Tag: Unplugged

Phono Sapiens. Når mobilen tager magten.

To bøger som på hver deres måde fortæller om, hvad sociale medier og internettet gør ved os. Jeg ønsker at vide lidt om, hvorfor jeg er, som jeg er i forhold til internettet og de sociale medier og hvorfor min bevidsthed har det med at forlade mig og suse ud i cyberspace, selv når jeg ikke er på. Jeg vil gerne forstå, hvorfor jeg bliver hængende, når jeg egentlig kun lige ville tjekke om der var nye indlæg fra de mennesker, jeg følger på instagram. Jeg læste først SLUK! af Imran Rashid. De her to bøger er absolut også anbefalelsesværdige:

Phono Sapien – det langsomme pattedyr på speed af Katrine K. Pedersen
Teknologiens blinde vinkler kommer ofte bag på os, fordi vi ikke forholder os i tide, og fordi de lovgivende instanser, politikere og beslutningstagere ikke kan følge med markedets eksplosive udvikling. Hvordan skal vi kunne forestille os konsekvenserne, når udviklingen konstant tager nye retninger?

Denne bog begynder, hvor grænsen for digital fascination går. Den stiller spørgsmålstegn ved teknologien med særligt fokus på smartteknologien, dens påvirkning af mennesket, dets hjerne, hjerte og drømme.

Phono Sapiens – det langsomme pattedyr på speed handler om, hvordan smartteknologien forvandlede Homo Sapiens til Phono Sapiens.
(Forlagets beskrivelse, tekst sakset fra Saxo.)

Når mobilen tager magten – nærvær i den digitale tidsalder af Morten Munthe Fenger

“Smartphones og iPads sluger meget tid i mange menneskers – unge som gamles – hverdag og dagligliv, men hvilke konsekvenser har det for vores nærvær og samvær med andre, vores familieliv, vores børn og unges udvikling, og lærer/elev-relationen at meget af vores tid går med at se ind i en skærm? Denne bog beskriver, hvordan den digitale teknologi og de sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat direkte går ind og udnytter menneskets instinkter og tilfredsstiller vores behov hurtigere end vores forstand og vilje kan ’følge med’ og ’sige fra’.”
(Udpluk af forlagets beskrivelse, sakset fra Saxo)

“SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid.

“Så i en verden, hvor milliarder af mennesker går rundt med den samme slags smartphones, befinder sig på de samme sociale medier, jagter de samme materialistiske goder og efterhånden alle lider af samme grad af informationsoverload, er det på sin plads at stille et spørgsmål, som det ikke er sikkert, vi ønsker at høre svaret på: Hvem og hvad styrer egentlig den menneskelige adfærd i dag?”

Citatet er fra bogen “SLUK af Imran Rashid, som jeg har ventet længe og utålmodigt på fra biblioteket. Jeg har læst den og vil hermed anbefale den til dem, for hvem det interesserer, hvad det gør ved vores hjerner, opmærksomhed og adfærd konstant at fylde os selv med informationer, likes, nyheder… disse dopaminfix, som gør os afhængige.

Jeg har selv oplevet at være digital afhængig og hvordan det stjæler mit liv og hvordan min bevidsthed havde det med at være mere i cyberspace end i det virkelige liv. Det er stadig noget, jeg slåsser med. F.eks. ejer jeg ikke længere en smartphone, for det går simpelthen ikke. I stedet har jeg en iPod, men det er stadig lidt for nemt liiige at lange ud og tilfredsstille en tilfældig nysgerrighed på google. Disse selvforstyrrelser er rimelig irriterende, synes jeg. De bryder mine tanker og min evne til at fordybe mig, skrive eller læse en bog.

Min facebookprofil slettede jeg for ca. 3 år siden. Om jeg vender tilbage, ved jeg ikke. (Det var ikke så enkelt for mig :O) Læs evt her på min gamle blog, som jeg lige åbner igen et øjeblik: At slette min facebookprofil )

Jeg prøver mig frem med forskellige tiltag (og “fratag”) for jeg ønsker jo ikke helt at fjerne mig fra den digitale verden. Den balance er bare så svær at finde, synes jeg. Jeg prøver stadig at få brikkerne til at falde på plads.

Men nok om mig. Tilbage til bogen, som jeg føler mig både klogere og beriget af og herfra gør mig tanker om MIN egen vej (og mine børns… gisp…) videre på nettet.

Herunder et par citater fra bogen, fordi de rammer noget virkelig essentielt, synes jeg: Berøringen. (Og i mine øjne: At sanse.) Og at miste den frie vilje og kontrollen over egen tid.

“Det mest tankevækkende er måske, hvor store påvirkninger udviklingen på så få år har haft på vores basale måde at være på og opføre os på. Hvordan det egentlig er gået til, at vi i dag med stor sandsynlighed rører mere ved vores smartphones end ved vores børn eller ægtefæller? Og hvordan den frie vilje og kontrollen over sin egen tid og opmærksomhed nærmest lader til at være forsvundet som dug for solen?”
Fra SLUK af Imran Rashid

“Vi ser således kun en forsvindende lille del af vores Twitter- og Facebookfeed, og den del, vi ser, er bestemt ud fra kriterier, der fokuserer på at fastholde os og sikre, at vi vender tilbage. Om vi føler os oplyste, har fået reflekteret over verden, eller om vi fik dækket vores behov for et mere nuanceret verdensbillede, er tilsyneladende underordnet. Problemet er, at vi ikke er klar over, i hvor høj grad nyhedsfeeds filtreres, og hvor lidt af den sande virkelighed vi får at se.”
Fra SLUK af Imran Rashid

Til slut en beskrivelse af bogen hentet fra forlaget Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Her kan du også finde en læseprøve på bogen. Klik dig ind her:
Sluk – Lindhardt og Ringhof

“Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.

Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.

Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie – startende helt tilbage fra hulemalerierne – er produceret indenfor de seneste to år.”
Tekst herfra: Sluk – Lindhardt og Ringhof

Når man kommer til at slette sin Instagram profil.

I går kom jeg til at slette min Instagram profil. Jeg er enormt glad for Instagram. Ikke afhængig, bare glad. Derfor ville jeg aldrig med vilje slette den.
Men at prøve at deaktivere den, det var en anden sag. F.eks. som et eksperiment, at leve uden sociale medier i en uges tid, også fordi det jo bl.a. er det, jeg skriver om her. Hvorfor ikke sætte sig selv lidt i spil. Så i går legede jeg lidt med dét, dog uden med den hensigt at prøve det lige nu, men bare engang.

Hvad jeg ikke var opmærksom på, er, at man åbenbart både kunne deaktivere den og deaktivere den PERMANENT. Det har jeg ikke skænket en tanke. Jeg troede, at hvis jeg kom dertil, ville jeg møde begrebet “slette”. Og det allerpinligste er, at der kom et par røde bjælker inden den endelig afslutning. Hvorfor i alverden læste jeg ikke hvad der stod, hvorfor tænkte jeg bare…
…nårh ja, ingenting, tænkte jeg. Jeg var ret træt.

Eftersom man jo bare skulle logge ind i igen fra en pc, for at genaktivere sin konto, blev jeg derfor noget paf, da det i dag gik op for mig, at jeg ikke eksisterer længere.

Og nu er det ikke sådan, at jeg har en millionmillard følgere, men dem jeg har og dem jeg selv følger, er nogen der betyder noget for mig.
Nogen har fulgt mig igennem mine blogs og nogen er bloggere, jeg selv har fulgt, og jeg er glad for nu at have fået mere kontakt til dem via insta. Jeg er på ingen måde ligeglad og det er ikke med sådan en følelse af lettelse, at min profil er slettet, ligesom dengang for nogle år siden, da jeg sagde farvel til facebook.

MEN ALTSÅ. Det er heller ikke jordens undergang.

Jeg kan genfinde dem, jeg gerne vil genfinde og bliver nok også selv genfundet. Når engang, det er.
Jeg har ikke mistet mine fotografier, eftersom langt de fleste er taget med mit Canon og ligger ligeså fint herinde på min pc og eksterne harddisk.

Så hvad så nu?

Jamen. Lad mig prøve at være tilstede et par dage helt uden sociale medier. Nu, hvor det er sådan, det er.
Jeg overvejer endda, om jeg skal tilbage til facebook, eftersom jeg gerne vil være i kontakt med fjerne venner og familie.
Men det kan jeg så tænke over.
Jeg kan også tænke lidt over, hvad jeg skal med denne blog: Skal den fortsætte, udvikles, afvikles, måske skal jeg simpelthen igang med noget helt, helt andet.
Jeg savner også dialogen, kommentarfelterne, alt det jeg fjernede, fordi jeg får lidt nedtur, når der ikke er nogen, der siger kommenterer på mine indlæg: Så tror jeg det er noget frygtelig L*** jeg har skrevet. Men jeg ved godt, at det er sådan det er: At det ER på de sociale medier (insta, facebook) samtalerne mest foregår nu om dage. Og det forstår jeg godt, for det er enkelt og ligetil.

En nonfirmation venter lige om hjørnet.
Det her er vist det første personlige indlæg, jeg har skrevet længe.
Nu holder jeg en lille pause fra alskens formidling.
Altså: en LILLE pause!

Klædt af – til det gode familieliv. DR.

Lige nu kan man se:
Klædt af – til det gode familieliv på DR.

Tekst fra DR’s hjemmeside:
“Hvad er egentlig det gode familieliv? I programserien “Klædt af – til det gode familieliv” sætter DR fokus på det gode liv og undersøger, hvordan vores ting påvirker vores familieliv. For hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie, hvis vi ingenting har udover os selv?
Tre familier har meldt sig til et eksperiment. Deres hjem bliver tømt for ting og familierne skal derefter fortsætte deres almindelige hverdag og leve 14 dage efter eksperimentets regler: De må hverken købe eller låne ting med hjem, men må hver hente én ting hver dag. Alt sammen for at teste: Hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie?”

Konceptet er det samme som det, jeg tidligere omtalte her:
My stuff – Klædt af
men denne gang er det familier, som deltager i programmet.

Lige en lille tilføjelse:
Vores smartphones, tablets osv. fylder meget i vores (mangel på) fællesskab, som vi også hører om i disse programmer, men i øvrigt også i programmerne “Skru tiden tilbage”: Her ønskede nogle af familierne at prøve at opleve samvær med hinanden uden elektronikken.
Hvorfor lader vi det fylde så meget, når det nu samtidig føles så… livsstjælende?

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Når natten faldt på, turde jeg ikke engang gå ud på min egen grund. Alt der foregik derude var skræmmende for mig. Og det kom bag på mig. Det fortæller Sus Corazon, der fik et helt andet syn på naturen, efter hun forlod byen og jobbet på universitetet for at slå sig ned i en afsidesliggende og primitiv bjerghytte midt i Italiens vilde natur. Miljøpsykologen havde i årevis længtes efter et mere simpelt liv i naturen, men naturen levede ikke op til drømmen.”
(Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard)
Tekst fra Natursyn, P1, DR.

Lyt til programmet her:
Natursyn: Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

Unplugged. Vaner. Og likes og selvværd.

img_20140425_160827

“When you experience the freedom of being off — really offline — when becoming aware of hearing sounds you haven’t noticed for a long time, when you start coming to your senses; maybe that is balance. Having hours, days and nights offline, weekends and vacations. Try it. Just do it.”

“Start with dramatic changes in your digital habits, then stay on that narrow road. Have no fear, you will be rewarded,” the psychiatrist says.”

Mindfulness: Are We Losing Ourselves in the Digital World?

I ovenstående artikel beskrives også kort, hvordan internettet fjerner os fra det rigtige liv. Og noget omkring at “likes” rent faktisk gør noget ved os: Og har man i forvejen et lavt selvværd, kan ret meget lige pludselig afhænge af antallet af likes.
(Pyha… Tænk, at et klik – eller mangel på samme – kan påvirke et menneskes velbefindende i positiv eller negativ retning.)

Og her et link til, hvordan man så via 6 simple skridt kan forberede sig til at gå offline, hvis man ønsker en digital detox. De seks råd er gode, fordi de opfordrer til, at man drømmer sig frem til, og sætter ord på, hvad det er man ønsker at sætte i stedet for onlinetid:
How To Prep For A Digital Detox In 6 Simple Steps