Facebookside, men er man ikke på Facebook (som mig) kan man heldigvis læse med udefra. Hun brænder for sit hjemmeliv, at skabe ting selv, dyrke sin have… (alt det jeg selv ønsker fremover at gøre mere ved og ikke hænge så meget ved min computer. ) Men kig ind på hendes side og lad hende selv, hendes billeder og tekst vise, hvem hun er og hvad hun står for.

En glæde at se, der bliver flere og flere, der vælger denne livsstil!♥

Nille’s permahave og selvforsyning

Manipulationen. Og historien om hvorfor kvinder begyndte at barbere sig.

Jeg ville ønske, vi alle ville stoppe med at lytte til de markedsføringsbusinessmænd m/k, der gerne vil have os til at få det dårligt med os selv, for at vi kan putte vores penge, vores tid og vores liv i deres lommer.

Et lysende eksempel på, hvorfor alt er blevet, som det er, kan du læse i nedenstående artikel om kvinder og barbering: Hvordan industrien begyndte at give kvinder skam over deres kropsbehåring, for at kunne tjene penge på salg af barberblade. De skabte et “nyt normal”.

Ord fra artiklen: “After all, the goal of advertisers and magazine editors wasn’t to meet women’s needs — it was to create new ones. That was the only way to keep products moving off of shelves. And with more problems women had to worry over, the more magazine issues an editor was able to sell.”
Læs hele artiklen her:
The Sneaky, Manipulative History Of Why Women Started Shaving

SUK! Jeg håber, snart vi stopper dette vanvid.

Jo Nemeth. At leve uden penge.

Spændende og inspirerende livsvalg! Jo Nemeth har valgt et liv uden penge. Læs en artikel om hende her:
No holidays or hot showers: Everything Jo Nemeth gave up to live without money

Og følg også hendes blog:
JOLOWIMPACT – moneyless low impact living

Instagram:
Jo LowImpact – Instagram

Facebook:
Jo LowImpact – Facebook

Enden på verden som vi kender den. Erlend Loe

Jeg har fulgt Dopplers rejse fra bog 1. I denne sidste bog fandt jeg det vanvid, som er i vores samfund og jeg fandt det liv, jeg selv ønsker mig. Jeg læste denne anmeldelse i Information, som beskriver bogen som en komedie, uden det bliver rigtig sjovt. Anmelderen er ikke specielt begejstret…

Jeg har en helt anden opfattelse af bogen. Jeg tager bogen dybt alvorligt. Jeg har ikke læst den for at have det sjovt. Jeg ser den som en karikatur. Ja, det er nærmest ingengang en karikatur.

Jeg blev ikke skuffet.

De passager, som vækker genklang i mig, er desværre for lange til at gengive her. Hvis du vil læse bogen, så vær forberedt på lidt af hvert.

“Enden på verden som vi kender den” af Erlend Loe.

“SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid.

“Så i en verden, hvor milliarder af mennesker går rundt med den samme slags smartphones, befinder sig på de samme sociale medier, jagter de samme materialistiske goder og efterhånden alle lider af samme grad af informationsoverload, er det på sin plads at stille et spørgsmål, som det ikke er sikkert, vi ønsker at høre svaret på: Hvem og hvad styrer egentlig den menneskelige adfærd i dag?”

Citatet er fra bogen “SLUK af Imran Rashid, som jeg har ventet længe og utålmodigt på fra biblioteket. Jeg har læst den og vil hermed anbefale den til dem, for hvem det interesserer, hvad det gør ved vores hjerner, opmærksomhed og adfærd konstant at fylde os selv med informationer, likes, nyheder… disse dopaminfix, som gør os afhængige.

Jeg har selv oplevet at være digital afhængig og hvordan det stjæler mit liv og hvordan min bevidsthed havde det med at være mere i cyberspace end i det virkelige liv. Det er stadig noget, jeg slåsser med. F.eks. ejer jeg ikke længere en smartphone, for det går simpelthen ikke. I stedet har jeg en iPod, men det er stadig lidt for nemt liiige at lange ud og tilfredsstille en tilfældig nysgerrighed på google. Disse selvforstyrrelser er rimelig irriterende, synes jeg. De bryder mine tanker og min evne til at fordybe mig, skrive eller læse en bog.

Min facebookprofil slettede jeg for ca. 3 år siden. Om jeg vender tilbage, ved jeg ikke. (Det var ikke så enkelt for mig :O) Læs evt her på min gamle blog, som jeg lige åbner igen et øjeblik: At slette min facebookprofil )

Jeg prøver mig frem med forskellige tiltag (og “fratag”) for jeg ønsker jo ikke helt at fjerne mig fra den digitale verden. Den balance er bare så svær at finde, synes jeg. Jeg prøver stadig at få brikkerne til at falde på plads.

Men nok om mig. Tilbage til bogen, som jeg føler mig både klogere og beriget af og herfra gør mig tanker om MIN egen vej (og mine børns… gisp…) videre på nettet.

Herunder et par citater fra bogen, fordi de rammer noget virkelig essentielt, synes jeg: Berøringen. (Og i mine øjne: At sanse.) Og at miste den frie vilje og kontrollen over egen tid.

“Det mest tankevækkende er måske, hvor store påvirkninger udviklingen på så få år har haft på vores basale måde at være på og opføre os på. Hvordan det egentlig er gået til, at vi i dag med stor sandsynlighed rører mere ved vores smartphones end ved vores børn eller ægtefæller? Og hvordan den frie vilje og kontrollen over sin egen tid og opmærksomhed nærmest lader til at være forsvundet som dug for solen?”
Fra SLUK af Imran Rashid

“Vi ser således kun en forsvindende lille del af vores Twitter- og Facebookfeed, og den del, vi ser, er bestemt ud fra kriterier, der fokuserer på at fastholde os og sikre, at vi vender tilbage. Om vi føler os oplyste, har fået reflekteret over verden, eller om vi fik dækket vores behov for et mere nuanceret verdensbillede, er tilsyneladende underordnet. Problemet er, at vi ikke er klar over, i hvor høj grad nyhedsfeeds filtreres, og hvor lidt af den sande virkelighed vi får at se.”
Fra SLUK af Imran Rashid

Til slut en beskrivelse af bogen hentet fra forlaget Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Her kan du også finde en læseprøve på bogen. Klik dig ind her:
Sluk – Lindhardt og Ringhof

“Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.

Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.

Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie – startende helt tilbage fra hulemalerierne – er produceret indenfor de seneste to år.”
Tekst herfra: Sluk – Lindhardt og Ringhof

SMALLish Blog

Det er altid dejligt, at finde en blog (med tilhørende facebookside), som bliver skrevet med varme og personlighed.

At bo småt/alternativt for at sænke sine faste udgifter (og få et mere frit liv) er noget, der ligger mig meget på sinde.

Personerne bag SMALLish Blog har selv været på denne rejse, fra et “normalt” liv til et liv med mindre bolig og mere tid og mening. Læs her fra deres “About”:

“Ten years ago we were on track for the normal mid-income American life of more and bigger. We had a “starter” house of 1,300 sq. ft. but it never felt like home. We felt squeezed financially, overwhelmed with stuff that didn’t bring us joy and lost in sq. ft. that we didn’t know what to do with all at the same time. It didn’t make sense.”

Det er vel ret “naturligt” (unaturligt!) for de fleste af os at starte i dét spor, for sådan gør man jo (?!), selvom det for en del føles meningsløst.

Derfor hurraaa for de, som deler deres historier.

Læs SMALLish Bloggen her:
SMALLish Blog

og deres facebookside:
SMALLish Blog Facebook

Marias Fregner

Marias Fregner er en “Facebook-blog”, som handler om at vælge et andet liv, et liv på landet, et antiforbrugende liv, med tid til børn, hjemmedyrk og nærvær. Altid dejligt at læse med.

Find Marias Fregner her:
Marias Fregner Facebook

Læs bl.a. et indlæg fra hendes hånd om forbrug:
Marias Fregner – Forbrug

(Jeg er ikke selv på Facebook, men man kan heldigvis godt læse med “udefra”.

Unconventional Ways to Save Money

“Moving from the big city to a rural organic farm transformed how I think about personal finance and money. With a reduced income, no fancy stores, and limited access to services like garbage pickup, my lifestyle and relationship with money changed.”
(Tekst fra Youtube. I kommentarfeltet fortæller hun, at hun har influenza under sin tale, her. Godt gået, at hun trods alt kæmpede sig igennem… Pyh…)

“Lev stærkt, bo småt!” Er det muligt at bo Tiny i Danmark?

“Lev stærkt, bo småt!” citatet kommer fra Team Tiny DK, som er Malene og Lasse, der bor og lever i et tiny house her i DK. Det er megagodt gået!

Her en “tiny house tour”, hvor vi får lov til at se, hvordan de bor.

Prøv at læse med inde på facebook. Der deles ideer og erfaringer og i kommentartrådene er der også masser at hente…
(OPDATERING 29/10: Jeg kan se at man nu skal være logget ind for at læse deres facebooksider, så jeg aner ikke om de stadig eksisterer, eftersom jeg ikke er på facebook.)
Team Tiny DK

Og læs evt. dette opslag, hvor de kommer med ideer til “mulige muligheder” for at bo tiny i DK:

https://www.facebook.com/TeamTinyDK/posts/608133936062184

Og til slut lige en artikel fra Alt for damerne om Malene og Lasse:

Malene og Lasse skal bo på 15m2: “Vi får en husleje på maks. 1.500 kr”

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar. (Demain)

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)
(Opdateret 2017: Filmen kan nu ses “gratis” på Filmstriben. Klik Her.)

Moderne slaveri

Vi kan skamme os over fortiden, alt det vi vil, og tro vi er blevet SÅ meget klogere, men vi er, hver eneste dag, selv en del af det: Slaveri. Det har taget en anden form, fordi det der sker, er så langt væk, at vi ikke SER det.
Og det sker bl.a. igennem måden vi forbruger.
Billige t-shirts (fast fashion), elektronik, hvadsomhelst, det kan føles temmelig uoverskueligt.
Nogen tjener jo kassen på det. Nogen lider. Dem, der køber det (os), får noget de (vi) sandsynligvis ikke har brug for, bare fordi man(vi) har “behov”, lyst, et ultrakort glædessekund.

Jeg ved godt, at det ikke er særlig fedt at læse om (og heller ikke at skrive om! ), men det er bare nødvendigt at have med, når vi går ind i hele dette forbrugs-cirkus, som vi alle er den del af. Jeg ønsker, det skal være glæde og håb, som motiverer, men jeg synes lige, jeg må have det her med:

“Slavery did not end with abolition in the 19th century.

The practice still continues today in one form or another in every country in the world. From women forced into prostitution, children and adults forced to work in agriculture, domestic work, or factories and sweatshops producing goods for global supply chains, entire families forced to work for nothing to pay off generational debts; or girls forced to marry older men, the illegal practice still blights contemporary world.

According to the International Labour Organisation (ILO) around 21 million men, women and children around the world are in a form of slavery.”

Teksten findes her, hvor du kan læse mere om “Moderne Slaveri”:
WHAT IS MODERN SLAVERY?
og her om slaveri i fremstilling af produkter:
SLAVERY IN GLOBAL SUPPLY CHAINS

Is your stuff stopping you?


“Award-winning author, illustrator, teacher and student Elizabeth Dulemba recently sold and gave away nearly everything she owned. And yet, she’s no minimalist.

She’ll walk you through how she did it, and share how you too can open yourself to opportunities by evaluating your stuff – debunking the illusion of value we place on material possessions.”

Mine (utilstrækkelige og forsimplede) noter fra filmen:

  • Stuff vs. Experience:
    Det triste er, hvis en “experience”-person er stucked i en “stuff”-baseret livsstil.
  • Hvorfor har vi alle de ting?
    1. Stuff makes ud safe
    2. Stuff gives us the illusion of permanence
    3. The marketingmachines tell us we should.
  • Vi bliver fortalt, vi skal købe, fordi det gør os glade. Men kort efter skal du blive ked af det, fordi du nu kan få noget endnu bedre.

Forbrugersamfundet. Svend Brinkmann.

En spændende ‘forelæsning’ af Svend Brinkmann om forbrugersamfundet. Nedenstående har jeg skrevet mine noter fra dette lille klip. Bær over med mig, hvis noterne ikke helt stemmer overens med det fortalte.

  • Hvem vi er, afhænger af hvad vi forbruger.
    Vi er i et samfund, hvor vi kan forstå folk udfra hvad de forbruger.
  • Vi producerer begær, som forbrugeren skal have vakt i sig,
    mod at han så konsumerer visse produkter.
  • Vi er villige til at betale for et produkt, som fortæller os noget om hvem vi er, som person:
    At iscenesætte vores identitet gennem forbrug og det er vi villige til at betale for.
  • Nogle taler om at forbrugssamfundet er et “drømmesamfund”: De drømme vi har om at være nogle bestemte individer, er vi villige til at investere mange økonomiske ressourcer i at få realiseret.

Fast fashion. Det går i den forkerte retning.

Det går i den forkerte retning. Ingen bliver lykkeligere af at købe nyt tøj. Hverken du, Moder Jord, vores efterkommere eller de, som arbejder under kummerlige forhold:

Læs denne artikel på DR’s hjemmeside:
Vi køber mere og billigere tøj

Ord sakset fra artiklen:
“Det betyder, at man presser priserne endnu mere. Det er en del af den økonomiske model for virksomhederne. De ved, at de ikke får fuld pris for deres tøj, siger hun.
De mange kampagner og udsalg er selvfølgelig en fordel for forbrugerne. […] Det kan lade sig gøre, fordi det meste tøj i dag produceres i lavtlønslande i primært Asien.”

“Men det er ikke kun udsalg, der får os til at købe mere tøj.
I dag må man shoppe oftere end tidligere, hvis man gerne vil gå i det sidste nye moderigtige tøj.

For få år siden fik butikkerne nyt tøj i vinduerne og på hylderne to til fire gange om året.
– I dag får butikkerne nyt tøj helt op til 6-8 gange om året. Og de helt store kæder får tøj hver uge, altså helt op til 52 gange om året, siger Nikolai Klausen.
Begrebet kaldes fast fashion – hurtig mode”

(suk!!!)

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen.

»Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ”

Fra Politken om Andrea Hejlskov:
“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

Klædt af – til det gode familieliv. DR.

Lige nu kan man se:
Klædt af – til det gode familieliv på DR.

Tekst fra DR’s hjemmeside:
“Hvad er egentlig det gode familieliv? I programserien “Klædt af – til det gode familieliv” sætter DR fokus på det gode liv og undersøger, hvordan vores ting påvirker vores familieliv. For hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie, hvis vi ingenting har udover os selv?
Tre familier har meldt sig til et eksperiment. Deres hjem bliver tømt for ting og familierne skal derefter fortsætte deres almindelige hverdag og leve 14 dage efter eksperimentets regler: De må hverken købe eller låne ting med hjem, men må hver hente én ting hver dag. Alt sammen for at teste: Hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie?”

Konceptet er det samme som det, jeg tidligere omtalte her:
My stuff – Klædt af
men denne gang er det familier, som deltager i programmet.

Lige en lille tilføjelse:
Vores smartphones, tablets osv. fylder meget i vores (mangel på) fællesskab, som vi også hører om i disse programmer, men i øvrigt også i programmerne “Skru tiden tilbage”: Her ønskede nogle af familierne at prøve at opleve samvær med hinanden uden elektronikken.
Hvorfor lader vi det fylde så meget, når det nu samtidig føles så… livsstjælende?

8. august. Opbrugt ressourcer for hele 2016

“På mandag er det slut. Om mindre end en uge har verdens befolkning opbrugt de ressourcer på landjorden, i havene og atmosfæren, som er til rådighed for os i løbet af hele 2016.

Den 8. august er Earth Overshoot Day 2016, datoen hvor forbruget egentlig skulle stoppe, hvis vi skulle holde os inden for klodens årlige kapacitet til at holde trit, det vil sige gendanne de ressourcer og den biokapacitet, verdensbefolkningen trækker på. Resten af året lever vi over evne, tærer på den naturkapital som burde holdes intakt.”
Fra Information: Om mindre end en uge har vi opbrugt jordens ressourcer for hele 2016

Ps. Læs evt. dette indlæg:  Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

Valg af: Livsstil og Forbrug = Frihed?

img_20130916_171532-1024x1024

Nedenstående tekst er fra en artikel i Information. Undskyld Information, at jeg bringer så meget af jeres tekst!, men det er så vigtigt…
Læs resten af artiklen her: Frihed er bagsiden af det frie marked/Information. og har du lyst, har Barry Schwartz skrevet en bog, Valgfrihedens tyranni, som jeg glæder mig til at læse en dag.

“Det er i lige så høj grad et spørgsmål om livsstil. Du har også en komplet frihed, hvad angår dit privatliv. Hvem vil du være, hvad vil du lave, hvem skal du have børn med, skal du overhovedet have børn? Alt er muligt, og selve det forhold skaber simpelthen lammelse, utilfredshed og i sidste instans depression. Klinisk depression,” siger Barry Schwartz.

Han mener, at vores identitet konstant er til diskussion. Vi arver den ikke, men har mulighed for at skabe os præcis det liv, vi ønsker, og er vi ikke tilfredse, kan vi skabe os et nyt. Er du ikke tilfreds med dit liv, er det din egen skyld. Du kunne bare have valgt et andet.

“Livet er valg. Du lever gennem dine valg, og det risikerer at ramme dig. Vi køber en livsstil, hver gang vi foretager et valg. Da der kun var to typer cowboybukser, var bukserne en beklædningsgenstand. I dag, med så mange varianter, er det en livsstil, du vælger, når du vælger bukser. Tøjet fortæller verden en historie om, hvem du er. Det gør dine valg utroligt vigtige. Det dækker ikke bare din nøgne krop. Det sender et budskab. Jeg er denne type person,” forklarer Barry Schwartz.

“Det er naturligvis positivt, at vi kan udtrykke os klart og individualisere os. At vi kan tilhøre et fællesskab, som vi kan føle os hjemme i og adskille os fra andre. Men det har en bagside. Alt, hvad du vælger i verden i dag, er et statement til verden om, hvem du er. Så pludselig er trivielle og banale beslutninger blevet meget vigtige. Eksistentielle ligefrem. Hvilke bukser, du skal købe, er en bagatel, men hvem du er, er ikke en bagatel.”

Becoming a one income family. Down to Earth.

“I’m queen of my home and here with my king, we grow, make, recycle, mend, bake, ferment, preserve, cook and do as much for ourselves as we can. Doing that helps us live a frugal life where we make the most of our assets and live according to our values and not those of multi-national corporations, advertising agencies or politicians who tell us to keep spending for the sake of the economy.”

Læs to dejlige indlæg hos Down to Earth om at vælge, som familie, at leve af én indkomst:
Becoming a one income family
Living on one income – part 2

My Minimalist Kitchen and Simple Foods I Eat. / Things I Don’t Have

Dejligt at finde en kvinde, som virkelig skærer ind til benet omkring, hvor lidt man kan undvære/nøjes med. Ung og fri, javist, men alligevel. Hvem siger, at det kun er unge, som kan være frie… Det er min drøm, at retænke hele vores måde at leve på og være på, også som familier. Måske er det en utopi, at det kan være anderledes end det er nu, men…

Øverst fortæller hun om, hvad hun bruger i et køkken. Nedenfor en lidt spøjs video om dét hun ikke har…

(Jeg har stadig til gode at se en del af hendes videoer, men det er nok ikke sidste gang vi møder hende her…)

Om te.

IMG_20150415_094709

Jeg bliver klogere dag efter dag på ting, jeg ellers ikke har skænket en tanke. F.eks. læste jeg dette indlæg på Instagram om te: Produktionen af te, teposer, te-emballage. Og hvor enkelt det er at finde grønt i naturen til sin te i stedet for at købe:

grandmothersmedicine – om te

(Det skulle gerne være muligt at åbne linket, selvom man ikke er på Instagram.)

Moneyless Manifesto

“Mark Boyle has lived completely without money in England for two and a half years, an experience which formed the basis for his first book, The Moneyless Man… […] …He is currently in the process of creating a fully localised, land-based gift economy in Éire which will demonstrate how all the ideas and practical solutions described in The Moneyless Manifesto can be integrated into one holistic system design.”
Tekst herfra.

Jeg har endnu til gode at læse hele manifestet. Klik på nedenstående link, for at læse. Med forord af Charles Eisenstein:

Moneyless Manifesto

“Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner”

“Administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kalder det »bekymrende«, at danskerne åbenbart synes, klimaudfordringen kommer for tæt på, når det handler om at gøre noget »inden for ligusterhækken«.

Målingen fortæller, at 70 pct. af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne, mens fem pct. slet ikke er bekymrede.

Men adspurgt om villigheden til at flyve mindre for klimaets skyld svarer kun ni pct., at de i høj eller meget høj grad er villige til det, 20 pct. siger ’i nogen grad’, mens 36 pct. slet ikke eller kun i ringe grad er villige til at dæmpe rejseaktiviteten med fly.”

Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

“Vi skal ændre det normale”

Interessant artikel i Information om forbrug, hverdag og mening. Nedenfor lidt udpluk fra artiklen, men jeg kan anbefale at læse hele artiklen her:
Vi forbruger, fordi det giver mening
 

“Vi forbruger mere, end klimaet tillader. Og det hjælper ikke blot at bede os skære ned. For de produkter, vi forbruger, giver mening for os socialt, praktisk og kulturelt. Skal vi sænke forbruget, skal vi ændre normerne for, hvad der er praktisk og kulturelt værdifuldt. Og for, hvad vi forstår ved det gode og efterstræbelsesværdige liv”

“Skal vi videre, skal vi forstå de mere grundlæggende sociale og materielle årsager til, at vi gør, som vi gør. Og måske det også er på tide, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, vi synes er normalt.”

“Rapporten peger på, at vi skal begynde med at stille os selv nogle helt andre spørgsmål. I stedet for at spørge: »Hvordan ændrer vi folks individuelle adfærd, så den bliver mere bæredygtig?«, bør man spørge: »Hvordan ændrer vi vores hverdagspraksisser og begreber for, hvad der er ’normalt’, så de bliver mere bæredygtige?«. Stiller vi dette nye spørgsmål, er det nogle markant anderledes forhold, der kommer i fokus i bæredygtighedsindsatsen.”

My Stuff. Klædt af.

Petri Luukkainen, en ung mand fra Finland, har lavet en film om et spændende projekt, han kastede sig ud i:
Han afgav alle sine ejendele til opbevaring andetsteds og måtte så hver dag hente én ting. (Jeg har desværre endnu ikke set filmen.)
Se traileren her:

Om filmen (fra filmens hjemmeside):
“Meet Petri Luukkainen, 26. Amidst an existential crisis, he arrives at the idea that his happiness might be found by rebuilding his everyday existence. What does he really need – and what about all that stuff?

The concept: Take all of your stuff into a storage, and bring back only one item per day. The result? An everyday adventure driving him deeper and deeper into the empty spot in his heart. You’re right: this would be borderline insane even without his decision of constantly filming himself.

Buck naked at his flat in Helsinki, it’s another story – not a pretty one but pretty damn fun to watch.”

På filmens hjemmeside findes bl.a. også en “Personal experiment generator”, hvis du gerne selv vil igang med et projekt:
My Stuff Movie – Your Experiment

DR har iøvrigt for ikke længe siden vist et program, “Klædt af”, som minder meget om det finske projekt: Fire mennesker afgav alle deres ejendele til en aflåst container og hver dag måtte de så hente én ting. Projektet varede 30 dage. Og, som den unge finske mand, startede de projektet nøgne, uden nogetsomhelst, bortset fra tag over hovedet.
Det, som er spændende ved sådan et projekt er, hvad de lærer undervejs. Og ud fra min begrænsede hukommelse, var det omtrent dette:

En klippede sit dankort over.
En fandt ud af, at han ikke havde brug for så mange ting og fik dermed plads til at leje et værelse ud.
En lærte at blive mere ligeglad med, hvad andre folk tænker om ham.
Og en fandt en ny ro.

(Programmet er desværre ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside.)

Tilrettelagt skabelse af utilfredshed.

Planlagt forældelse af et produkt startede allerede ved glødelampen og senere var det direktøren for General Motors, som flyttede den planlagte forældelse, fra selve produktets funktion, ind i vores hoveder, som en tilrettelagt skabelse af utilfredshed. En slags psykologisk omprogrammering af os forbrugere for at få os til at forbruge mere.

Dette og meget mere kan man blive klogere på, hvis man går ind og ser programmet “Dem der gjorde os til forbrugere” på DR.
Det er aldeles tankevækkende.

Afsnit 2 af 3 sendes i aften på DR2 kl. 20.

Samtalekøkkener, Kogebøger og Færdigretter. Paradoks.

kitchen

“Små lejligheder kan stadig have små aflukkede køkkener, hvor den, der opholder sig i køkkenet, er alene, enten for at lave mad, eller for ro. Her er køkkenet i høj grad et solosted. De nye samtale-køkkener er tvært imod anlagt som det sociale sted pr. excellence. Disse køkkener tager sig ud. Det er det rum i de danske hjem, som igennem de seneste år er blevet renoveret mest (og dyrest). Antallet af nyindrettede køkkener stiger, antallet af kogebøger ligeledes, og salget af færdigretter i super-markederne tilsvarende.”

Ida Wentzel Winther, Hjemlighed.


Et lille paradoks: At vi investerer i samtalekøkkener og kogebøger, men har ikke tid. Derfor må vi også investere i færdigretter. Tænk, om det er sådan, det hænger sammen…

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

img_1941_27Artikel fra Politiken med Bodil Jørgensen:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Læs resten her:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

Forbrug og Frihed. At tænke som en rejsende: Medbring kun det, du har brug for.

“Removing ourselves from the culture of consumption that surrounds us allows wonderful habits to emerge in our lives: contentment, gratitude, freedom from comparison, and the opportunity to pursue greater significance.

Breaking free from excessive consumerism is an essential step not just for a simplified life, but for any life that desires to be lived intentionally. How then can we realize this freedom and what steps can we take to break free? I have come to realize this is not an easy step for people and there are no easy shortcuts. Consumerism has been branded into our hearts and souls our entire lives. It is going to take more than a few pages in a book to overcome it. But I believe strongly that given the chance to understand and embrace these following principles, it can be overcome in our lives. Believe it is possible. There are numerous people throughout history and the present who have adopted a minimalist lifestyle. They have rejected materialism and overcome consumerism. Find motivation in their example and know you can join their ranks. Victory always begins there. Adopt a traveler’s mentality. When we travel, we take only what we need for the journey. As a result, we feel lighter, freer, more flexible. Adopting a traveler’s mindset for life provides the same benefit— not just for a weeklong vacation, but in everything we do. Adopt a mindset that seeks to carry only what you need for the journey.”

Fra Clutterfree with Kids af Joshua Becker

Forbrug. Fællesskab. Identitet. Fortælling.

“Vi har mistet følelsen af at høre hjemme i verden. Vi fokuserer i stedet på forbrug, rigdom, magt og at øge vores status. Det er alt sammen kompensation for en identitet, der ellers burde vokse frem af samvær. Det er godt for erhvervslivet, men egentlig blot en opskrift på menneskelig elendighed”, siger Charles Eisenstein og pointerer, at vi nu har gennemlevet 2.000 års teknologiske fremskridt fokuseret på at skabe nye ting. Hvorfor arbejder vi stadigvæk lige så hårdt?
“Det gør vi, fordi vores forbrug konstant øges. Men sådan behøver det ikke at være.”

“Selvbedraget må slutte”. Artikel m. Charles Eisenstein. Magisterbladet s. 22-23

How do we change the world? Change the story.
“The greatest illusion of this world is the illusion of separation.”

Se evt. denne fine video, med Charles Eisenstein som fortæller.

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3

Læs om Apropos tema om civilisation her:
Apropos – Civilisation

Besøg Andrea Hejlskovs blog:
& the pioneer life

Tammy Strobel – You Can Buy Happiness (And It’s Cheap)

“Through her letters my aunt taught me about happiness, love, and the good life. In one of her letters, she described the seemingly mundane tasks of her everyday life, like watering the flowers, walking to the grocery store, and talking to her neighbors. Toward the end of the letter she wrote a few lines that surprised me. She said:

“Remember, Tammy, life is short. Do what you love and help others, too. It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true. It’s okay to be yourself. This is just a small reminder: Don’t lose track of your dreams.”

Jeg har netop afsluttet Tammy Strobels bog “You Can Buy Happiness (and It’s Cheap) – How One Woman Radically Simplified Her Life and How You Can Too” og det har været en sand fornøjelse at læse bogen.

Tammy Strobel og hendes mand valgte for få år siden at bygge og flytte ind i et ganske lille hus på hjul. Og de overvejelser, der ligger til grund for dette valg, skriver Tammy Strobel om i sin bog. De har virkelig simplificeret deres liv og afhændet en stor del af deres ejendele for at bo, som de gør. Tiden er blevet deres egen. De ejer kun det absolut nødvendigste og behøver ikke gøre sig overvejelser om anskaffelser eller bruge oceaner af tid på oprydning og rengøring.

Og jeg synes altid, det er vildt spændende at læse om mennesker, som vælger sådan en livsform. At nedsætte sit forbrug og leve et helt andet liv end det de fleste vælger at leve.

Overskriften til bogens introduktionskapitel er “Rethinking Normal”, og så er min nysgerrighed jo straks vakt.
Og til slut: “Love Life, Not Stuff”.

Tammy Strobels blog:
RowdyKittens – go small, think big and be happy

og Tiny House Photo Gallery

NOK! af John Naish

img_1352

I december læste jeg en vidunderlig bog af John Naish: “Nok! – Gør dig fri af mere mentaliteten”. Det var en rejse igennem genkendelighed, øjenåbning, eftertanke og ønsker som: “gid-rigtig-mange-ville-læse-denne-bog”…

Beskrivelse fra Saxo: “I millioner af år har mennesker anvendt en genial overlevelsesstrategi. Vi halser efter det, vi kan lide: Mad, status, information, ting. Sådan har vi overlevet tørke, epidemier, konflikter og naturkatastrofer, og efterhånden fik vi underlagt os hele kloden. Men i dag har vi langt mere, end vi kan bruge, nyde eller betale. Det forhindrer os ikke i fortsat at stræbe efter endnu mere, men det gør os samtidig syge, trætte, overvægtige, stressede, vrede og dybt forgældede. Vi har brug for at udvikle en sans for nok. I stedet for at lade vores forhistoriske hjernevindinger bilde os ind, at vi stadig ikke har nok til at være lykkelige, må vi udvikle en ny overlevelsesstrategi. Nu rettet imod den overflodskultur vi selv har skabt. John Naish inddrager nye forskningsresultater i psykologi, sociologi og økonomi og henter overrumplende konklusioner fra uventede kilder. Resultatet er en humoristisk og tankevækkende vejviser til en verden, der hele tiden lokker med mere end nok.”

De emner, han kommer omkring, er opdelt i følgende kapitler:
NOK – af information
NOK – af mad
NOK – af ting og sager
NOK – af arbejde
NOK – af valg
NOK – af lykke
NOK – af vækst
Aldrig NOK

Og jeg har lånt og læst bogen, men det er for mig én af de bøger, jeg gerne vil genlæse og dykke ned i. Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg gerne vil eje.
Rettelse: Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg må genlåne, igen og igen, på biblioteket. ;O)

TAK til Lotte B. for at anbefale mig den!

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Not Buying It: My Year Without Shopping. Judith Levine

img_5465_2
Jeg læste denne bog “Not Buying It: My Year Without Shopping ” af Judith Levine. Jeg fandt og lånte bogen via bibliotek.dk

Ethvert tiltag til mindreforbrug tages imod med kyshånd. Derfor er det godt denne bog eksisterer. Og at hun forsøger og gennemfører på sine helt egne præmisser er det vigtigste.
Og kan den opmuntre andre til mindre forbrug, så er alt godt!!!
Og det er altid godt med selvransagelse og kritik af vores forbrugssamfund.
Men hendes liv er godt nok meget langt fra mit liv. Hun har f.eks. to huse og tre biler, så vidt jeg forstår. Men det kan snildt være, jeg har misforstået noget.
Jeg ved ikke. Jeg sad lidt med en mærkelig følelse, da jeg havde læst bogen.
Fred være med det.

Lidt om bogen her (fra Amazon.com):
“Many of us have tried to call a halt to our spending at one time or another. But what if we decided not to buy anything for a whole year? Obviously, we would need necessities like food and soap, but how would be manage without new clothes, treats, entertainment? Funny, smart and self-deprecating, Not Buying It is a close look at our society’s obsession with shopping and the cold turkey confession of a woman we can all identify with – someone who can’t live without French roast coffee and expensive wool socks, but who has had enough of spending money for the sake of it. Without consumer goods and experiences, Levine and her partner Paul pursue their careers, nurture family relationships and try to keep their sanity and humour intact. Tracking their progress and lapses, she contemplates the meanings of need and desire, scarcity and security, consumerism and citizenship. She asks the big questions – can the economy survive without shopping? Are Q-tips a necessity? A thought-provoking account of the pleasures and perils of the purchase-driven life, Not Buying It will get readers talking about their reliance on the act of buying and the possibility of getting off the merry-go-round.”

Mette Reissmann. Podcast om økonomi. Og Luksusfælden.

“Danskernes gæld er stadig en folkesygdom og flere danskere end nogensinde har brug for økonomisk førstehjælp. Derfor trækker TV3’s eksperter, Gustav Juul og Louise Frost, for 8. sæson i arbejdstøjet og rykker ud til familier, der sidder fast i en gældsfælden.”

Måske kender du Luksusfælden på TV3. Ellers kan du prøve at klikke dig ind på TV3’s hjemmeside, hvor man kan gense nogle af de tidligere programmer. Jeg har det ambivalent med at være tilskuer til menneskers økonomiske deroute og besværligheder. For samtidig interesserer det mig at se, hvorfor vi agerer, som vi gør, i forhold til forbrug, økonomi og at sætte os i gæld. Afhængighed af at shoppe. Eller spille. Eller ubetænksomhed. Uansvarlighed. Er det grådighed, tristhed eller at angst for ikke at ‘høre til’, som skaber et stort forbrug. Der er mange aspekter.

Lige med undtagelse af et par programmer med Mr. Fetterlein handler de fleste af Luksusfælden’s programmer om relativ almindelig gæld, overforbrug, privatforbrug og økonomi. Og der er, så vidt jeg ved, altid en løsning på de problemer, der tages op.

Hvis du vil vide mere om Luksusfælden:
Luksusfælden – TV3

Mette Reissmann var tidligere med hos Luksusfælden som vært. Hos Jette Harthimmer kan du lytte til en podcast med Mette Reissmann “Få styr på din økonomi”.

Klik her og lyt:
Podcast nr. 83, Mette Reissmann – Få styr på din økonomi.

Tilføjelse: Mette Reissmann er nu medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Du kan finde flere artikler og interviews med Mette Reissmann på hendes hjemmeside. Det er nok værd at kigge nærmere på:
Om Mette
Hun har desuden skrevet en bog om økonomi.

Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

“For ikke så længe siden overværede jeg en auktion over de effekter en hjælpepræst havde efterladt sig, for han havde ikke ligget på den lade side i sit liv: ‘Det onde, som mennesker gør, lever efter dem’.

Som sædvanlig var det skrammel det meste af det, ragelse som var begyndt at hobe sig op allerede mens hans far levede. Blandt andet var der en tørret bændelorm. Og nu, hvor disse ting havde ligget et halvt århundrede på hans loft og andre støvede steder, blev de ikke brændt. I stedet for at forsvinde i et bål, en rensende ødelæggelse, kom de på auktion. Naboerne stimlede ivrigt sammen for at se på dem, købte dem allesammen og bar dem omhyggeligt hjem til deres støvede lofter, hvor de kan have dem liggende til deres bo engang skal gøres op, så det kan begynde forfra.”

Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene, s. 63.

Thoreau beskriver senere i sin tekst en renselsesfest, der hvert år foregår hos Muclasse indianerne:

“Når en by holder dansefest […] har de først forsynet sig med nyt tøj, nye gryder og pander og andre slags køkkentøj og bohave, og derefter samler de alt deres slidte tøj og andre foragtelige sager, fejer og rydder deres huse og torve, hele byen, for snavs, som sammen med det tiloversblevne korn og andet gammelt forråd bliver lagt i en stor bunke, som de så lader ilden fortære. Når de har taget medicin og fastet i tre dage, slukkes al ild i hele byen. Under fasten afholder de sig fra at tilfredsstille såvel sult som alle andre drifter. Der udråbes genrel amnesti: alle lovbrydere kan vende tilbage til byen.”
“om morgenen den fjerde dag tænder ypperstepræsten ved at gnide tørre træstykker mod hinanden et nyt bål på det store torv, og derfra kan alle byens husstande forsyne sig med ny og ren ild.”

Så holder de festmåltid på nyhøstet majs og friske frugter og danser og synger i tre dage, “og de næste fire dage modtager de besøg og glæder sig sammen med venner fra nabobyerne, som på samme måde har renset og forberedt sig.”

Henry David Thoreau, Walden – livet i skovene, s.63-64

Med de kæmpelagre af ting og skrammel vi samler til huse nu om dage, ville det nok være en global katastrofe, om vi smed alt på bålet. Men selve tanken om at gøre sig fri og blive renset og starte på en frisk… Og tanken om ikke bare at overtage andres ting og stille det på loftet… Tjah… Det hele handler om frihed, tror jeg. At føle sig fri, frisk og klar til en ny start. I stedet for at slæbe mængder af ting, skidt, skrammel med sig fra andre, fra os selv. Men, ja… gøre os fri. Tanken føles befriende og lys. Synes jeg. 

Når du ser noget du bare MÅ have: Træk vejret og vent et øjeblik. Hvad ligger bag?

Jeg husker, jeg engang fik et H&M katalog. Dér var noget tøj, jeg simpelthen MÅTTE have. Jeg bestilte det og fik det og var da også glad for det. Men det var jo ikke NØDVENDIGT. Jeg gav mig til at tænke over, hvad det var, som gjorde, at jeg simpelthen måtte eje det tøj. Jeg kiggede igen i kataloget og så, at bag modellerne var smukke bjerge, natur, luft…

Ahhh…

Jeg ønskede mig natur. Bjerge. Luft… Frihed?! Det kan man jo ikke købe sig til. Men der gik en prås op for mig. Der var altså et skjult behov bagved mit umiddelbare ‘behov’.

Prøv næste gang der er noget du føler, du simpelthen må have. Prøv at vente et øjeblik. Prøv at tænke dig lidt om: Hvad ligger bagved?

Det er en sjov og fin analyse. Som måske ovenikøbet kan spare dig for at bruge flere penge og i stedet gemme penge til det, som virkelig ligger bag…

At bo småt. Bygge sit eget hjem i en container.

At bo stort med masser af rum og plads og bekvemmeligheder er dyrt. Rum skal varmes op, ting skal passes og plejes. At være forgældet og ejet af banken stjæler frihed og tid, som man i stedet kunne bruge på hinanden og på at være, at dele og at skabe.

Igen en lille video om at bo småt og at indrette sig, så man har tid til livet.

Hun fortæller om sine grunde til at bo, som hun gør, og viser og fortæller om, hvordan hun har skabt sit hjem. Jeg ta’r hatten af for denne kvinde.

Hun nævner også, at efter Argentinsk standard ville hendes hjem være absolut fint. Imens man nok ser lidt anderledes på hendes måde at indrette sig på i vores vestlige lande. Og det synes jeg giver noget at tænke over. Lever vi efter dén standard, der hersker i vores samfund, for at føle accept? Eller lever vi virkelig, som vi allerhelst ønsker det: Låne mange penge i banken for at låne til et stort hus med to badeværelser og store børneværelser og fire fladskærms tv…

Tjah…

Personligt finder jeg det livsbekræftende, når nogen træffer et andet valg. At leve sparsommeligt og nøjsomt, men have masser af tid til at nyde og være i livet. Tid, ro og natur.

Life is easy. Why do we make it so hard?

Jeg bliver glad, når jeg ser denne video. Fordi det opmuntrer til et alternativ, til det ræs vi lever pt. Hvorfor er alting blevet så kompliceret. Kan vi ændre vores situation. Keep it simple.

Tekst fra Youtube om video’en:
Jon is a farmer from northeastern Thailand. He founded the Pun Pun Center for Self-reliance, an organic farm outside Chiang Mai, with his wife Peggy Reents in 2003. Pun Pun doubles as a center for sustainable living and seed production, aiming to bring indigenous and rare seeds back into use. It regularly hosts training on simple techniques to live more sustainably. Outside of Pun Pun, Jon is a leader in bringing the natural building movement to Thailand, appearing as a spokesperson on dozens of publications and TV programs for the past 10 years. He continually strives to find easier ways for people to fulfill their basic needs.

Tilfredshed og Rigdom

img_8682-1_9
”Rousseaus synspunkt bygger på en bestemt hypotese angående velstand: at velstand ikke er det samme som at have mange ting. Velstand involverer det vi længes efter. Velstand er ikke noget absolut. Det er relativt i forhold til ønskerne. Hver gang vi ønsker os noget som vi ikke har råd til, bliver vi fattigere, uanset hvor velhavende vi er. Og hver gang vi er tilfredse med hvad vi har, kan vi regne os for rige, uanset hvor lidt vi faktisk ejer.”
Alain de Botton, Statusangst

Taknemmelighed mod Forbrug.

”Taknemmelighed er en kraftfuld øvelse for de fleste. Især fordi vi lever i en forbrugskultur, hvor vi igennem medierne får messet ind i bevidstheden, at det, vi har, ikke er godt nok, og vi skal eje, købe og gøre en masse, for at vi og vores omgivelser kan blive tilfredse og ’gode nok’. Anskaf smart tøj, så du kan blive okay. Køb dig fri af dine rynker, lav dit køkken om osv. Det kan nok føre os ud i et never ending ræs efter ”mere”, fordi vi håber, at en dag skal det nok lykkes at blive medlemmer af ”vi-er-gode-nok-klubben”. Det, der er galt med denne her livsstrategi er at den for det første er anstrengende at leve i, og for det andet skaber den en zone af negative frekvenser, fordi vi hele tiden fokuserer på det, vi mangler og ikke har. Det skaber ikke en ”jeg har det godt følelse” i kroppen. Det modsatte af taknemmelighed skaber frygt.”

Gitte Jørgensen. Pippi Power.

Kapital og Flitterstads.

”[Adam] Smith indledte med at indrømme, at man ikke nødvendigvis blev lykkelig af at have mange penge: ”Rigdomme giver mindst lige så meget og sommetider mere grund til bekymring, frygt og sorger.” Han bemærkede sarkastisk, at nogen var dumme nok til at bruge hele livet på at jage ”flitterstads og nips”. Men samtidig udtrykte han en stor taknemmelighed over at der var så mange af den slags typer. Hele civilisationen og alle samfunds velfærd afhang af folks begær efter og evne til at akkumulere unødvendig kapital og prale med deres anskaffelser.”
Alain de Botton, Statusangst