Tag: Utilstrækkelighed

Manipulationen. Og historien om hvorfor kvinder begyndte at barbere sig.

Jeg ville ønske, vi alle ville stoppe med at lytte til de markedsføringsbusinessmænd m/k, der gerne vil have os til at få det dårligt med os selv, for at vi kan putte vores penge, vores tid og vores liv i deres lommer.

Et lysende eksempel på, hvorfor alt er blevet, som det er, kan du læse i nedenstående artikel om kvinder og barbering: Hvordan industrien begyndte at give kvinder skam over deres kropsbehåring, for at kunne tjene penge på salg af barberblade. De skabte et “nyt normal”.

Ord fra artiklen: “After all, the goal of advertisers and magazine editors wasn’t to meet women’s needs — it was to create new ones. That was the only way to keep products moving off of shelves. And with more problems women had to worry over, the more magazine issues an editor was able to sell.”
Læs hele artiklen her:
The Sneaky, Manipulative History Of Why Women Started Shaving

SUK! Jeg håber, snart vi stopper dette vanvid.

Det Essentielle af Greg McKeown

“Det essentielle – skær igennem og gør det nødvendige” af Greg McKeown

“Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet.”
(Læs mere om bogen hos Saxo.)

En rigtig god bog for sådan en som mig, som vil al for mange ting på én gang og det hele går i tusinde forskellige retninger med en masse “bør” og “skal” fremfor reelle ønsker…

Man kan måske kalde denne bog for en “minimalist-bog” for valg og tanker…

Jeg fandt den tilfældigt på biblioteket og havde aldrig hørt om den. Tænk, hvis jeg bare havde ladet den stå på hylden! Nogengange skal man lade sig falde over nye ting og lade nysgerrigheden sejre…

“SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid.

“Så i en verden, hvor milliarder af mennesker går rundt med den samme slags smartphones, befinder sig på de samme sociale medier, jagter de samme materialistiske goder og efterhånden alle lider af samme grad af informationsoverload, er det på sin plads at stille et spørgsmål, som det ikke er sikkert, vi ønsker at høre svaret på: Hvem og hvad styrer egentlig den menneskelige adfærd i dag?”

Citatet er fra bogen “SLUK af Imran Rashid, som jeg har ventet længe og utålmodigt på fra biblioteket. Jeg har læst den og vil hermed anbefale den til dem, for hvem det interesserer, hvad det gør ved vores hjerner, opmærksomhed og adfærd konstant at fylde os selv med informationer, likes, nyheder… disse dopaminfix, som gør os afhængige.

Jeg har selv oplevet at være digital afhængig og hvordan det stjæler mit liv og hvordan min bevidsthed havde det med at være mere i cyberspace end i det virkelige liv. Det er stadig noget, jeg slåsser med. F.eks. ejer jeg ikke længere en smartphone, for det går simpelthen ikke. I stedet har jeg en iPod, men det er stadig lidt for nemt liiige at lange ud og tilfredsstille en tilfældig nysgerrighed på google. Disse selvforstyrrelser er rimelig irriterende, synes jeg. De bryder mine tanker og min evne til at fordybe mig, skrive eller læse en bog.

Min facebookprofil slettede jeg for ca. 3 år siden. Om jeg vender tilbage, ved jeg ikke. (Det var ikke så enkelt for mig :O) Læs evt her på min gamle blog, som jeg lige åbner igen et øjeblik: At slette min facebookprofil )

Jeg prøver mig frem med forskellige tiltag (og “fratag”) for jeg ønsker jo ikke helt at fjerne mig fra den digitale verden. Den balance er bare så svær at finde, synes jeg. Jeg prøver stadig at få brikkerne til at falde på plads.

Men nok om mig. Tilbage til bogen, som jeg føler mig både klogere og beriget af og herfra gør mig tanker om MIN egen vej (og mine børns… gisp…) videre på nettet.

Herunder et par citater fra bogen, fordi de rammer noget virkelig essentielt, synes jeg: Berøringen. (Og i mine øjne: At sanse.) Og at miste den frie vilje og kontrollen over egen tid.

“Det mest tankevækkende er måske, hvor store påvirkninger udviklingen på så få år har haft på vores basale måde at være på og opføre os på. Hvordan det egentlig er gået til, at vi i dag med stor sandsynlighed rører mere ved vores smartphones end ved vores børn eller ægtefæller? Og hvordan den frie vilje og kontrollen over sin egen tid og opmærksomhed nærmest lader til at være forsvundet som dug for solen?”
Fra SLUK af Imran Rashid

“Vi ser således kun en forsvindende lille del af vores Twitter- og Facebookfeed, og den del, vi ser, er bestemt ud fra kriterier, der fokuserer på at fastholde os og sikre, at vi vender tilbage. Om vi føler os oplyste, har fået reflekteret over verden, eller om vi fik dækket vores behov for et mere nuanceret verdensbillede, er tilsyneladende underordnet. Problemet er, at vi ikke er klar over, i hvor høj grad nyhedsfeeds filtreres, og hvor lidt af den sande virkelighed vi får at se.”
Fra SLUK af Imran Rashid

Til slut en beskrivelse af bogen hentet fra forlaget Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Her kan du også finde en læseprøve på bogen. Klik dig ind her:
Sluk – Lindhardt og Ringhof

“Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.

Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.

Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie – startende helt tilbage fra hulemalerierne – er produceret indenfor de seneste to år.”
Tekst herfra: Sluk – Lindhardt og Ringhof

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)
(Opdateret 2017: Filmen kan nu ses “gratis” på Filmstriben. Klik Her.)

Moderne slaveri

Vi kan skamme os over fortiden, alt det vi vil, og tro vi er blevet SÅ meget klogere, men vi er, hver eneste dag, selv en del af det: Slaveri. Det har taget en anden form, fordi det der sker, er så langt væk, at vi ikke SER det.
Og det sker bl.a. igennem måden vi forbruger.
Billige t-shirts (fast fashion), elektronik, hvadsomhelst, det kan føles temmelig uoverskueligt.
Nogen tjener jo kassen på det. Nogen lider. Dem, der køber det (os), får noget de (vi) sandsynligvis ikke har brug for, bare fordi man(vi) har “behov”, lyst, et ultrakort glædessekund.

Jeg ved godt, at det ikke er særlig fedt at læse om (og heller ikke at skrive om! ), men det er bare nødvendigt at have med, når vi går ind i hele dette forbrugs-cirkus, som vi alle er den del af. Jeg ønsker, det skal være glæde og håb, som motiverer, men jeg synes lige, jeg må have det her med:

“Slavery did not end with abolition in the 19th century.

The practice still continues today in one form or another in every country in the world. From women forced into prostitution, children and adults forced to work in agriculture, domestic work, or factories and sweatshops producing goods for global supply chains, entire families forced to work for nothing to pay off generational debts; or girls forced to marry older men, the illegal practice still blights contemporary world.

According to the International Labour Organisation (ILO) around 21 million men, women and children around the world are in a form of slavery.”

Teksten findes her, hvor du kan læse mere om “Moderne Slaveri”:
WHAT IS MODERN SLAVERY?
og her om slaveri i fremstilling af produkter:
SLAVERY IN GLOBAL SUPPLY CHAINS

Forbrugersamfundet. Svend Brinkmann.

En spændende ‘forelæsning’ af Svend Brinkmann om forbrugersamfundet. Nedenstående har jeg skrevet mine noter fra dette lille klip. Bær over med mig, hvis noterne ikke helt stemmer overens med det fortalte.

  • Hvem vi er, afhænger af hvad vi forbruger.
    Vi er i et samfund, hvor vi kan forstå folk udfra hvad de forbruger.
  • Vi producerer begær, som forbrugeren skal have vakt i sig,
    mod at han så konsumerer visse produkter.
  • Vi er villige til at betale for et produkt, som fortæller os noget om hvem vi er, som person:
    At iscenesætte vores identitet gennem forbrug og det er vi villige til at betale for.
  • Nogle taler om at forbrugssamfundet er et “drømmesamfund”: De drømme vi har om at være nogle bestemte individer, er vi villige til at investere mange økonomiske ressourcer i at få realiseret.

9/11.

I dag vandt Trump. Det i sig selv er jo en stor ufattelighed, men ikke en overraskelse. Og uanset fortæller det noget om Verden. Jeg ved ikke, om det gør mig modløs, men jeg bliver sgu lidt …polemisk?… indeni, for det kan bare ikke være rigtigt.
Vi har børn,
og de skal have et godt liv.

Lyt til, hvad Cat fra theolivetreesandthemoon siger om dagen i dag:

“It’s a sad day today, even across oceans. I’m trying to remind myself this is just a new face obeying to the old unaltered interests. And that we all keep going on by doing revolutionary acts such as growing one’s own food and producing their own energy, supporting local, knitting their own clothes, starting their own small businesses, helping eachother, keep backyard chickens or bees, keeping a clear and critical mind, refusing to get drowned into agression and hate and so many other things to everyday make our own vote on things that directly affect our lives. Does this make sense?”
(Klik her for selve indlægget.)

DET giver mig håb, det giver mig en slags fremdrift.

img_1624

Fast fashion. Det går i den forkerte retning.

Det går i den forkerte retning. Ingen bliver lykkeligere af at købe nyt tøj. Hverken du, Moder Jord, vores efterkommere eller de, som arbejder under kummerlige forhold:

Læs denne artikel på DR’s hjemmeside:
Vi køber mere og billigere tøj

Ord sakset fra artiklen:
“Det betyder, at man presser priserne endnu mere. Det er en del af den økonomiske model for virksomhederne. De ved, at de ikke får fuld pris for deres tøj, siger hun.
De mange kampagner og udsalg er selvfølgelig en fordel for forbrugerne. […] Det kan lade sig gøre, fordi det meste tøj i dag produceres i lavtlønslande i primært Asien.”

“Men det er ikke kun udsalg, der får os til at købe mere tøj.
I dag må man shoppe oftere end tidligere, hvis man gerne vil gå i det sidste nye moderigtige tøj.

For få år siden fik butikkerne nyt tøj i vinduerne og på hylderne to til fire gange om året.
– I dag får butikkerne nyt tøj helt op til 6-8 gange om året. Og de helt store kæder får tøj hver uge, altså helt op til 52 gange om året, siger Nikolai Klausen.
Begrebet kaldes fast fashion – hurtig mode”

(suk!!!)

Valg af: Livsstil og Forbrug = Frihed?

img_20130916_171532-1024x1024

Nedenstående tekst er fra en artikel i Information. Undskyld Information, at jeg bringer så meget af jeres tekst!, men det er så vigtigt…
Læs resten af artiklen her: Frihed er bagsiden af det frie marked/Information. og har du lyst, har Barry Schwartz skrevet en bog, Valgfrihedens tyranni, som jeg glæder mig til at læse en dag.

“Det er i lige så høj grad et spørgsmål om livsstil. Du har også en komplet frihed, hvad angår dit privatliv. Hvem vil du være, hvad vil du lave, hvem skal du have børn med, skal du overhovedet have børn? Alt er muligt, og selve det forhold skaber simpelthen lammelse, utilfredshed og i sidste instans depression. Klinisk depression,” siger Barry Schwartz.

Han mener, at vores identitet konstant er til diskussion. Vi arver den ikke, men har mulighed for at skabe os præcis det liv, vi ønsker, og er vi ikke tilfredse, kan vi skabe os et nyt. Er du ikke tilfreds med dit liv, er det din egen skyld. Du kunne bare have valgt et andet.

“Livet er valg. Du lever gennem dine valg, og det risikerer at ramme dig. Vi køber en livsstil, hver gang vi foretager et valg. Da der kun var to typer cowboybukser, var bukserne en beklædningsgenstand. I dag, med så mange varianter, er det en livsstil, du vælger, når du vælger bukser. Tøjet fortæller verden en historie om, hvem du er. Det gør dine valg utroligt vigtige. Det dækker ikke bare din nøgne krop. Det sender et budskab. Jeg er denne type person,” forklarer Barry Schwartz.

“Det er naturligvis positivt, at vi kan udtrykke os klart og individualisere os. At vi kan tilhøre et fællesskab, som vi kan føle os hjemme i og adskille os fra andre. Men det har en bagside. Alt, hvad du vælger i verden i dag, er et statement til verden om, hvem du er. Så pludselig er trivielle og banale beslutninger blevet meget vigtige. Eksistentielle ligefrem. Hvilke bukser, du skal købe, er en bagatel, men hvem du er, er ikke en bagatel.”

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

Ismael af Daniel Quinn

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige.

Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside:

‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.”

Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres.

Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål.

Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.”

En samtale mellem en gorilla og et menneske lyder måske lidt langhåret, men det er virkelig en læseværdig bog, hvis man ligesom mig interesserer sig for, hvorfor i al verden vores kultur er skruet så destruktivt sammen: Særligt måden at anskue mennesker/kultur som enten “tagere”  eller “slippere” er tankevækkende.
Jeg blev ret påvirket og det er jeg stadig. Og må læse den igen.

(Jeg fandt lige denne lille “video-tekst-anbefaling” af bogen her.)

Det er lige årstiden for film, så hvis du en novembermørk aften ønsker at se filmen Instinct, findes den på youtube. Jeg kan dog hverken garantere for kvalitet eller om hele filmen er med, for jeg har ikke set filmen dér. Men her er et par links: 

Instinct – full movie

Instinct – trailer

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Når natten faldt på, turde jeg ikke engang gå ud på min egen grund. Alt der foregik derude var skræmmende for mig. Og det kom bag på mig. Det fortæller Sus Corazon, der fik et helt andet syn på naturen, efter hun forlod byen og jobbet på universitetet for at slå sig ned i en afsidesliggende og primitiv bjerghytte midt i Italiens vilde natur. Miljøpsykologen havde i årevis længtes efter et mere simpelt liv i naturen, men naturen levede ikke op til drømmen.”
(Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard)
Tekst fra Natursyn, P1, DR.

Lyt til programmet her:
Natursyn: Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

My Stuff. Klædt af.

Petri Luukkainen, en ung mand fra Finland, har lavet en film om et spændende projekt, han kastede sig ud i:
Han afgav alle sine ejendele til opbevaring andetsteds og måtte så hver dag hente én ting. (Jeg har desværre endnu ikke set filmen.)
Se traileren her:

Om filmen (fra filmens hjemmeside):
“Meet Petri Luukkainen, 26. Amidst an existential crisis, he arrives at the idea that his happiness might be found by rebuilding his everyday existence. What does he really need – and what about all that stuff?

The concept: Take all of your stuff into a storage, and bring back only one item per day. The result? An everyday adventure driving him deeper and deeper into the empty spot in his heart. You’re right: this would be borderline insane even without his decision of constantly filming himself.

Buck naked at his flat in Helsinki, it’s another story – not a pretty one but pretty damn fun to watch.”

På filmens hjemmeside findes bl.a. også en “Personal experiment generator”, hvis du gerne selv vil igang med et projekt:
My Stuff Movie – Your Experiment

DR har iøvrigt for ikke længe siden vist et program, “Klædt af”, som minder meget om det finske projekt: Fire mennesker afgav alle deres ejendele til en aflåst container og hver dag måtte de så hente én ting. Projektet varede 30 dage. Og, som den unge finske mand, startede de projektet nøgne, uden nogetsomhelst, bortset fra tag over hovedet.
Det, som er spændende ved sådan et projekt er, hvad de lærer undervejs. Og ud fra min begrænsede hukommelse, var det omtrent dette:

En klippede sit dankort over.
En fandt ud af, at han ikke havde brug for så mange ting og fik dermed plads til at leje et værelse ud.
En lærte at blive mere ligeglad med, hvad andre folk tænker om ham.
Og en fandt en ny ro.

(Programmet er desværre ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside.)

The Tiny Mess

IMG_20150315_110207

I dag kom jeg (i en kommentar) i tanke et instagram-sted, jeg gerne vil vise jer. Og det handler om, hvor meget plads, vi egentlig har brug for, for at lave mad. Er det virkelig nødvendigt med et helt nyt køkken til flere hundredetusinde. Nej, selvfølgelig ikke. Og forleden skrev jeg om denne her tilrettelagte skabelse af utilfredshed. Jo flere reklamer vi ser, med lykkelige samværsfamilier og fortryllende friske krydderurter, jo mere utilfredse bliver vi med det vi har. Men det hjælper altså ikke at købe et køkken ligesom det vi ser. Og det ved vi jo godt. Det er bare ikke særlig nemt at stå i mod, når vi præsenteres for al den lykke igen og igen.
(Nogle bliver selvfølgelig glade for et nyt køkken, som man måske har sparet op til i mange år, og det synes jeg er vidunderligt! Det er slet ikke dér, jeg vil hen. Det er mere denne her udefra-skabte behov for nyt, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.)

Så nu viser jeg lige noget andet. Noget rod, noget småt, noget kaotisk. Der er altså ikke mange hvide skuffer med rullelyd, organiseret bestik og fancy stålbørstet ovn over det her:
The Tiny Mess

Og så fik jeg vist for alvor åbnet min blog! Hjertelig velkommen og TAK til alle jer som kigger forbi!

Tilrettelagt skabelse af utilfredshed.

Planlagt forældelse af et produkt startede allerede ved glødelampen og senere var det direktøren for General Motors, som flyttede den planlagte forældelse, fra selve produktets funktion, ind i vores hoveder, som en tilrettelagt skabelse af utilfredshed. En slags psykologisk omprogrammering af os forbrugere for at få os til at forbruge mere.

Dette og meget mere kan man blive klogere på, hvis man går ind og ser programmet “Dem der gjorde os til forbrugere” på DR.
Det er aldeles tankevækkende.

Afsnit 2 af 3 sendes i aften på DR2 kl. 20.

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

Om succes og om frygten for at fejle og blive latterliggjort. Alain de Botton.


Alain de Botton fortæller:

  • Om karriereangst og jobsnobberi. Om fordomme.
  • Om mødet med spørgsmålet “og hvad laver du så?”…
  • At snobberi er, når vi tager en lille del af et menneske og gør det til en helhedsvurdering af et menneske.
  • Om at være vores egen lykkes smed i et “meritokratisk samfund”, dvs. hvor vi via talent og færdigheder kan komme til tops… intet kan stoppe os! De, som fortjener toppen, når også toppen. Men så har vi også bunden. Og når de, som fortjener toppen, når toppen, så har de, som når bunden, også fortjent bunden…  (suk!…)
  • De, som i dag hedder “taberne”, hed engang “de mindre heldige”, fordi der dengang var en Gud, som også var ansvarlig…
  • Om materialisme – at det, at eje ting ikke nødvendigvis er et udtryk for grådighed, men viser et behov for belønning og kærlighed. Det er virkeligheden synd for mennesker, som har behov for ting, ting, ting.
  • At frygten for at fejle ikke kun handler om ængstelsen for tab af indkomst og status: Frygten for at fejle handler i høj grad om frygten for at blive DØMT og LATTERLIGGJORT af andre.
  • At mennesket er helte i vores samfund. Det er dét/dem, vi tilbeder. Vi har ikke længere noget transcendent… noget der er større end os selv… en naturkraft, en gud…
  • Og om vores forestilling om succes: Denne forestilling er sjældent vores egen, men noget vi bærer fra andre. Men hvad er succes? Vi må finde vores egen definition på succes og holde fast i dén!

Alt i alt et rammende, frisk pust af ord om vores samfund og syn på hinanden, lystigt formidlet af Alain de Botton.

Beskrivelse fra TED.com:
“Alain de Botton undersøger vores opfattelse af succes og fiasko – og stiller spørgsmålstegn ved de antagelser, der ligger til grund for opfattelsen. Er succes altid velfortjent? Er fiasko? Han forklarer på en velformuleret og morsom måde, hvordan vi skal komme over snobberi for at finde sand glæde i vores arbejde.”

Tilføjelse:
Alain de Boton er iøvrigt forfatter bl.a. til bogen Statusangst)

“Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt?”

“Dernæst talte vi om lege og sport. Jeg fortalte dem, at vi amerikanere er meget interesserede i sportsbegivenheder. Vi betaler faktisk boldspillere meget mere, end vi betaler skolelærere. Jeg sagde, at jeg gerne ville vise, hvad jeg mente, og foreslog, at vi alle sammen stillede os på linie med hinanden, og derpå løb så hurtigt, som vi kunne. Den, som løb hurtigst, ville blive vinderen.

De stirrede intenst på mig med deres store, smukke øjne, og derefter på hinanden. Til sidst sagde en af dem:

“Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt? Hensigten med at lege er jo at more sig. Hvorfor vil du udsætte en person for noget sådant og dernæst forsøge at overbevise ham om, at han virkelig er en vinder? Den skik er vanskelig at forstå. Fungerer den leg fint for dit folk?”

Jeg smilede bare og rystede på hovedet for at vise, at det gjorde den ikke.”

Marlo Morgan, Det ægte folk.

I en verden, hvor alt måles, vejes, vægtes, vurderes, sammenlignes… vindere og tabere… er det bare enormt befriende at læse et citat som dette… Citatet understreger en følelse… TAK!