Tag: Velvære

My Stuff. Klædt af.

Petri Luukkainen, en ung mand fra Finland, har lavet en film om et spændende projekt, han kastede sig ud i:
Han afgav alle sine ejendele til opbevaring andetsteds og måtte så hver dag hente én ting. (Jeg har desværre endnu ikke set filmen.)
Se traileren her:

Om filmen (fra filmens hjemmeside):
“Meet Petri Luukkainen, 26. Amidst an existential crisis, he arrives at the idea that his happiness might be found by rebuilding his everyday existence. What does he really need – and what about all that stuff?

The concept: Take all of your stuff into a storage, and bring back only one item per day. The result? An everyday adventure driving him deeper and deeper into the empty spot in his heart. You’re right: this would be borderline insane even without his decision of constantly filming himself.

Buck naked at his flat in Helsinki, it’s another story – not a pretty one but pretty damn fun to watch.”

På filmens hjemmeside findes bl.a. også en “Personal experiment generator”, hvis du gerne selv vil igang med et projekt:
My Stuff Movie – Your Experiment

DR har iøvrigt for ikke længe siden vist et program, “Klædt af”, som minder meget om det finske projekt: Fire mennesker afgav alle deres ejendele til en aflåst container og hver dag måtte de så hente én ting. Projektet varede 30 dage. Og, som den unge finske mand, startede de projektet nøgne, uden nogetsomhelst, bortset fra tag over hovedet.
Det, som er spændende ved sådan et projekt er, hvad de lærer undervejs. Og ud fra min begrænsede hukommelse, var det omtrent dette:

En klippede sit dankort over.
En fandt ud af, at han ikke havde brug for så mange ting og fik dermed plads til at leje et værelse ud.
En lærte at blive mere ligeglad med, hvad andre folk tænker om ham.
Og en fandt en ny ro.

(Programmet er desværre ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside.)

Xorin Balbes “SoulSpace – Transformér dit hjem, forvandl dit liv”

“Sandsynligvis er du ikke i en situation, så du kan forlade det sted du har givet skylden. [(…for din elendighed/dine problemer…*)], og flytte til noget bedre. Men hvis der er noget i dit liv, som virkelig generer dig, er jeg ikke overbevist om, at det at flytte overhovedet ville hjælpe så meget som du forestiller dig – du ville tage hele din bagage med dig til det nye sted. Dermed er det tid til at droppe alt hvad der hedder “hvis” og “men”, sige farvel til undskyldningerne og gøre dit rum til dit eget. Du er nødt til at flytte rigtigt ind, dér hvor du er nu, for at finde dig selv i et bedre rum, både inde i dig selv og udenfor.”
Xorin Balbes, SoulSpace.

*…”for din elendighed/dine problemer” er tilføjet af mig… for at skabe mening i forh. til den sammenhæng citatet er revet ud af.

Xorin Balbes bog “SoulSpace” fandt jeg tilfældigt på biblioteket og viser sig at være en af de bedste (og måske eneste?) boligindretningsbøger jeg nogensinde har læst. Måske fordi boligindretningsbøger er sådan nogen, jeg normalt bare bladrer igennem og hyggekigger på billederne, for at høste lidt inspiration. (…som jeg så glemmer igen…) Men i denne bog er der ikke ét eneste billede, udover dét på forsiden.

I stedet er det en bog, der tager godt og grundig fat om det, vi har, der, hvor vi bor. Der, vi lever. Dem, vi er, men som vi forsømmer, vi er. Alle de begrænsninger vi lægger for os selv, fordi vi ikke har mod, fordi græsset er altid grønnere på den anden side, fordi vi altid er på vej videre og derfor ikke rigtig orker gør noget ved det sted, vi er NU.
Det, at vi evig og altid sammenligner os med andre, i stedet for at se, hvad vi selv har brug for og hvordan vi egentlig ønsker at leve og indrette os.

Xorin Balbes tager fat om det hele. Og det, der også er så unikt, er, at han selv står og jonglerer med store, vilde, arkitektoniske boliger med mange rum og møblementer, der går langt ud over min egen pengepung og formåen. MEN ALLIGEVEL så er den her bog altså helt nede på jorden, på en¨venlig, skabende måde… Og det behøver bestemt ikke være de store tiltag, der skal til: Man behøver ikke bruge 300.000 på fine samtalekøkkener for at “få et bedre liv” med mere samtale og sundere mad…
Mindre kan gøre det.

Bogens indhold:

Forord af Marianne Williamson
Introduktion: De otte SoulSpace-stadier.

1. del: Kend fortiden.
1. stadium: Skab overblik [Luk øjnenene op og se, hvad der virkelig er der.]
2. stadium: Giv slip. [Giv slip på den fortid, der ikke længere gavner dig, og gør plads til din fremtid.]
3. stadium: Gør rent. [Få fat i taknemmeligheden ved at gøre rent og passe på det hele.]

2. del: Manifestér fremtiden.
4. stadium: Drøm. [Forestil dig hvordan din bolig kan støtte dine drømme.]
5. stadium: Gå på opdagelse. [Find de ting, der inspirerer dig til at leve et mere sjælfuldt liv.]
6. stadium: Vær skabende. [Giv dine drømme lov til at blive virkelighed.]

3. del: Lev i nuet.
7. stadium: De højere sfærer. [Gør dit hjem til et tempel for din sjæl.]
8. stadium: Hold fest! [Lev og elsk i dit nye SoulSpace.]

Konklusion: Velkommen hjem
Tak.

(Jeg har endnu ikke gennemgået bogen i praksis, men kun læst den. Særligt 3. stadium ville være noget af en udfordring for mig. :O) )

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

Sommerhusliv og når Livet virker lettere. Det Skæve.

“For mig er minder sansninger: dufte, smag, lyde, følelser og tusinde billeder for mit indre blik. Når jeg tænker på min barndoms fantastiske universer, indeholdt de alle denne ukomplicerede oplevelse af tilværelsen. Som voksne kommer vi nærmere det lette, sorgløse liv med sommerens livsstil. Vores krav til os selv i en travl hverdag bliver erstattet af en uhøjtidelighed, for i sommerlivet er der ikke så mange regler; besøg af gæster, de fælles måltider og husholdningen bliver alt sammen mere afslappet. De skæve bliver charmerende, og vi kan acceptere fejl med et skuldertræk – livet virker lettere.”

Fra ‘Sommerhusliv hele året’ af Dorrit Elmquist og Birgitta Wolfgang Drejer.

(…og hvor kunne det da bare være en lettelse, om vi kunne bringe dette skæve, afslappede ind i vores hverdag året rundt. Lade det selvskabte og genbrugte med alle ‘fejl’ og krummelurer blive til frodighed og munterhed i vores hverdag. Betragte ukrudtet som skønhed og rod og revner som tegn på liv. At vi slapper mere af i forhold til Det Ordentlige Hjem og i stedet nyder, lever og sanser… )

Boblende og Begejstret. Om Velvære. Fra Dit Indre Klima.

img_6114-1_1
”Det allerbedste, du kan gøre for os alle sammen lige nu, er at tage det fulde ansvar for, at du har det godt, og gøre det på en måde, som er ansvarlig overfor os andre.

Jeg mener nemlig ikke at have det godt i en stor firhjulstrækker, på en ferie med stor luksus eller ved at forbruge hensynsløst. Den slags får man det jo i virkeligheden ikke godt af på sigt.

Jeg mener virkelig at have det godt – indeni. Den slags velvære, som ikke afhænger af, om du kører i en stor flot bil, har de rigtige designermøbler, en fed stilling, status i samfundet, eller af noget som helst i det ydre liv. Jeg mener den slags velvære, som børn besidder. Den der boblende, begejstrede og humoristiske strøm, som kommer fra hjertet, og som intet har at gøre med din materielle status, dit udseende, din levestandard eller noget andet ydre.”

Anne Christine Hagedorn, Dit indre klima.

Kapital og Flitterstads.

”[Adam] Smith indledte med at indrømme, at man ikke nødvendigvis blev lykkelig af at have mange penge: ”Rigdomme giver mindst lige så meget og sommetider mere grund til bekymring, frygt og sorger.” Han bemærkede sarkastisk, at nogen var dumme nok til at bruge hele livet på at jage ”flitterstads og nips”. Men samtidig udtrykte han en stor taknemmelighed over at der var så mange af den slags typer. Hele civilisationen og alle samfunds velfærd afhang af folks begær efter og evne til at akkumulere unødvendig kapital og prale med deres anskaffelser.”
Alain de Botton, Statusangst